Sag C-664/15

Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation

mod

Bezirkshauptmannschaft Gmünd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 2000/60/EF – Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger – artikel 4, stk. 1 og artikel 14, stk. 1 – forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder og til at tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af direktivet – Århuskonventionen – offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet – artikel 6 og artikel 9, stk. 3 og 4 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47 – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden – administrativ godkendelsesprocedure – miljøbeskyttelsesorganisation – anmodning om at opnå status som part i den administrative procedure – mulighed for at påberåbe sig rettighederne i henhold til direktiv 2000/60/EF – fortabelse af partsstatus i proceduren og af klageadgangen, såfremt de nævnte rettigheder ikke påberåbes rettidigt under den administrative procedure«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017

1. Miljø–Den Europæiske Unions vandpolitiske foranstaltninger–direktiv 2000/60–miljømål vedrørende overfladevand–den bindende karakter af de bestemmelser, der indfører disse mål, og medlemsstaternes forpligtelse til at opnå dem

   [Art. 4, stk. 3, TEU og art. 19, stk. 1, TEU; art. 288 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60, 11., 19. og 27. betragtning samt art. 1 og art. 4, stk. 1, litra a), nr. i-iii)]

2. Miljø–Århuskonventionen–adgang til domstolsprøvelse–klageadgang–afgørelse om godkendelse af et projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden–national lovgivning, der gør det umuligt for en miljøbeskyttelsesorganisation at anlægge søgsmål–ikke tilladt

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Århuskonventionen, art. 9, stk. 3; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60, art. 4; Rådets afgørelse 2005/370)

3. Miljø–Århuskonventionen–adgang til domstolsprøvelse–klageadgang–nationale domstole forpligtet til at undlade at anvende de bestemmelser i national ret, som er til hinder for klageadgang–omfang

   (Århuskonventionen, art. 9, stk. 3; Rådets afgørelse 2005/370)

4. Miljø–Århuskonventionen–adgang til domstolsprøvelse–klageadgang–afgørelse om godkendelse af et projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden–national lovgivning, som begrænser klageadgangen for personer, der har deltaget i tilladelsesproceduren–ikke tilladt

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Århuskonventionen, art. 9, stk. 3; Rådets direktiv 2000/60, art. 14, stk. 1; Rådets afgørelse 2005/370)

5. Miljø–Århuskonventionen–adgang til domstolsprøvelse–klageadgang–afgørelse om godkendelse af et projekt, der kan få indvirkning på vandtilstanden–begrænsning af klageadgangen for personer, der har deltaget i tilladelsesproceduren–national lovgivning om fratagelse af klageadgangen i tilfælde af den berørte persons undladelse af at gøre sine indsigelser gældende i rette tid inden for rammerne af nævnte procedure–ikke tilladt

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Århuskonventionen, art. 9, stk. 3 og 4; Rådets afgørelse 2005/370)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31-35)

2.  Artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en miljøbeskyttelsesorganisation, der er behørigt stiftet, og som opererer i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i national ret, skal kunne anfægte en afgørelse om godkendelse af et projekt, der kan være i strid med forpligtelsen til at forebygge forringelse af tilstanden for vandområder, som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, for en domstol.

   Selv om udtrykket »eventuelle kriterier i national ret« i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, indebærer, at de kontraherende medlemsstater bibeholder en skønsbeføjelse i forbindelse med gennemførelsen af denne bestemmelse, kan det nemlig ikke medføre, at disse indfører kriterier, der er så strenge, at det rent faktisk bliver umuligt for miljøbeskyttelsesorganisationerne at anfægte de handlinger eller undladelser, der er nævnt i denne bestemmelse.

   (jf. præmis 48, 58 og domskonkl. 1)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 54-57)

4.  Artikel 9, stk. 3, i denne konvention, der blev godkendt ved afgørelse 2005/370, sammenholdt med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/60 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national procesret, der i en situation som den i hovedsagen omhandlede udelukker miljøbeskyttelsesorganisationer fra retten til deltagelse som part i proceduren i en godkendelsesprocedure, der har til formål at gennemføre direktiv 2000/60, og som begrænser retten til efterprøvelse med henblik på at anfægte afgørelser, der følger af en sådan procedure, alene til personer, der har partsstatus.

   (jf. præmis 81 og domskonkl. 2)

5.  Med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse af de relevante faktiske omstændigheder og nationale retsregler skal artikel 9, stk. 3 og 4, i den nævnte konvention, der blev godkendt ved afgørelse 2005/370, sammenholdt med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at der over for en miljøbeskyttelsesorganisation indføres en national processuel regel om præklusion, hvorefter en person har fortabt sin status som part i proceduren, og derfor ikke kan anlægge sag til prøvelse af den afgørelse, der følger af denne procedure, hvis denne person har undladt at gøre sine indsigelser gældende rettidigt under den administrative procedure og senest i forbindelse med de mundtlige forhandlinger i denne procedure.

   (jf. præmis 101 og domskonkl. 3)