Sag C-671/15

Président de l’Autorité de la concurrence

mod

Association des producteurs vendeurs d’endives (APVE) m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitik – artikel 42 TEUF – forordning (EF) nr. 2200/96 – forordning (EF) nr. 1182/2007 – forordning (EF) nr. 1234/2007 – konkurrencebegrænsende praksis – artikel 101 TEUF – forordning nr. 26 – forordning (EF) nr. 1184/2006 – producentorganisationer – sammenslutninger af producentorganisationer – disse organisationers og sammenslutningers opgaver – praksis i form af fastsættelse af minimumssalgspriser – praksis i form af samordning af de mængder, som bliver bragt i omsætning på markedet – praksis i form af udveksling af strategiske oplysninger – det franske marked for julesalat«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. november 2017

1. Landbrug–fælles landbrugspolitik–forrang i forhold til traktatens formål på konkurrenceområdet–lovgivers skønsbeføjelse med hensyn til anvendelsen af konkurrencereglerne–former for praksis, der er udelukket fra anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF og 102 TEUF

   (Art. 39 TEUF, art. 42 TEUF, art. 43, stk. 2, TEUF, art. 101, stk. 1, TEUF og art. 102 TEUF)

2. Landbrug–fælles markedsordning–frugt og grøntsager–producentorganisationer–former for praksis udelukket fra anvendelsesområdet for konkurrencereglerne–betingelse–former for praksis skal være nødvendige for at nå målene med den fælles landbrugspolitik

   (Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 2200/96, syvende betragtning og art. 11, stk. 1, og forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, art. 122, stk. 1, art. 125c, 176 og 176a)

3. Landbrug–fælles markedsordning–frugt og grøntsager–producentorganisationer–former for praksis udelukket fra anvendelsesområdet for konkurrencereglerne–grænser–anvendelse på former for praksis, der er aftalt mellem forskellige producentorganisationer eller gennemført af en enhed, der ikke er anerkendt af en medlemsstat–foreligger ikke

   [Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, art. 122, stk. 1, litra c), og art. 125b, stk. 1, litra c)]

4. Landbrug–fælles markedsordning–frugt og grøntsager–producentorganisationer–former for praksis udelukket fra anvendelsesområdet for konkurrencereglerne–betingelse–former for praksis skal være nødvendige for at nå målene med den fælles landbrugspolitik–udveksling af strategiske oplysninger mellem producenter tilhørende den samme producentorganisation eller tilhørende den samme sammenslutning af producentorganisationer–lovlighed–fastsættelse af minimumssalgspriser inden for en sådan organisation eller sammenslutning–ikke tilladt

   [Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 2200/96, 16. betragtning og art. 23, og forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, art. 103c, stk. 2, litra a), art. 125a, stk. 1, litra c), art. 125a, stk. 2, og art. 125c]

5. Landbrug–fælles markedsordning–frugt og grøntsager–producentorganisationer–former for praksis udelukket fra anvendelsesområdet for konkurrencereglerne–grænser–anvendelse på praksis i form af kollektiv fastsættelse af minimumssalgspriser, samordning af de mængder, der bringes i omsætning på markedet, og udveksling af strategiske oplysninger–betingelser

   (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 26, art. 2, forordning nr. 2200/96, art. 11, stk. 1, forordning nr. 1184/2006, som ændret ved forordning nr. 1234/2007, art. 2, forordning nr. 1182/2007, art. 3, stk. 1, og forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 491/2009, art. 122, stk. 1, art. 175 og 176)

1.  Det fremgår af artikel 42 TEUF, at bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, TEUF, samt under hensyntagen til den i artikel 39 TEUF angivne målsætning. Artikel 43, stk. 2, TEUF bestemmer herved, at Europa-Parlamentet og Rådet bl.a. fastsætter de bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugspolitik.

   Med henblik på at virkeliggøre målene om indførelse af en fælles landbrugspolitik og oprettelsen af en ordning, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes, anerkender artikel 42 TEUF således den fælles landbrugspolitiks forrang i forhold til traktatens formål på konkurrenceområdet og EU-lovgivers kompetence til at beslutte, i hvilket omfang konkurrencereglerne skal anvendes inden for landbrugssektoren (jf. i denne retning dom af 5.10.1994, Tyskland mod Rådet,C-280/93, EU:C:1994:367, præmis 61, og af 12.12.2002, Frankrig mod Kommissionen,C-456/00, EU:C:2002:753, præmis 33). Heraf følger, således som generaladvokaten har anført i punkt 51 og 56 i forslaget til afgørelse, at EU-lovgivers interventioner i denne forbindelse ikke har til formål at fastsætte undtagelser fra eller begrundelser for forbuddet mod de former for praksis, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF og 102 TEUF, men at udelukke former for praksis fra anvendelsesområdet for disse bestemmelser, hvilke former for praksis, hvis de fandt sted på et andet område end området for den fælles landbrugspolitik, ville være omfattet heraf.

   (jf. præmis 36-38)

2.  Det bemærkes, at i henhold til artikel 122, stk. 1, i forordning nr. 1234/2007, som har afløst artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 2200/96, og artikel 125c i forordning nr. 1234/2007 har en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, som intervenerer i frugt- og grøntsagssektoren, til opgave at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen navnlig hvad angår kvalitet og mængde, at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion og at optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne. Det kan imidlertid være nødvendigt for en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer med henblik på at nå de mål, som er omhandlet i disse bestemmelser, at tage andre midler i brug end dem, der anvendes under normale markedsvilkår, og navnlig at anvende visse former for koordinering og samordning mellem landbrugsproducenter.

   Producentorganisationers og sammenslutninger af producentorganisationers former for praksis, som er nødvendige for at nå et eller flere af de mål, som de nævnte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer har fået til opgave at varetage inden for rammerne af den fælles markedsordning, som de deltager i – og hvori de, som det fremgår af syvende betragtning til forordning nr. 2200/96, udgør grundelementet – bør derfor ikke være omfattet af bl.a. forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i artikel 101, stk. 1, TEUF, idet disse organisationer og sammenslutninger ellers fratages de midler, som sætter dem i stand til at nå disse mål, og idet den effektive virkning af forordningerne om den fælles markedsordning i frugt- og grøntsagssektoren ellers bringes i fare. Heraf følger, at i denne sektor er de situationer, hvor artikel 101, stk. 1, TEUF ikke finder anvendelse, ikke begrænset til alene at omfatte de former for praksis, der er omhandlet i artikel 176 og 176a i forordning nr. 1234/2007, men omfatter også de former for praksis, der er nævnt i den foregående præmis.

   (jf. præmis 42-45)

3.  Heraf følger, at den manglende anvendelse af EU-konkurrencereglerne begrundet i den omstændighed, at den pågældende praksis er nødvendig for at nå et eller flere af målene med den pågældende fælles markedsordning, forudsætter, at denne praksis gennemføres af en enhed, som reelt har beføjelse dertil, under overholdelse af bestemmelserne om denne fælles markedsordning, og som derfor er blevet anerkendt af en medlemsstat. En praksis anvendt inden for en enhed, der ikke er anerkendt af medlemsstaten med henblik på at forfølge et af disse mål, er således ikke undtaget fra forbuddet mod de former for praksis, der er omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.

   For så vidt angår former for praksis, som en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer har gennemført, skal det bemærkes, at sådanne former for praksis bør holdes inden for en enkelt producentorganisation eller en enkelt sammenslutning af producentorganisationer. I henhold til navnlig artikel 122, stk. 1, litra c), og artikel 125c, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1234/2007 kan opgaverne i form af planlægning af produktionen, koncentration af udbuddet og afsætningen, optimering af produktionsomkostningerne og stabilisering af producentpriserne, som kan overdrages en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer i medfør af de bestemmelser, som finder anvendelse på den pågældende fælles markedsordning, således kun vedrøre produktionen af og handelen med produkter, der udelukkende stammer fra medlemmerne af den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. De kan derfor kun begrunde visse former for koordinering eller samordning mellem producenter, der er medlemmer af den samme producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, som er anerkendt af en medlemsstat. Heraf følger, at aftaler eller former for samordnet praksis, som ikke er indgået eller aftalt inden for en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, men mellem producentorganisation eller mellem sammenslutninger af producentorganisationer, går videre, end hvad der er nødvendigt med henblik på varetagelsen af disse opgaver.

   (jf. præmis 53, 54 og 56-58)

4.  For så vidt angår de mål, der er omhandlet i nærværende doms præmis 42 og 61, bemærkes, at målet om at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, og målet om at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion og om at stabilisere producentpriserne nødvendigvis indebærer udveksling af strategiske oplysninger mellem individuelle producenter, som er medlemmer af den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, med henblik på at få kendskab til egenskaberne ved disses produktion. Udveksling af strategiske oplysninger mellem producenter tilhørende den samme producentorganisation eller den samme sammenslutning af producentorganisationer kan således være forholdsmæssig, hvis den reelt sker med henblik på at virkeliggøre det eller de mål, som denne producentorganisation eller denne sammenslutning af producentorganisationer har fået til opgave at varetage, og er begrænset til alene at omfatte de oplysninger, som er strengt nødvendige med henblik herpå. Målet om stabilisering af producentpriserne med henblik på at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard kan også begrunde en koordinering mellem landbrugsproducenter, der tilhører den samme producentorganisation eller den samme sammenslutning af producentorganisationer, vedrørende de mængder af landbrugsprodukter, der bringes i omsætning på markedet, således som det fremgår af 16. betragtning til forordning nr. 2200/96 og af den interventionsordning, for hvilken princippet for funktionsmåden er fastsat i denne forordnings artikel 23 og ændret ved artikel 103c, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1234/2007.

   Målet om at koncentrere udbuddet for at styrke markedspositionen for producenterne, som står over for en i stigende grad koncentreret efterspørgsel, kan også begrunde en vis form for koordinering af prispolitikken for individuelle landbrusproducenter inden for en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer. Dette er navnlig tilfældet, når den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer af sine medlemmer har fået til opgave at afsætte hele deres produktion, således som det, med undtagelse af særlige tilfælde, kræves i artikel 125a, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1234/2007, sammenholdt med denne forordnings artikel 125c.

   Derimod kan en kollektiv fastsættelse af minimumssalgspriser inden for en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer ikke – som former for praksis, der er nødvendige for at varetage de opgaver, som de er overdraget inden for rammerne af den pågældende fælles markedsordning – anses for at stå i et rimeligt forhold til målene om stabilisering af priserne eller om koncentration af udbuddet, når den ikke gør det muligt for producenter, som selv afsætter deres egen produktion, i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 125a, stk. 2, i forordning nr. 1234/2007, at anvende en pris, som er lavere end disse minimumspriser, eftersom den bevirker, at det allerede nedsatte konkurrenceniveau, som findes på markederne for landbrugsprodukter, svækkes bl.a. på grund af producenternes mulighed for at slutte sig sammen i en producentorganisation eller i en sammenslutning af producentorganisationer for at koncentrere deres udbud.

   (jf. præmis 63-66)

5.  Artikel 101 TEUF, sammenholdt med artikel 2 i Rådets forordning nr. 26 af 4. april 1962 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer, artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugter og grøntsager, artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007, artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af direktiv 2001/112/EF og 2001/113/EF og forordning (EØF) nr. 827/68, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2826/2000, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 318/2006 og ophævelse af forordning (EF) nr. 2202/96 og artikel 122, stk. 1, og artikel 175 og 176 i forordning nr. 1234/2007, som ændret ved Rådets forordning (EF) 491/2009 af 25. maj 2009, skal fortolkes således, at:

   –

   former for praksis, som vedrører kollektiv fastsættelse af minimumssalgspriser, samordning af de mængder, der bringes i omsætning på markedet, eller udveksling af strategiske oplysninger, som de i hovedsagen omhandlede ikke kan udelukkes fra anvendelsesområdet for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i artikel 101, stk. 1, TEUF, når de er aftalt mellem forskellige producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer såvel som med enheder, der ikke er anerkendt af en medlemsstat med henblik på at virkeliggøre et mål defineret af EU-lovgiver inden for rammerne af den pågældende fælles markedsordning, såsom faglige organisationer, som ikke har status som producentorganisation, som sammenslutning af producentorganisationer eller som brancheorganisation som omhandlet i EU-bestemmelserne

   –

   former for praksis, som vedrører en samordning af priser eller af de mængder, der bringes i omsætning på markedet, eller udveksling af strategiske oplysninger, som de i hovedsagen omhandlede kan udelukkes fra anvendelsesområdet for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i artikel 101, stk. 1, TEUF, når de er aftalt mellem medlemmer af den samme producentorganisation eller den samme sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt af en medlemsstat, og når de er strengt nødvendige med henblik på virkeliggørelsen af det eller de mål, som producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer har fået til opgave at varetage, under overholdelse af EU-bestemmelserne. (jf. præmis 67 og domskonkl.)