Sag C-679/15

Ultra-Brag AG

mod

Hauptzollamt Lörrach

(anmodning om præjudiciel
afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg)

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – toldskylds opståen ved ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer – begrebet debitor – en ansat hos en juridisk person har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel – fastlæggelse af svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. januar 2017

1. Toldunion–toldskylds opståen ved ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer–begrebet debitor–arbejdsgiver for den person, der foretager en indførsel–en ansat, der ikke er arbejdsgiverens retlige repræsentant–omfattet–betingelse–en ansat, der har handlet inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 202, stk. 3)

2. Toldunion–toldskylds opståen ved ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer–undtagelse–misligholdelse, der ikke giver anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed–fastlæggelse af svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed–arbejdsgiveren tilregnes den adfærd, der udvises af de medarbejdere, der har foretaget en indførsel, samtidig med, at de har handlet inden for rammerne af deres respektive beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 212a)

1.  Artikel 202, stk. 3, første led, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006, skal fortolkes således, at en juridisk person, hvis ansatte – som ikke er den juridiske persons retlige repræsentant – har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel af en vare i EU’s toldområde, kan anses for debitor for den toldskyld, der er opstået ved denne indførsel, når denne ansatte har indført de pågældende varer under overholdelse af rammerne for den opgave, som han er blevet betroet af sin arbejdsgiver, og under udførelse af de instrukser, der i dette øjemed er givet af en anden af arbejdsgiverens ansatte, som i denne henseende har beføjelse hertil som led i varetagelsen af sine egne opgaver, og således har handlet inden for rammerne af sine beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.

   (jf. præmis 34 og domskonkl. 1)

2.  Artikel 212a i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, skal fortolkes således, at der for at fastlægge, om der med hensyn til en arbejdsgiver, som er en juridisk person, foreligger en svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed i denne artikels forstand, skal henvises ikke alene til arbejdsgiveren selv, men ligeledes er grundlag for at tilregne denne arbejdsgiver den adfærd, der udvises af den eller de medarbejdere, som har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel af varer, samtidig med, at de har overholdt rammerne for den opgave, som de er blevet betroet af deres arbejdsgiver, idet de har handlet inden for rammerne af deres respektive beføjelser i arbejdsgiverens navn og for dennes regning.

   (jf. præmis 41 og domskonkl. 2)