Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CJ0592

    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. februar 2017.
    Commissioners for Her Majesty's Revenue and Customs mod British Film Institute.
    Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n) – fritagelse til fordel for visse kulturelle tjenesteydelser – ingen direkte virkning – fastlæggelse af, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan fritages – medlemsstaternes skønsmæssige beføjelse.
    Sag C-592/15.

    Court reports – general

    Sag C-592/15

    Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

    mod

    British Film Institute

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

    »Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift – sjette direktiv 77/388/EØF – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n) – fritagelse til fordel for visse kulturelle tjenesteydelser – ingen direkte virkning – fastlæggelse af, hvilke kulturelle tjenesteydelser der kan fritages – medlemsstaternes skønsmæssige beføjelse«

    Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. februar 2017

    Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse – artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n) – fritagelse til fordel for visse kulturelle tjenesteydelser – direkte virkning – foreligger ikke

    [Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra n)]

    Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, der fastsætter fritagelsen af »visse kulturelle tjenesteydelser«, skal fortolkes således, at den ikke har direkte virkning, hvorfor denne bestemmelse i tilfælde af manglende gennemførelse ikke kan påberåbes direkte af et offentligretligt organ eller et andet kulturelt organ, som er anerkendt i den pågældende medlemsstat, og som leverer kulturelle tjenesteydelser.

    Ordlydsfortolkningen af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), bekræftes af dette direktivs tilblivelseshistorie og af de mål, der forfølges af EU-lovgiver.

    Det skal således fastslås, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), idet bestemmelsen henviser til »visse kulturelle tjenesteydelser«, ikke kræver fritagelse af alle de kulturelle tjenesteydelser, således at medlemsstaterne kan momsfritage »visse« kulturelle tjenesteydelser, mens de pålægger andre kulturelle tjenesteydelser moms.

    (jf. præmis 19, 23, 28 og domskonkl.)

    Top