Sag C-99/16

Jean-Philippe Lahorgue

mod

Ordre des avocats du barreau de Lyon m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse

indgivet af tribunal de grande instance de Lyon)

»Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – direktiv 77/249/EØF – artikel 4 – udøvelse af advokaterhvervet – boks til opkobling til advokaternes virtuelle private netværk (RPVA) – »RPVA«-boks – nægtelse af at levere til en advokat, der er registreret som medlem af advokatsamfundet i en anden medlemsstat – diskriminerende foranstaltning«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. maj 2017

1. Præjudicielle spørgsmål–Domstolens kompetence–nødvendigt at omformulere spørgsmålene

   (Art. 267 TEUF)

2. Fri udveksling af tjenesteydelser–advokater–direktiv 77/249–de kompetente myndigheder i en medlemsstats nægtelse af at levere en RPVA-boks til en advokat, der er behørigt registreret som medlem af advokatsamfundet i en anden medlemsstat–restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser–begrundet i almene hensyn–beskyttelse af modtageren af juridiske tjenesteydelser og hensynet til en ordnet retspleje–den nationale rets efterprøvelse–omstændigheder, der tages i betragtning

   (Art. 56 TEUF og art. 57, tredje afsnit, TEUF; Rådets direktiv 77/249, art. 4)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 21)

2.  De kompetente myndigheder i en medlemsstats nægtelse af at levere en RPVA-boks til en advokat, der er behørigt registreret som medlem af advokatsamfundet i en anden medlemsstat, alene med den begrundelse, at denne advokat ikke er medlem af advokatsamfundet i den førstnævnte medlemsstat, hvor han ønsker frit at kunne levere tjenesteydelser, i de tilfælde, hvor forpligtelsen til at samarbejde med en anden advokat ikke er påkrævet i henhold til lov, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 4 i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters frie udveksling af tjenesteydelser, sammenholdt med artikel 56 TEUF og artikel 57, tredje afsnit, TEUF. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om en sådan nægtelse – henset til den sammenhæng, hvori den er givet – reelt opfylder formålet om beskyttelse af forbrugerne og om en ordnet retspleje, der kan begrunde nægtelsen, og om de restriktioner, bestemmelserne pålægger, ikke er uforholdsmæssige i forhold hertil.

   (jf. præmis 42 og domskonkl.)