Sag C-240/16 P

Vedran Vidmar m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – artikel 181 i Domstolens procesreglement – erstatningssøgsmål – akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union – tilsagn om en strategi for reform af retsvæsenet – oprettelse og efterfølgende nedlæggelse af stillingen som offentlig foged – skade lidt af de personer, der var blevet udnævnt til offentlige fogeder – Europa-Kommissionens ikke culpøse opfølgning af Republikken Kroatiens tilsagn – frifindelse – åbenbart, at appellen skal afvises«

Sammendrag – Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 1. februar 2017

1. Appel–anbringender–ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl–afvisning

   [Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 168, stk. 1, litra d) og art. 169]

2. Appel–anbringender–Domstolens kontrol med vurderingen af de faktiske omstændigheder, der er fremført for Retten–udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt–prøvelse af den retlige vurdering af de faktiske omstændigheder–omfattet

   (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

1.  Et appelskrift skal præcist angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand. Et anbringende, der ikke indeholder nogen retlig argumentation, der har til formål at godtgøre, på hvilken måde Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse, og som blot udgør en almindelig anmodning om fornyet pådømmelse af den stævning, der blev indleveret i første instans, hvilket er i strid med de krav, der er pålagt såvel i henhold til Domstolens statut som i henhold til dennes procesreglement, opfylder ikke disse krav.

   (jf. præmis 23)

2.  Det følger af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Domstolen, at Retten er enekompetent til dels at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af de sagsakter, som er blevet fremlagt for den, dels at tage stilling til disse faktiske omstændigheder. Når Retten har fastlagt eller vurderet de faktiske omstændigheder, har Domstolen i henhold til artikel 256 TEUF kompetence til at gennemføre en kontrol med den retlige vurdering af disse faktiske omstændigheder og de retlige konsekvenser, Retten har draget.

   (jf. præmis 24)