Sag C-365/16

Association française des entreprises privées (AFEP) m.fl.

mod

Ministre des Finances og des Comptes publics

[anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig)]

»Præjudiciel forelæggelse – fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater – direktiv 2011/96/EU – undgåelse af dobbeltbeskatning – supplerende selskabsskattebidrag på 3%«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. maj 2017

1. Retslig procedure–begæring om genåbning af den mundtlige forhandling–anmodning om at fremsætte bemærkninger til retlige punkter, der er fremhævet i generaladvokatens forslag til afgørelse–betingelser for genåbning

   (Art. 252, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, art. 23; Domstolens procesreglement, art. 83)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne–fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater–direktiv 2011/96–forebyggelse af økonomisk dobbeltbeskatning–skatteforanstaltning, der er fastsat af et moderselskabs medlemsstat, hvorefter der opkræves en skat i forbindelse med moderselskabets udlodning af udbytte, og hvis beskatningsgrundlag udgøres af størrelsen af det udloddede udbytte, herunder udbytte hidrørende fra det pågældende selskabs ikke-hjemmehørende datterselskaber–ikke tilladt

   [Rådets direktiv 2011/96, som ændret ved direktiv 2014/86, syvende og niende betragtning og art. 4, stk. 1, litra a)]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 17 og 18)

2.  Artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2014/86/EU af 8. juli 2014, skal fortolkes således, at den er til hinder for en skatteforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der er fastsat af et moderselskabs medlemsstat, hvorefter der opkræves en skat i forbindelse med moderselskabets udlodning af udbytte, og hvis beskatningsgrundlag udgøres af størrelsen af det udloddede udbytte, herunder udbyttet hidrørende fra det pågældende selskabs ikke-hjemmehørende datterselskaber.

   I denne forbindelse overlader moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, det til medlemsstaterne at vælge mellem to ordninger, nemlig en fritagelsesordning og en modregningsordning. I overensstemmelse med syvende og niende betragtning til direktivet præciseres det således i denne bestemmelse, at hvis et moderselskab eller dets faste driftssted som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets medlemsstat og det faste driftssteds medlemsstat enten undlade at beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud ikke er fradragsberettiget for datterselskabet, og beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud er fradragsberettiget for datterselskabet, eller beskatte dette overskud, men give moderselskabet og det faste driftssted tilladelse til fra det skyldige skattebeløb at trække den del af den af datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau betalte selskabsskat, der vedrører dette overskud, op til det tilsvarende skyldige skattebeløb (dom af dags dato, X, C-68/15, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis).

   Formålet med dette direktivs artikel 4 er således at undgå, at udlodninger af overskud, som et ikke-hjemmehørende datterselskab betaler til et hjemmehørende moderselskab, først beskattes hos datterselskabet i den stat, hvor det er hjemmehørende, og dernæst beskattes hos moderselskabet i den stat, hvor det er hjemmehørende.

   Domstolen har i præmis 79 og 80 i nævnte X-dom for det første præciseret, at ved bestemmelsen om, at moderselskabets medlemsstat og det faste driftssteds medlemsstat »undlader at beskatte dette overskud«, indeholder denne bestemmelse et forbud mod, at medlemsstaterne beskatter moderselskabet eller dets faste driftssted af det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, uden at sondre mellem, om beskatningen af moderselskabet har modtagelsen af dette overskud eller videreudlodningen heraf som udløsende faktor. Idet moder-/datterselskabsdirektivet for det andet i overensstemmelse med dets tredje betragtning har til formål at afskaffe dobbeltbeskatning af det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab på moderselskabets niveau, ville moderselskabets medlemsstats beskatning af dette overskud hos dette selskab ved videreudlodningen heraf – som ville medføre, at dette overskud beskattes med mere end det i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 3, fastsatte loft på 5% – medføre en dobbeltbeskatning på det nævnte selskabs niveau, som er i strid med dette direktiv.

   Det skal i øvrigt i denne forbindelse bemærkes, at det er mindre væsentligt, om den nationale skatteforanstaltning kan kvalificeres som selskabsskat I denne henseende er det tilstrækkeligt at konstatere, at anvendelsen af moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), ikke er betinget af en bestemt skat. Det fremgår således af denne bestemmelse, at moderselskabets medlemsstat undlader at beskatte det overskud, som udloddes af moderselskabets ikke-hjemmehørende datterselskab. Denne bestemmelse har således til formål at undgå, at medlemsstaterne vedtager skatteforanstaltninger, som medfører en dobbeltbeskatning af sådanne overskud hos moderselskaberne.

   (jf. præmis 22, 24, 31-33 og 35 samt domskonkl.)