Sag T-39/16

Nanu-Nana Joachim Hoepp GmbH & Co. KG

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket NANA FINK - det ældre EU-ordmærke NANA - varer, der ikke er af lignende art - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - omfanget af den undersøgelse, som appelkammeret skal foretage - pligt til at træffe afgørelse om klagen i sin helhed«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 6. april 2017

1. EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – fortolkning af listen over de varer, for hvilke varemærket er registreret – spørgsmål, der udgør en del af den faktiske og retlige ramme for appelkammeret – lovlighed

   (Rettens procesreglement, art. 188; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 2)

2. EU-varemærker – klagesag – afgørelse af klagen – appelkammerets forpligtelse – rækkevidde – undladelse af at træffe afgørelse om klagen i sin helhed – tilsidesættelse af en væsentlig formskrift – følger

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 64, stk. 1, første punktum)

3. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – identifikation af de varer eller tjenesteydelser, som varemærket omfatter – ansøgerens forpligtelse til at præcisere de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen

   (Rådets forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 2, stk. 2)

4. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

5. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærket NANA FINK og ordmærket NANA

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1,litra b)]

6. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier – varernes og tjenesteydelsernes supplerende karakter

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1,litra b)]

7. EU-varemærker – EUIPO’s afgørelser – lovligt – undersøgelse foretaget af Unionens retsinstanser – kriterier

   (Rådets forordning nr. 207/2009)

1.  En sag, der er indbragt for Retten i medfør af artikel 65, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker har til formål at efterprøve lovligheden af afgørelser fra appelkamrene. Inden for rammerne af den nævnte forordning skal denne efterprøvelse i henhold til forordningens artikel 76 foretages under hensyn til de faktiske og retlige omstændigheder i sagen, som den har foreligget for appelkammeret Endvidere må der ifølge artikel 188 i Rettens procesreglement ikke i de processkrifter, som parterne har indgivet under sagen for Retten, foretages nogen ændring af sagsgenstanden, som den har foreligget for appelkammeret.

   Inden for rammerne af en indsigelsessag udgør fortolkningen af listen over de varer, der er omfattet af det ældre varemærke, en del af den faktiske og retlige ramme for appelkammeret. For at kunne undersøge, om de omhandlede varer er af samme eller lignende art, skal EUIPO’s instanser nemlig altid fastlægge de varer, der er omfattet af de omtvistede varemærker, og inden for denne ramme i givet fald foretage en fortolkning af listen over de varer, for hvilke varemærket er registreret. Et argument vedrørende fortolkningen af listen over de varer, der er omfattet af det ældre varemærke, kan således ikke anses for at gå ud over rammerne for tvisten, som denne forelå for appelkammeret. De spørgsmål, der nødvendigvis skal være løst, for at der kan træffes en afgørelse om tvisten, udgør nemlig en del af den faktiske og retlige ramme, der forelå for appelkammeret.

   (jf. præmis 16, 17, 25 og 26)

2.  Det bestemmes i artikel 64, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, at »[e]fter at have realitetsbehandlet sagen træffer appelkammeret afgørelse om klagen«. Denne pligt skal imidlertid forstås på den måde, at appelkammeret er forpligtet til at træffe afgørelse om hver påstand, der er nedlagt for det, i sin helhed og enten tage påstanden til følge, afvise den af formalitetsgrunde eller forkaste den efter en realitetsbehandling. Eftersom tilsidesættelsen af denne pligt kan have påvirket indholdet af appelkammerets afgørelse, er der tale om en væsentlig formforskrift, hvis tilsidesættelse kan tages under påkendelse ex officio.

   (jf. præmis 37)

3.  I henhold til regel 2, stk. 2, i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker skal fortegnelsen over varer og tjenesteydelser være udformet således, at varernes og tjenesteydelsernes art klart fremgår.

   Det følger heraf, at det påhviler ansøgeren om registrering af et tegn som EU-varemærke i sin ansøgning at anføre en fortegnelse over de varer eller tjenesteydelser, som registreringen vedrører, og at foretage en beskrivelse af hver enkelt vare eller tjenesteydelse, der klart angiver dens art.

   Dette krav om klarhed, der i øvrigt forstærkes ved Domstolens praksis om, at de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af en EU-varemærkeansøgningen, skal være identificeret med tilstrækkelig klarhed og præcision af ansøgeren, således at de kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende alene på baggrund heraf kan fastlægge udstrækningen af den beskyttelse, varemærket giver.

   (jf. præmis 43-45)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 55 og 56)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 59, 80 og 90-92)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 68, 73 og 74)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 84)