Sag T-607/15

Yieh United Steel Corp.

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Anden Afdeling) af 3. december 2019

»Dumping – import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan – endelig antidumpingtold – gennemførelsesforordning (EU) 2015/1429 – artikel 2, stk. 3 og 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (nu artikel 2, stk. 3 og 5, i forordning (EU) 2016/1036) – artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1225/2009 (nu artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning 2016/1036) – beregning af normalværdien – produktionsomkostningerne – salg af samme vare bestemt til forbrug på eksportlandets hjemmemarked«

1. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – prisen i normal handel – begrebet normal handel

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2)

   (jf. præmis 52-55, 58, 59, 79 og 125)

2. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – anvendelse af den beregnede værdi – beregning af produktionsomkostningerne på grundlag af regnskaber – undtagelse – udgifter, forbundet med produktionen og salget af den undersøgte vare, der ikke opført i regnskaberne på fyldestgørende vis – institutionernes bevisbyrde – domstolsprøvelse – omfang

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 5)

   (jf. præmis 63-68)

3. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelsens forløb – Kommissionens pligt til at kontrollere rigtigheden af oplysninger fra interesserede parter – grænser – de interesserede parters frivillige samarbejde

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 6, stk. 8, og art. 18)

   (jf. præmis 71-73, 77 og 106-110)

4. EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – ensartet fortolkning – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – hensyntagen til opbygningen af og formålet med det pågældende regelsæt

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 2)

   (jf. præmis 127-130)

5. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – prisen i normal handel – samme vare bestemt til forbrug på eksportlandets hjemmemarked – begreb

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 2)

   (jf. præmis 131-133 og 135)

Resumé

Ved dom af 3. december 2019 i sagen Yieh United Steel mod Kommissionen (sag T-607/15), frifandt Retten Kommissionen i et søgsmål anlagt af Yieh United Steel Corp. med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/1429 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan ( 1 ).

Denne sag udsprang af en antidumpingprocedure, som Kommissionen gennemførte i 2014 og 2015, og som førte til, at der ved den anfægtede forordning blev indført en antidumpingtold på 6,8% på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Sagsøgeren er et selskab med hjemsted i Taiwan, der driver virksomhed inden for fremstilling og markedsføring af de varer, der er berørt af denne antidumpingtold.

Sagsøgeren havde anlagt sag for Retten med påstand om annullation af gennemførelsesforordning 2015/1429, for så vidt som den vedrører selskabet, idet det bl.a. gjorde gældende, at der var en sket en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2 ( 2 ). I medfør af denne bestemmelses stk. 2 fastsættes den normale værdi af den vare, der er omfattet af antidumpingtolden, normalt på grundlag af salg af samme vare bestemt til forbrug på eksportlandets hjemmemarked. I medfør af denne artikels stk. 1 fastsættes den normale værdi af den vare, der er omfattet af antidumpingtolden, normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder.

Sagsøgeren havde i denne forbindelse bl.a. bestridt Kommissionens afslag på at fratrække værdien af genbrugsmetalskrot fra produktionsomkostningerne for den vare, der var omfattet af antidumpingtolden, med henblik på fastsættelsen af normalværdien. Endvidere gav Kommissionen med urette afslag på at tage hensyn til visse salg til en uafhængig kunde i eksportlandet, som ligeledes forhandlede den pågældende vare, hvilket salg ifølge sagsøgeren udgjorde salg på hjemmemarkedet, for så vidt som selskabet ikke bestemte varerne til eksport eller var ubekendt med, at det var deres endelige bestemmelse. Kommissionen afslog derimod at tage hensyn til dette salg med henblik på fastlæggelsen af normalværdien af den pågældende vare, eftersom der ifølge undersøgelsen forelå objektive beviser for, at dette salg reelt var salg til eksport, hvoraf noget af salget endvidere var genstand for en eksportrabatordning.

Retten fastslog indledningsvis, at Kommissionen havde kunnet give afslag på anmodningen om at fratrække værdien af genbrugsmetalskrot i produktionsomkostningerne for den vare, der var omfattet af antidumpingtolden, idet den ikke præcist kunne efterprøve, om omkostningerne til produktion og salg af den pågældende vare afspejledes rimeligt i sagsøgerens regnskaber.

Hvad angår anmodningen om at tage hensyn til salget af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til en uafhængig kunde i eksportlandet bemærkede Retten indledningsvis, at selv om der er forskelle mellem de forskellige sprogversioner af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 2, henviser en stor del af disse sprogversioner til den pågældende vares bestemmelse, uden at der henvises til producentens hensigter vedrørende bestemmelsen på salgstidspunktet.

Herefter fremhævede Retten for det første, at artikel 2.1 i GATT’s antidumpingaftale ( 3 ) på de tre officielle sprog anvender henholdsvis udtrykket »destined for consumption« på engelsk, »destiné à la consommation« på fransk og »destinado al consumo« på spansk, og bemærkede for det andet, at antidumpinggrundforordningens bestemmelser i videst muligt omfang skal fortolkes i lyset af de tilsvarende bestemmelser i denne antidumpingaftale.

Fortolkningen, hvorefter det ikke er fornødent at søge sælgerens »hensigt« eller »specifikke kendskab« vedrørende den pågældende vares endelige bestemmelse, bekræftes endvidere af den analyse, som Retten foretog, af den sammenhæng, hvori antidumpinggrundforordningens artikel 2 indgår.

Denne fortolkning støttes ligeledes af formålet med antidumpingundersøgelsen, som er at søge objektive beviser. I denne forbindelse var det Rettens opfattelse, at såfremt udskillelsen af salg af eksporterede varer fra fastlæggelsen af normalværdien betingedes af, at der er bevis for sælgers hensigt vedrørende den pågældende vares endelige bestemmelse, ville det gøres muligt, med henblik på fastlæggelsen af normalværdien, at tage hensyn til priser på eksporterede varer, som kunne fordreje eller skade den korrekte fastlæggelse af denne normalværdi.

Endelig præciserede Retten, at denne fortolkning ligeledes var forenelig med princippet om forudsigelighed og med retssikkerhedsprincippet, hvorimod anvendelsen af et kriterium, der støttes på sælgerens hensigt eller specifikke kendskab, ville gøre hensyntagen til salgsprisen på eksporterede varer med henblik på fastlæggelsen af normalværdien afhængig af et subjektivt element, hvis eksistens i praksis ville være vilkårlig eller umulig at godtgøre.

Retten fastslog således, at sagsøgeren i det foreliggende tilfælde ikke havde godtgjort, at Kommissionen havde begået en retlig fejl eller anlagt et urigtigt skøn af de faktiske omstændigheder ved, med henblik på fastsættelsen af normalværdien for den vare, der var omfattet af antidumpingproceduren, at afslå at tage hensyn til sagsøgerens salg til en uafhængig kunde.

( 1 ) – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1429 af 26.8.2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT 2015, L 224, s. 10).

( 2 ) – Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51, berigtiget i EUT 2010, L 7, s. 22).

( 3 ) – Artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (GATT) (EFT 1994, L 336, s. 103, der fremgår af bilag 1 A til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) (EFT 1994, L 336, s. 3).