Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CJ0254

    Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. juli 2017.
    Glencore Agriculture Hungary Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság.
    Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 183 – princip om afgiftens neutralitet – fradrag for indgående afgift – godtgørelse af overskydende moms – kontrolsag – bøde pålagt den afgiftspligtige person under en sådan kontrolsag – forlængelse af fristen for tilbagebetaling – udelukkelse af betaling af morarenter.
    Sag C-254/16.

    Court reports – general

    Sag C-254/16

    Glencore Agriculture Hungary Kft.

    mod

    Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság

    (anmodning om præjudiciel afgørelse
    indgivet af Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság)

    »Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 183 – princip om afgiftens neutralitet – fradrag for indgående afgift – godtgørelse af overskydende moms – kontrolsag – bøde pålagt den afgiftspligtige person under en sådan kontrolsag – forlængelse af fristen for tilbagebetaling – udelukkelse af betaling af morarenter«

    Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. juli 2017

    Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – godtgørelse af det overskydende beløb – overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet – national lovgivning, der fastsætter, at datoen for tilbagebetaling af nævnte overskydende beløb kan udskydes, i forbindelse med en afgiftskontrol, der pålægger den afgiftspligtige person en bøde for manglende samarbejde – afvisning af betaling af morarenter, selv når nævnte kontrols varighed er uforholdsmæssig lang – ikke tilladt

    (Rådets direktiv 2006/112, art. 183)

    EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter datoen for tilbagebetaling af overskydende merværdiafgift i et tilfælde, hvor en sag om afgiftskontrol er indledt af myndigheden, og hvor den afgiftspligtige person er blevet pålagt en bøde for manglende samarbejde, kan udskydes, indtil rapporten for denne kontrol fremsendes til den afgiftspligtige person, og betaling af morarenter kan afvises, selv når afgiftskontrollens varighed er uforholdsmæssigt lang og ikke fuldt ud kan tilskrives den afgiftspligtige persons adfærd.

    Ved tilbagebetaling til den afgiftspligtige person af overskydende moms, som sker efter en rimelig frist, kræver princippet om momssystemets afgiftsneutralitet, at det økonomiske tab, som følger heraf til skade for den afgiftspligtige på grund af den manglende rådighed over de omhandlede beløb, skal kompenseres gennem betaling af morarenter (dom af 24.10.2013, Rafinăria Steaua Română,C-431/12, EU:C:2013:686, præmis 23).

    Idet den forelæggende ret i denne henseende er i tvivl om betydningen af den afgiftspligtige persons adfærd, hvis manglende omhu under sagen om afgiftskontrol er blevet sanktioneret med bøde, skal det, således som den ungarske regering har gjort gældende, bemærkes, at en situation, hvor en afgiftspligtig person, som ved at afvise at samarbejde med skattemyndigheden og ved således at hindre kontrolsagens videre sagsbehandling har forårsaget forsinkelse af tilbagebetaling af overskydende moms, kan anmode om betaling af morarenter, ikke kan tillades.

    National lovgivning eller praksis, hvorefter alene den omstændighed, at den afgiftspligtige person er blevet idømt en bøde for dennes manglende omhu i forbindelse med den afgiftskontrol, som han var genstand for, giver skattemyndigheden mulighed for at forlænge denne kontrol for en periode, som ikke kan begrundes i denne manglende omhu, uden at skulle betale ham morarenter, kan imidlertid ikke anses for at være forenelig med princippet om afgiftsneutralitet.

    I en situation som den i hovedsagen omhandlede skal den del af afgiftskontrollens varighed, som kan tilskrives den afgiftspligtige persons adfærd, derfor bedømmes for at afgøre, om der skal betales morarenter, og i givet fald det tidspunkt, hvor retten til morarenter opstår.

    (jf. præmis 22, 26-28 og 36 samt domskonkl.)

    Top