Sag C-553/16

»TTL« EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« – Sofia

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad)

»Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – beskatning af selskaber – betalinger foretaget af et hjemmehørende selskab til ikke-hjemmehørende selskaber for leje af jernbanetankvogne – forpligtelse til at indeholde kildeskat af indtægter fra en indenlandsk kilde, som overføres til et udenlandsk selskab – manglende overholdelse – dobbeltbeskatningsoverenskomster – opkrævning af morarenter hos det hjemmehørende selskab for manglende betaling af kildeskat – renter, som påløber fra udløbet af den lovbestemte betalingsfrist indtil den dag, hvor dokumentation for anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er fremlagt – renter, som ikke kan tilbagesøges«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 25. juli 2018

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af EU-retlige bestemmelser, som åbenbart ikke finder anvendelse i hovedsagen – uanvendelighed af artikel 5, stk. 4, TEU og artikel 12, litra b), TEU finder ikke anvendelse i forhold til en national lovgivning

   [Art. 5, stk. 4, TEU og artikel 12, litra b), TEU; art. 267 TEUF]

2. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – skattelovgivning – overførsel af indtægter foretaget af et selskab hjemmehørende i en medlemsstat til et selskab etableret i en anden medlemsstat – kildebeskatning af overførslen, medmindre andet er bestemt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst – overenskomst, der fritager det ikke-hjemmehørende selskab for betaling af enhver skat i førstnævnte medlemsstat – det ikke-hjemmehørende selskabs for sent fremlagte dokumentation for, at betingelserne for anvendelse af fritagelsen er opfyldt – forpligtelse for det hjemmehørende selskab, der ikke indeholder nævnte kildeskat, til at betale morarenter – ikke tilladt

   (Art. 56 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31-35)

2.  Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et hjemmehørende selskabs overførsel af indtægter til et selskab etableret i en anden medlemsstat i princippet kildebeskattes, medmindre andet er bestemt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem disse to medlemsstater, hvis denne lovgivning pålægger det hjemmehørende selskab, som hverken indeholder eller betaler denne skat til skattemyndighederne i førstnævnte medlemsstat, at betale morarenter for perioden mellem udløbet af fristen for betaling af skat af indtægten og den dato, hvor det ikke-hjemmehørende selskab godtgør, at betingelserne for anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten er opfyldt, selv om det ikke-hjemmehørende selskab i henhold til denne dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er skattepligtigt i førstnævnte medlemsstat, eller skattebeløbet er lavere end det, der normalt skal betales i medfør af nævnte medlemsstats skattelovgivning.

   For så vidt angår de hensyn, der er fremført for at begrunde restriktionen af den frie udveksling af tjenesteydelser, og således som anført i denne doms præmis 53, har Domstolen allerede fastslået, at nødvendigheden af at sikre en effektiv skatteopkrævning og nødvendigheden af at sikre en effektiv skattekontrol kan udgøre tvingende almene hensyn, der kan begrunde en restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser. Domstolen har ligeledes fastslået, at pålæggelsen af sanktioner, herunder strafferetlige, kan anses for nødvendige for at sikre en effektiv overholdelse af en national lovgivning, dog afhængig af, at arten og størrelsen af den pålagte sanktion i hvert enkelt tilfælde står i rimeligt forhold til grovheden af den lovovertrædelse, som den har til formål at sanktionere (jf. i denne retning dom af 26.5.2016, NN (L) International, C-48/15, EU:C:2016:356, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis og den deri nævnte retspraksis). En national lovgivning, der fastsætter en sanktion i form af renter, som ikke kan tilbagesøges, der beregnes på grundlag af den kildeskat, som i henhold til national lovgivning skal betales, og som påløber i perioden fra den dato, hvor skatten forfalder til betaling, til den dato, hvor der for skattemyndighederne fremlægges dokumentation for, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan finde anvendelse, er imidlertid ikke egnet til at sikre opfyldelsen af de i foregående præmis anførte formål i tilfælde, hvor det er godtgjort, at skatten i medfør af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal betales. I en situation som den i hovedsagen omhandlede er der nemlig ikke en sammenhæng mellem dels det krævede rentebeløb, dels det skyldige skattebeløb, som er ikke-eksisterende, eller alvoren med hensyn til, at den nævnte dokumentation blev fremlagt for sent for skattemyndighederne. En sådan sanktion går i øvrigt ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå de nævnte formål, idet det påløbne rentebeløb kan vise sig at være for vidtgående i forhold til den skyldige skat, og idet der ikke er fastsat nogen mulighed for tilbagebetaling af disse renter.

   (jf. præmis 57, 59, 60 og 63 samt domskonkl.)