Sag C-641/15

Verwertungsgesellschaft Rundfunk GmbH

mod

Hettegger Hotel Edelweiss GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien)

»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – direktiv 2006/115/EF – artikel 8, stk. 3 – radio- og fjernsynsselskabers eneret – kommunikation til offentligheden – steder, hvortil der er offentlig adgang mod betaling af entré – kommunikation af udsendelser via fjernsynsapparater, der er installeret på hotelværelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. februar 2017

Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115 – udlejnings- og udlånsrettigheder i forbindelse med beskyttede værker – radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden – radio- og fjernsynsselskabers eneret – kommunikation til offentligheden foretaget på steder, hvortil der er offentlig adgang mod betaling af entré – begreb – kommunikation af udsendelser via fjernsynsapparater, der er installeret på hotelværelser – ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115, art. 8, stk. 3)

Artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret skal fortolkes således, at kommunikation af fjernsyns- og radioudsendelser via fjernsynsapparater, der er installeret på hotelværelser, ikke udgør en kommunikation, der er foretaget på et sted, hvortil der er offentlig adgang mod betaling af entré.

Det skal fastslås, således som generaladvokaten har anført i punkt 26-30 i forslaget til afgørelse, at prisen på et hotelværelse ikke – ligesom prisen på en cateringtjenesteydelse – udgør en entré, der er opkrævet specifikt som modydelse for en kommunikation til offentligheden for en fjernsyns- eller radioudsendelse, men først og fremmest udgør en modydelse for en indkvarteringsydelse, hvortil der alt efter hotellets kategori kommer visse supplerende tjenesteydelser, såsom kommunikation af fjernsyns- og radioudsendelser via de modtagerapparater, som værelserne er udstyret med, som almindeligvis uden forskel er inkluderet i prisen for overnatningen.

Selv om tilførelse af et signal via fjernsyns- og radioapparater, der er installeret på et hotels værelser, udgør en supplerende tjenesteydelse, som har en betydning for hotellets anseelse og følgelig for værelsesprisen, således som Domstolen fastslog i dom af 7. december 2006, SGAE (C-306/05, EU:C:2006:764, præmis 44), og af 15. marts 2012, Phonographic Performance (Ireland) (C-162/10, EU:C:2012:141, præmis 44), i forbindelse med undersøgelsen af, om der forelå en overføring til almenheden/kommunikation til offentligheden som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, kan det derfor ikke lægges til grund, at denne supplerende tjenesteydelse tilbydes på et sted, hvortil der er offentlig adgang mod betaling af entré som omhandlet i sidstnævnte direktivs artikel 8, stk. 3.

Følgelig falder kommunikation til offentligheden af fjernsyns- og radioudsendelser via fjernsyns- og radioapparater, der er installeret på hotelværelser, ikke inden for anvendelsesområdet for den eneret for radio- og fjernsynsselskaber, der er fastsat i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2006/115.

(jf. præmis 24-27 og domskonkl.)