Sag T-344/15

Den Franske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter fremsendt i forbindelse med proceduren i direktiv 98/34/EF – dokumenter fra en medlemsstat – meddelelse af aktindsigt – undtagelsen vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer – undtagelsen vedrørende beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – medlemsstatens forudgående samtykke«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Udvidede Afdeling) af 5. april 2017

1. EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – dokumenter fra en medlemsstat – medlemsstatens mulighed for at anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i dokumenter – rækkevidde – proceduremæssige konsekvenser – den berørte institutions kontrol af, om afslaget på udbredelse fra den berørte medlemsstat er begrundet – grænser

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1-3 og art. 5 og 8)

2. EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af retslige procedurer – rækkevidde – dokumenter fremsendt af en medlemsstat til Kommissionen i forbindelse med proceduren i direktiv 98/34/EF – ikke omfattet – betingelse – traktatbrudssøgsmål mod den berørte medlemsstat kan ikke forventes

   (Art. 258, stk. 1, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, andet led; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34, art. 8, stk. 1)

3. EU-institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr.1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – rækkevidde – anvendelse efter afslutningen af proceduren i direktiv 98/34 for at muliggøre en dialog mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat – ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, tredje led; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34)

1.  Artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter bestemmer, at en medlemsstat kan anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i et dokument, som hidrører fra denne medlemsstat, uden dens forudgående samtykke. Bestemmelsen indrømmer imidlertid ikke den berørte medlemsstat en generel og ubetinget vetoret, som helt skønsmæssigt, og uden at medlemsstaten skal begrunde sin beslutning, gør det muligt at modsætte sig udbredelse af ethvert dokument, som en institution er i besiddelse af, alene af den grund, at dokumentet hidrører fra denne medlemsstat. Artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 giver nemlig kun medlemsstaten mulighed for at modsætte sig udbredelse af dokumenter, som hidrører fra medlemsstaten selv, såfremt den henviser til de materielle undtagelser, der er fastsat i artiklens stk. 1-3, og giver en behørig begrundelse for sit standpunkt i denne henseende.

   Følgelig påhviler det den institution, der behandler en begæring om aktindsigt, før den giver afslag på aktindsigt i et dokument, som hidrører fra en medlemsstat, at undersøge, om denne medlemsstat har baseret sin indsigelse på de materielle undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001, og om den har givet en behørig begrundelse for sit standpunkt i denne henseende. Under proceduren for vedtagelse af en afgørelse om afslag på aktindsigt skal den nævnte institution derfor sikre sig, at der foreligger en sådan begrundelse, og henvise til den i den afgørelse, som den vedtager efter afslutningen af proceduren. Det tilkommer derimod ikke den institution, der behandler en begæring om aktindsigt, at foretage en udtømmende vurdering af den berørte medlemsstats indsigelse og dermed en kontrol, der går ud over en undersøgelse af, om der foreligger en begrundelse, der henviser til undtagelserne i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001. I denne forbindelse består institutionens undersøgelse ikke i at afgøre, om den begrundelse, medlemsstaten har anført, uden mulig tvivl er fejlagtig, men i, under hensyntagen til sagens omstændigheder og de gældende bestemmelser, at afgøre, om de begrundelser, medlemsstaten har anført til støtte for sin indsigelse, umiddelbart kan begrunde et sådant afslag og dermed, om disse begrundelser gør det muligt for den nævnte institution at påtage sig det ansvar, som artikel 8 i forordning nr. 1049/2001 tillægger den. Endvidere drejer det sig ikke for institutionen om at påtvinge medlemsstaten sin holdning eller at sætte sin egen vurdering i stedet for den berørte medlemsstats, men at undgå vedtagelse af en afgørelse, der efter institutionens opfattelse ikke kan forsvares. Institutionen er som ophavsmand til afgørelsen om aktindsigt eller afslag herpå ansvarlig for dens lovlighed.

   (jf. præmis 30, 36, 38, 41, 43, 46 og 47)

2.  Udtrykket »retslige procedurer« i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter skal fortolkes således, at hensynet til beskyttelsen af offentlige interesser er til hinder for en offentliggørelse af indholdet af dokumenter, som er udfærdiget alene med henblik på en konkret retslig procedure. I denne forbindelse omfatter udtrykket »dokumenter, som er udfærdiget alene med henblik på en konkret retslig procedure«, indgivne indlæg eller processkrifter og interne dokumenter, der vedrører bevisoptagelsen i relation til en verserende sag, og meddelelser vedrørende sagen, som udveksles mellem det berørte generaldirektorat og den juridiske tjeneste eller et advokatkontor. Formålet med denne afgrænsning af undtagelsens anvendelsesområde er at sikre dels beskyttelsen af det interne arbejde i Kommissionen, dels hensynet til fortrolighed og overholdelsen af princippet om, at advokater har tavshedspligt.

   Meddelelser fra en medlemsstat til Kommissionen inden for rammerne af meddelelser om udkast til teknisk forskrift overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34, udgør ikke et sådant dokument, eftersom disse hverken er processkrifter eller dokumenter, der er indgivet i forbindelse med en retslig procedure, og ikke generelt er blevet udfærdiget med henblik på en særlig retslig procedure. Hvad angår argumentet om, at medlemsstaten må tage hensyn til, at der i et vist tidsrum foreligger en risiko for et traktatbrudssøgsmål vedrørende den tekst, der vedtages efter proceduren i henhold til direktiv 98/34, og dette gælder så meget desto mere som Kommissionen ikke har vedtaget en formel afgørelse om afslutning af proceduren, kan indledningen af den administrative fase af en traktatbrudsprocedure ikke med rimelighed forventes og er kun hypotetisk, eftersom de dokumenter, der blev ansøgt om aktindsigt i, ikke mere end ni måneder efter vedtagelsen af den pågældende tekniske forskrift havde ført til en fremsendelse fra Kommissionens side af en åbningsskrivelse i henhold til artikel 258, stk. 1, TEUF.

   (jf. præmis 70-74 og 77)

3.  Undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter har ikke til hensigt at beskytte undersøgelser som sådanne, men disses formål. Denne undtagelse finder nemlig kun anvendelse, hvis udbredelsen af de pågældende dokumenter risikerer at bringe afslutningen af disse typer virksomhed i fare. De forskellige undersøgelses- eller inspektionsdokumenter kan fortsat være omfattet af undtagelsen vedrørende beskyttelsen af inspektioner, undersøgelser og revision, så længe der fortsat udføres undersøgelser og inspektioner, selv om den konkrete undersøgelse eller inspektion, der var baggrunden for den rapport, hvori der er begæret aktindsigt, er afsluttet. Ikke desto mindre ville det, hvis det anerkendes, at de forskellige dokumenter vedrørende inspektioner, undersøgelser eller revision er omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001, så længe disse procedurer ikke er afsluttede, indebære, at aktindsigt i disse dokumenter ville blive afhængig af en usikker, fremtidig og eventuelt fjern begivenhed, som ville afhænge af de forskellige myndigheders hurtighed og agtpågivenhed. En sådan løsning ville være i strid med formålet om at sikre offentlighedens adgang til aktindsigt i institutionernes dokumenter med henblik på at give borgerne mulighed for mere effektivt at kontrollere lovligheden af den offentlige myndighedsudøvelse.

   Følgelig skal et argument om, at der ikke skal gives aktindsigt i dokumenter, der meddeleles Kommissionen af en medlemsstat i henhold til direktiv 98/34 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter i et vist tidsrum efter afslutningen af undersøgelsen, dvs. så længe, at der forelå en risiko, der med rimelighed kunne forventes, for, at medlemsstaten og Kommissionen havde brug for et frirum med henblik på en uforstyrret drøftelse for at få løst en tvist vedrørende overensstemmelsen af en national bestemmelse med EU-retten, forkastes.

   (jf. præmis 83 og 85-89)