Sag C-488/16 P

Bundesverband Souvenir – Geschenke – Ehrenpreise eV

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

»Appel – EU-varemærker – ugyldighedssag – ordmærket NEUSCHWANSTEIN – forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 7, stk. 1), litra b) og c) – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – geografisk oprindelsesbetegnelse – fornødent særpræg – artikel 52, stk. 1, litra b) – ond tro«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. september 2018

1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviserne – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet forkert

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

2. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – vurdering af, om et tegn er beskrivende – geografiske navne

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

3. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – vurdering af, om et tegn er beskrivende – geografiske navne – salgssted

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

4. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – bedømmelse af, om et tegn er egnet til at kunne registreres – udelukkende hensyntagen til de EU-retlige bestemmelser – afgørelser truffet af de nationale myndigheder, som ikke binder Unionens retsinstanser

   (Rådets forordning nr. 207/2009)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29)

2.  Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker forfølger et mål af almen interesse, som kræver, at de tegn eller beskrivende angivelser af kategorier af varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, frit kan bruges af alle, herunder både som fællesmærker eller i sammensatte eller grafisk udformede mærker. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at sådanne tegn og angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke.

   Hvad nærmere angår tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne den geografiske oprindelse af kategorier af varer, for hvilke der ansøges om registrering af varemærket, navnlig geografiske navne, består der en almen interesse i at udelukke enerettigheder over dem, bl.a. på grund af deres evne ikke alene til eventuelt at angive kvaliteten af og de øvrige egenskaber ved de pågældende kategorier af varer, men også til på forskellig måde at påvirke forbrugernes præferencer, f.eks. ved at tilknytte varer til et sted, som kan fremkalde positive følelser.

   Registrering af et tegn på grundlag af den nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), kun kan afslås, hvis det geografiske navn, for hvilket der er ansøgt om registrering som varemærke, betegner et sted, der på tidspunktet for ansøgningen efter de relevante omsætningskredses mening frembyder en forbindelse med den pågældende kategori af varer, eller det med rimelighed kan forudses, at en sådan forbindelse vil kunne tilvejebringes i fremtiden.

   Det bemærkes imidlertid, at denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), i princippet ikke er til hinder for registrering af geografiske navne, som ikke er kendt i de relevante kundekredse, eller som i det mindste er ukendte som betegnelse for et geografisk sted, eller endog af navne, for hvilke det på grund af egenskaberne ved det angivne sted ikke er sandsynligt, at de relevante omsætningskredse vil kunne forestille sig, at den pågældende kategori af varer eller tjenesteydelser hidrører fra dette sted.

   (jf. præmis 36-39)

3.  Domstolen har udtalt, at det, selv om angivelsen af en vares geografiske oprindelse i sædvanlige tilfælde ganske vist er angivelsen af det sted, hvor varen er fremstillet, eller hvor den ville kunne være fremstillet, ikke kan udelukkes, at forbindelsen mellem en vare og et geografisk sted afhænger af andre tilknytningsmomenter, f.eks. den omstændighed, at denne vare er blevet udviklet og designet på dette geografiske sted.

   Det følger heraf, at Domstolen ikke har begrænset tilknytningsmomenterne til fremstillingsstedet for de pågældende varer. Dette indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at salgsstedet kan tjene som tilknytningsmoment for forbindelsen mellem de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det anfægtede varemærke, og det pågældende sted, selv for så vidt angår souvenirartikler.

   Den omstændighed alene, at de nævnte varer og tjenesteydelser udbydes på et bestemt sted, kan nemlig ikke udgøre en beskrivende angivelse af disses geografiske oprindelse, da salgsstedet for de nævnte varer og tjenesteydelser ikke som sådant kan betegne egne egenskaber, beskaffenheder eller særegenheder, der er knyttet til disses geografiske oprindelse, såsom et håndværk, en tradition eller et klima, der karakteriserer et bestemt sted.

   (jf. præmis 48-50)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 72)