Sag C-339/15

straffesag

mod

Luc Vanderborght

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg te Brussel, strafzaken)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 56 TEUF – fri udveksling af tjenesteydelser – mund- og tandplejeydelser – national lov, der indeholder et absolut forbud mod reklame for mund- og tandplejeydelser – grænseoverskridende element – beskyttelse af den offentlige sundhed – proportionalitet – direktiv 2000/31/EF – informationssamfundstjenester – reklame på et websted – medlem af et lovreguleret erhverv – faglige regler – direktiv 2005/29/EF – urimelig handelspraksis – nationale bestemmelser om sundhed – nationale bestemmelser om lovregulerede erhverv«

Sammendrag – Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. maj 2017

1. Tilnærmelse af lovgivningerne–virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne–direktiv 2005/29–national lov, der indeholder et absolut forbud mod reklame for mund- og tandplejeydelser–lovlig

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 8)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne–elektronisk handel–direktiv 2000/31–informationssamfundstjenester–tilladelse til kommerciel kommunikation, der er en del af en sådan tjeneste, som leveres af et medlem af et lovreguleret erhverv–begrebet kommerciel kommunikation–reklame på et websted oprettet af en tandlæge vedrørende mund- og tandplejeydelser–omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31, 18. betragtning samt art. 2, litra f), og art. 8]

3. Tilnærmelse af lovgivningerne–elektronisk handel–direktiv 2000/31–informationssamfundstjenester–tilladelse til kommerciel kommunikation, der er en del af en sådan tjeneste, som leveres af et medlem af et lovreguleret erhverv–national lov, der indeholder et absolut forbud mod en tandlæges reklame, herunder ad elektronisk vej, for sine mund- og tandplejeydelser–ikke tilladt

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31, art. 8, stk. 1)

4. Præjudicielle spørgsmål–Domstolens kompetence–grænser–spørgsmål rejst i forbindelse med en tvist, som kun har tilknytning til én medlemsstat–kompetence henset til den eventuelle påvirkning af personer fra andre medlemsstater

   (Art. 267 TEUF)

5. Fri udveksling af tjenesteydelser–etableringsfrihed–traktatens bestemmelser–undersøgelse af en national foranstaltning med tilknytning til disse to grundlæggende friheder–kriterier for fastlæggelse af de gældende regler

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

6. Fri udveksling af tjenesteydelser–restriktioner–tandplejeydelser–national lov, der indeholder et absolut forbud mod reklame for mund- og tandplejeydelser–ikke tilladt–berettigelse–beskyttelse af den offentlige sundhed–foreligger ikke–urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder;

   (Art. 56 TEUF)

1.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der beskytter den offentlige sundhed og tandlægeerhvervets værdighed ved dels generelt og absolut at forbyde enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser, dels at fastsætte visse krav om beskedenhed i forhold til en tandlægepraksis’ skilte.

   (jf. præmis 30 og domskonkl. 1)

2.  I 18. betragtning til direktiv 2000/31 præciseres det, at begrebet »informationssamfundstjenester« omfatter en lang række økonomiske aktiviteter, som finder sted online, at de ikke kun er begrænset til tjenester, der giver mulighed for onlineindgåelse af kontrakter, men også omfatter, når der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, tjenester, som modtageren ikke yder vederlag for, f.eks. tjenester, som består i at tilbyde onlineinformation eller kommerciel kommunikation. Det skal på den baggrund fastslås, at onlinereklame kan udgøre en informationssamfundstjeneste som omhandlet i direktiv 2000/31 (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Mc Fadden,C-484/14, EU:C:2016:689, præmis 41 og 42).

   Endvidere præciseres det i direktivets artikel 2, litra f), at begrebet »kommerciel kommunikation« bl.a. omfatter alle former for kommunikation bestemt til direkte eller indirekte at fremme afsætningen af varer eller tjenester for en person, som udøver et lovreguleret erhverv. Det følger heraf, at den reklame vedrørende mund- og tandplejeydelser, som foretages gennem et websted, der er oprettet af et medlem af et lovreguleret erhverv, udgør en kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste som omhandlet i artikel 8 i direktiv 2000/31.

   (jf. præmis 36-39)

3.  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der generelt og absolut forbyder enhver reklame for mund- og tandplejeydelser, idet den forbyder enhver form for kommerciel kommunikation ad elektronisk vej, herunder gennem et websted oprettet af en tandlæge.

   Det skal således bemærkes, at EU-lovgiver ikke har udelukket lovregulerede erhverv fra princippet om tilladelsen til kommerciel onlinekommunikation som fastsat i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2000/31. Selv om denne bestemmelse dermed giver mulighed for at tage hensyn til særegenhederne ved sundhedserhverv som led i udarbejdelsen af faglige regler herom ved om nødvendigt snævert at foreskrive formerne og metoderne for den i denne bestemmelse nævnte kommercielle onlinekommunikation med henblik på bl.a. at sikre, at den tillid, som patienterne har til disse erhverv, ikke skades, følger det ikke desto mindre heraf, at disse faglige regler ikke gyldigt generelt og absolut kan forbyde enhver form for onlinereklame, der skal fremme virksomheden for en person, der udøver et lovreguleret erhverv.

   (jf. præmis 48-50 og domskonkl. 2)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 53 og 56)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 58)

6.  Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der generelt og absolut forbyder enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser.

   Hvad angår nødvendigheden af en restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser som den i hovedsagen omhandlede skal der tages hensyn til, at menneskers liv og sundhed står øverst blandt de goder og interesser, som er beskyttet ved traktaten, og at det i princippet tilkommer medlemsstaterne at træffe bestemmelse om det niveau for beskyttelsen af den offentlige sundhed, som de ønsker at sikre, og hvorledes dette niveau skal nås. Da niveauet kan veksle fra den ene medlemsstat til den anden, må der anerkendes en skønsbeføjelse for medlemsstaterne (jf. i denne retning dom af 2.12.2010, Ker-Optika,C-108/09, EU:C:2010:725, præmis 58, og af 12.11.2015, Visnapuu,C-198/14, EU:C:2015:751, præmis 118). Når dette er sagt, må det fastslås, at den restriktion, der følger af anvendelsen af den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, der indeholder et generelt og absolut forbud mod enhver form for reklame for mund- og tandplejeydelser, uanset denne skønsmargen går ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemføre de formål, der forfølges med denne lovgivning, jf. denne doms præmis 66.

   Alle de reklamer, som er forbudt ved denne lovgivning, kan nemlig ikke som sådan skabe virkninger, der er i strid med de formål, der er nævnt i denne doms præmis 69. På den baggrund må det fastslås, at de med den i hovedsagen omhandlede lovgivning forfulgte formål ville kunne nås med mindre restriktive foranstaltninger, der om nødvendigt snævert foreskriver de former og metoder, som de af tandlægerne anvendte kommunikationsmidler gyldigt kan antage, uden imidlertid generelt og absolut at forbyde enhver form for reklame.

   (jf. præmis 71-73, 75 og 76 samt domskonkl. 3)