Sag C-147/16

Karel de Grote – Hogeschool Katholieke Hogeschool Antwerpen VZW

mod

Susan Romy Jozef Kuijpers

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af vredegerecht te Antwerpen)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 93/13/EØF – urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere – den nationale rets ex officio-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt en aftale er omfattet af direktivets anvendelsesområde – artikel 2, litra c) – begrebet »erhvervsdrivende« – højere læreanstalt, som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler – rentefri afdragsordning for studiegebyrer og gebyrer for deltagelse i studierejse«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. maj 2018

1. Forbrugerbeskyttelse–urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler–direktiv 93/13–ret, som træffer afgørelse i udeblivelsessag–national rets beføjelse til ex officio at prøve, om et kontraktvilkår er i strid med nationale ufravigelige retsregler–national rets forpligtelse til ex officio at prøve, hvorvidt en kontrakt er omfattet dette direktivs anvendelsesområde og i givet fald, om dette kontraktvilkår er urimeligt

   (Rådets direktiv 93/13, art. 6)

2. Forbrugerbeskyttelse–urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler–direktiv 93/13–anvendelsesområde–aftale om rentefri afdragsordning for studiegebyrer og gebyrer for deltagelse i studierejse indgået mellem en højere læreanstalt, som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler, og en studerende–institution, som inden for rammerne af denne kontrakt skal anses for »erhvervsdrivende«–omfattet

   [Rådets direktiv 93/13, art. 2, litra c)]

1.  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at en national ret, som træffer afgørelse i en udeblivelsessag, og som i henhold til de nationale procesregler er beføjet til ex officio at prøve, hvorvidt det kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, er i strid med nationale ufravigelige retsregler, ex officio skal prøve, om den aftale, som indeholder dette kontraktvilkår, er omfattet af direktivets anvendelsesområde og i givet fald, om dette vilkår er urimeligt.

   I øvrigt har Domstolen fastslået, at i betragtning af karakteren og betydningen af den offentlige interesse, som den beskyttelse, direktivet giver forbrugerne, hviler på, skal direktivets artikel 6 anses for ligeværdig med nationale regler, der inden for den interne retsorden har rang af ufravigelige retsgrundsætninger. Det må lægges til grund, at denne kvalifikation udstrækker sig til alle de bestemmelser i direktivet, der er påkrævet for gennemførelsen af det formål, der forfølges med artikel 6 (dom af 30.5.2013, Asbeek Brusse og de Man Gabarito, C-488/11, EU:C:2013:341, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).

   Det følger heraf, at når en national ret i henhold til sine nationale processuelle regler har kompetence til ex officio at prøve, om en påstand er i strid med ufravigelige nationale retsgrundsætninger, hvilket ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har givet, er tilfældet i det belgiske retssystem for en retsinstans, der træffer afgørelse i en udeblivelsessag, skal den ligeledes udøve denne kompetence med henblik på ex officio og på baggrund af de kriterier, der er fastsat i direktiv 93/13, at prøve, om det omtvistede kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, og den aftale, hvori dette vilkår forekommer, er omfattet af direktivets anvendelsesområde og i givet fald, om dette vilkår er urimeligt (jf. analogt dom af 30.5.2013, Asbeek Brusse og de Man Gabarito, C-488/11, EU:C:2013:341, præmis 45).

   (jf. præmis 35-37 og domskonkl. 1)

2.  Med forbehold for den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret, skal artikel 2, litra c), i direktiv 93/13 fortolkes således, at en fri undervisningsinstitution som den i hovedsagen omhandlede, der har indgået en aftale med en af sine studerende om betalingslempelser for beløb, som denne skylder i studiegebyr og for udgifter til deltagelse i en studierejse, i forbindelse med denne aftale skal anses for »erhvervsdrivende« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, med den følge, at aftalen er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

   Denne fortolkning underbygges af det beskyttelsesformål, som direktivet forfølger. I forbindelse med en aftale som den i hovedsagen omhandlede foreligger der i princippet en ulighed mellem undervisningsinstitutionen og den studerende på grund af skævheden mellem de oplysninger og tekniske kompetencer, som disse parter råder over. En sådan institution råder over en varig organisation og tekniske kompetencer, som den studerende, der handler i privat øjemed, og som kun lejlighedsvis er konfronteret med en sådan aftale, ikke nødvendigvis har.

   (jf. præmis 59 og 60 samt domskonkl. 2)