Sag C-317/15

X

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Præjudiciel forelæggelse – frie kapitalbevægelser – artikel 64 TEUF – kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser – finansielle aktiver, der besiddes på en schweizisk bankkonto – efteropkrævninger – frist for efteropkrævning – forlængelse af fristen for efteropkrævning i tilfælde af opsparede midler placeret uden for bopælsmedlemsstaten«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. februar 2017

1. Frie kapitalbevægelser og frihed til at foretage betalinger–restriktioner for kapitalbevægelser til eller fra tredjelande–restriktioner for kapitalbevægelser, der vedrører direkte investeringer, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til markeder–begrebet restriktion, som eksisterede den 31. december 1993–forlængelse af fristen for efteropkrævning i tilfælde af opsparede midler placeret uden for bopælsmedlemsstaten–mulighed for at anvende restriktionen i situationer, som ikke vedrører direkte investeringer, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til markeder

   (Art. 63, stk. 1, TEUF og art. 64, stk. 1, TEUF)

2. Frie kapitalbevægelser og frihed til at foretage betalinger–restriktioner for kapitalbevægelser til eller fra tredjelande–kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser–begreb–den omstændighed, at en borger i en medlemsstat åbner en værdipapirkonto i en bank beliggende uden for EU–omfattet

   (Art. 64, stk. 1, TEUF)

3. Frie kapitalbevægelser og frihed til at foretage betalinger–restriktioner for kapitalbevægelser til eller fra tredjelande–restriktioner for kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser–anvendelsesområde–forlængelse af fristen for efteropkrævning i tilfælde af opsparede midler placeret uden for bopælsmedlemsstaten–foranstaltning, der hverken vedrører leverandøren af tjenesteydelser eller betingelserne og fremgangsmåden for leveringen af tjenesteydelserne–omfattet

   (Art. 64, stk. 1, TEUF)

1.  Artikel 64, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse på en national lovgivning, der fastsætter en restriktion for de i bestemmelsen omhandlede kapitalbevægelser såsom den i hovedsagen omhandlede forlængede efteropkrævningsfrist, også selv om denne restriktion ligeledes finder anvendelse i situationer, som ikke vedrører direkte investeringer, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til markeder.

   I denne henseende bemærkes for det første, at det fremgår af ordlyden af artikel 64, stk. 1, TEUF, at bestemmelsen fastsætter en undtagelse fra forbuddet i artikel 63, stk. 1, TEUF til fordel for »anvendelsen« af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning med hensyn til kapitalbevægelser, som vedrører direkte investeringer, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder. Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 64, stk. 1, TEUF finder anvendelse, afhænger således ikke af genstanden for den nationale lovgivning, som indeholder sådanne restriktioner, men af virkningen heraf. Bestemmelsen finder anvendelse, for så vidt som denne nationale lovgivning indfører en restriktion for kapitalbevægelser, der vedrører direkte investeringer, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til markeder. Det følger heraf, at den omstændighed, at den nævnte lovgivning ligeledes kan finde anvendelse i andre situationer, ikke er til hinder for anvendelsen af artikel 64, stk. 1, TEUF under de i bestemmelsen omhandlede omstændigheder.

   For det andet bekræftes denne fortolkning af Domstolens praksis. Domstolen har nemlig fastslået, at en restriktion for de frie kapitalbevægelser i form af en mindre fordelagtig skattemæssig behandling af udbytte af udenlandsk oprindelse er omfattet af artikel 64, stk. 1, TEUF, for så vidt som den vedrører kapitalinteresser, der erhverves med henblik på etablering eller opretholdelse af varige og direkte økonomiske forbindelser mellem aktionæren og det pågældende selskab, og giver aktionæren mulighed for faktisk deltagelse i selskabets drift eller i kontrollen hermed (dom af 24.11.2016, SECIL,C-464/14, EU:C:2016:896, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis). Domstolen har ligeledes fastslået, at en restriktion er omfattet af artikel 64, stk. 1, TEUF som en restriktion for kapitalbevægelser, der indebærer direkte investeringer, for så vidt som den vedrører investeringer af enhver art foretaget af fysiske eller juridiske personer, som har til formål at etablere eller opretholde varige og direkte forbindelser mellem investoren og den virksomhed, for hvilken midlerne er bestemt med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed (jf. i denne retning dom af 20.5.2008, Orange European Smallcap Fund,C-194/06, EU:C:2008:289, præmis 102). Det fremgår af disse domme, og navnlig af den heri indeholdte vending »for så vidt som«, at anvendelsesområdet for artikel 64, stk. 1, TEUF ikke afhænger af den specifikke genstand for en national restriktion, men af virkningen heraf på de i bestemmelsen omhandlede kapitalbevægelser.

   (jf. præmis 21, 22 og 25 samt domskonkl. 1)

2.  Den omstændighed, at en borger i en medlemsstat åbner en værdipapirkonto i en bank beliggende uden for Den Europæiske Union, ligesom det er tilfældet i hovedsagen, er omfattet af begrebet kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser, i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 64, stk. 1, TEUF.

   I denne henseende bemærkes, at de kapitalbevægelser, som åbningen af en værdipapirkonto i en bank giver anledning til, indebærer levering af finansielle tjenesteydelser. Det er nemlig for det første ubestridt, at denne bank på vegne af kontoindehaveren udfører tjenesteydelser i form af forvaltning af kontoen, hvilke skal anses for levering af finansielle tjenesteydelser.

   For det andet foreligger der en årsagssammenhæng mellem de pågældende kapitalbevægelser og leveringen af finansielle tjenesteydelser, idet kontoindehaveren placerer sin kapital på en værdipapirkonto, fordi den pågældende som modydelse modtager forvaltningstjenesteydelser fra banken. I en situation som den i hovedsagen omhandlede er der derfor en tilstrækkeligt nær forbindelse mellem kapitalbevægelserne og leveringen af finansielle tjenesteydelser.

   (jf. præmis 29-31 og domskonkl. 2)

3.  Den til medlemsstaterne ved artikel 64, stk. 1, TEUF indrømmede mulighed for at anvende restriktioner for kapitalbevægelser, som vedrører levering af finansielle tjenesteydelser, gælder ligeledes for de restriktioner, der ligesom den i hovedsagen omhandlede forlængede efteropkrævningsfrist hverken vedrører leverandøren af tjenesteydelser eller betingelserne og fremgangsmåden for leveringen af tjenesteydelserne.

   I denne henseende bemærkes, at det afgørende kriterium for, om artikel 64, stk. 1, TEUF finder anvendelse, vedrører årsagssammenhængen mellem kapitalbevægelserne og leveringen af finansielle tjenesteydelser og ikke det personelle anvendelsesområde for den omtvistede nationale foranstaltning eller dennes forhold til leverandøren, snarere end modtageren af sådanne tjenesteydelser. Bestemmelsens anvendelsesområde er nemlig defineret ved en henvisning til de kategorier af kapitalbevægelser, som kan være genstand for restriktioner (dom af 21.5.2015, Wagner-Raith,C-560/13, EU:C:2015:347, præmis 39).

   Den omstændighed, at en national foranstaltning primært vedrører investoren og ikke leverandøren af en finansiel tjenesteydelse, er følgelig ikke til hinder for, at denne foranstaltning er omfattet af artikel 64, stk. 1, TEUF (dom af 21.5.2015, Wagner-Raith,C-560/13, EU:C:2015:347, præmis 40). Tilsvarende er den omstændighed, at en national foranstaltning ikke har nogen forbindelse til betingelserne eller fremgangsmåden for leveringen af en finansiel tjenesteydelse, ikke til hinder for, at denne foranstaltning er omfattet af bestemmelsen.

   (jf. præmis 33-35 og domskonkl. 3)