Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 14. april 2016 – Gabarel

(Sag C-555/15) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse — Merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — fritagelser — fritagelse af behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv — fysioterapi — osteopati«

Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fritagelser — fritagelse af behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv — medlemsstaternes beføjet til at definere virksomhed, der er knyttet til lægegerningen og de behandlinger, der udføres af en person, der er omfattet af sådan virksomhed — grænser — fritagelse for osteopatiske behandlinger, som udføres af en fysioterapeut — de nationale domstoles bedømmelse — kriterier [(Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 25-47 samt domskonkl.)

Konklusion

Artikel 132, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en fysioterapeut, som i forbindelse med udøvelsen af sin faglige virksomhed på sundhedsområdet, uden sondring eller som supplement, anvender både fysioterapeutiske og osteopatiske behandlinger, skal være fritaget for merværdiafgift ikke alene for de førstnævnte behandlinger, men ligeledes for de sidstnævnte, hvis udelukkelsen af disse i forbindelse med udøvelsen af virksomhed, der er knyttet til lægegerning, med henblik på fritagelse for merværdiafgift går ud over grænserne for den skønsbeføjelse, der er tildelt medlemsstaterne ved denne bestemmelse.

( 1 ) – EUT C 16 af 18.1.2016.