Forenede sager C-24/16 og C-25/16

Nintendo Co. Ltd

mod

BigBen Interactive GmbH
og
BigBen Interactive SA

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf)

»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – forordning (EF) nr. 6/2002 – artikel 20, stk. 1, litra c), artikel 79, stk. 1, og artikel 82, 83, 88 og 89 – sag om designkrænkelse – begrænsninger i EF-designets retsvirkninger – begrebet »citatøjemed« – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 6, nr. 1) – kompetence med hensyn til den medsagsøgte, der har sin bopæl uden for den medlemsstat, hvor retsinstansen er beliggende – den territoriale udstrækning af EF-designdomstolenes kompetence – forordning (EF) nr. 864/2007 – artikel 8, stk. 2 – lovvalgsregler for påstande om vedtagelse af kendelser vedrørende sanktioner og andre foranstaltninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 27. september 2017

1. EF-design-kompetence og retspleje i søgsmål-kompetence med hensyn til søgsmål vedrørende krænkelse og gyldighed-kompetencen for retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl-flere sagsøgte-Anvendeligheden af artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, nr. 1), og forordning nr. 6/2002, art. 79]

2. Retligt samarbejde i civile sager-retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område-forordning nr. 44/2001-specielle kompetenceregler-flere sagsøgte-kompetence for retten i den retskreds, hvor en af de medsagsøgte har bopæl-indskrænkende fortolkning-betingelse-konneksitet-begrebet konneksitet

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, nr. 1)]

3. Retligt samarbejde i civile sager-retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område-forordning nr. 44/2001-specielle kompetenceregler-flere sagsøgte-sag om EF-designkrænkelse mod flere sagsøgte, der har bopæl i forskellige medlemsstater-konneksitet-forskellige nationale retsreglers anvendelse i forhold til medsagsøgte-ingen betydning

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, nr. 1)]

4. EF-design-sag om designkrænkelse-sanktioner-territorialt anvendelsesområde-kriterier-EF-designdomstolenes territoriale kompetence-den territoriale udstrækning af retten for indehaveren af et EF-design

   (Rådets forordning nr. 6/2002, art. 89)

5. EF-design-sag om designkrænkelse-sanktioner-retsinstansens internationale kompetence for så vidt angår en sagsøgt støttet på artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001-mulighed for at vedtage foranstaltninger, der er fastsat i forordning nr. 6/2002, for så vidt angår nævnte sagsøgte-betingelser

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 6, nr. 1), og nr. 6/2002, art. 79, stk. 1 og 3, art. 82, stk. 1, art.88, stk. 2, og art. 89, stk. 1)

6. EF-design-begrænsninger i EF-designets retsvirkninger-eftergørelse i citatøjemed-begrebet »citatøjemed«-brugen af billeder af produkter, der svarer til EF-design, i forbindelse med et lovligt salg af produkter, der har til formål at anvendes som tilbehør til de specifikke produkter, der hidrører fra indehaveren af de rettigheder, der tillægges ved disse design-omfattet

   [Rådets forordning nr. 6/2002, art. 20, stk. 1, litra c)]

7. Retligt samarbejde i civile sager-lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt-forordning nr. 864/2007-forpligtelse, der udspringer af en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er en EF-enhedsret-begrebet »det land, hvor krænkelsen fandt sted«-produkter til salg i strid med de rettigheder, der tillægges ved EF-designene på en hjemmeside-det land, hvor processen for online salgstilbud blev iværksat

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 864/2007, art. 8, stk. 2)

8. Retligt samarbejde i civile sager-lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt-forordning nr. 864/2007-forpligtelse, der udspringer af en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er en EF-enhedsret-begrebet »det land, hvor krænkelsen fandt sted«-det land, hvor den skadevoldende begivenhed fandt sted-designkrænkelse begået i flere forskellige medlemsstater-kriterier for identifikation af den skadevoldende begivenhed

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 864/2007, art. 8, stk. 2)

1.  Det følger af artikel 79, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder bestemmelserne i forordning nr. 44/2001 anvendelse på sager vedrørende EF-design. I denne henseende oplister artikel 79, stk. 3, de bestemmelser i forordning nr. 44/2001, som ikke finder anvendelse på sager, der er et resultat af de i artikel 81 i forordning nr. 6/2002 omhandlede søgsmål og modkrav. Artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 er ikke blandt de i artikel 79, stk. 3, oplistede bestemmelser. En EF-designdomstol som den forelæggende ret i hovedsagerne kan derfor i henhold til denne bestemmelse og med forbehold af, at de bestemmelser, som den fastsætter, skal være opfyldt, være kompetent til at træffe afgørelse i et søgsmål, der er anlagt mod en sagsøgt, som ikke har bopæl i den medlemsstat, hvor domstolen befinder sig.

   (jf. præmis 43 og 44)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 49)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 53 og 54)

5.  Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, sammenholdt med artikel 6, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede, hvor den internationale kompetence for en EF-designdomstol, for hvilken der er indbragt en sag om designkrænkelse, med hensyn til den første sagsøgte er støttet på artikel 82, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 og med hensyn til den anden sagsøgte, der har hjemsted i en anden medlemsstat, er støttet på artikel 6, nr. 1), i forordning nr. 44/2001, sammenholdt med artikel 79, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, med den begrundelse, at den anden sagsøgte fremstiller og leverer produkter til den første sagsøgte, som denne sidstnævnte markedsfører, kan denne retsinstans efter anmodning fra sagsøgeren vedtage kendelser med hensyn til den anden sagsøgte vedrørende foranstaltningerne i artikel 89, stk. 1, og artikel 88, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, der ligeledes omfatter den anden sagsøgtes adfærd ud over adfærden, der er knyttet til den ovenfor nævnte leveringskæde, og som udstrækker sig til at gælde inden for hele Den Europæiske Unions område.

   (jf. præmis 67 og domskonkl. 1)

6.  Artikel 20, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at en tredjemand, som uden samtykke fra indehaveren af de rettigheder, der tillægges ved et EF-design, bruger billeder – herunder ved hjælp af sin hjemmeside – af produkter, der svarer til sådanne design, i forbindelse med et lovligt salg af produkter, der har til formål at anvendes som tilbehør til de specifikke produkter, der hidrører fra indehaveren af de rettigheder, der tillægges ved disse design, med henblik på at forklare eller vise den samlede anvendelse af de produkter, der herved sælges, og rettighedsindehaverens produkter, foretager en eftergørelse i »citatøjemed« som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra c), idet en sådan handling således er tilladt i henhold til denne bestemmelse, for så vidt som den opfylder de tre kumulative betingelser, der er fastsat heri, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   (jf. præmis 86 og domskonkl. 2)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 107 og 108)

8.  Artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (»Rom II-forordningen«) skal fortolkes således, at udtrykket »det land, hvor krænkelsen fandt sted« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter landet for det sted, hvor den skadevoldende begivenhed fandt sted. I tilfælde, hvor samme sagsøgte foreholdes forskellige krænkelser, der er begået i forskellige medlemsstater, er det for at identificere den skadevoldende begivenhed ikke nødvendigt at henvise til hver krænkelse, men at foretage en overordnet vurdering af nævnte sagsøgtes adfærd med henblik på at fastlægge det sted, hvor den oprindelige krænkelse, der ligger til grund for den adfærd, som den pågældende foreholdes, blev begået eller risikerede at blive begået af denne.

   (jf. præmis 111 og domskonkl. 3)