This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CJ0211
Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. oktober 2016.
Orange, anciennement France Télécom mod Europa-Kommissionen.
Appel – konkurrence – statsstøtte – støtte ydet af Den Franske Republik til fordel for France Télécom – reform af finansieringen af pensioner til tjenestemandsansatte i France Télécom – nedsættelse af den modydelse, der skal betales til staten af France Télécom – afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked – begrebet »støtte« – begrebet »økonomisk fordel« – selektiv karakter – konkurrencepåvirkning – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder – manglende begrundelse – ændring af begrundelsen.
Sag C-211/15 P.
Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. oktober 2016.
Orange, anciennement France Télécom mod Europa-Kommissionen.
Appel – konkurrence – statsstøtte – støtte ydet af Den Franske Republik til fordel for France Télécom – reform af finansieringen af pensioner til tjenestemandsansatte i France Télécom – nedsættelse af den modydelse, der skal betales til staten af France Télécom – afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked – begrebet »støtte« – begrebet »økonomisk fordel« – selektiv karakter – konkurrencepåvirkning – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder – manglende begrundelse – ændring af begrundelsen.
Sag C-211/15 P.
Court reports – general
Sag C-211/15 P
Orange
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — konkurrence — statsstøtte — støtte ydet af Den Franske Republik til fordel for France Télécom — reform af finansieringen af pensioner til tjenestemandsansatte i France Télécom — nedsættelse af den modydelse, der skal betales til staten af France Télécom — afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked — begrebet »støtte« — begrebet »økonomisk fordel« — selektiv karakter — konkurrencepåvirkning — urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder — manglende begrundelse — ændring af begrundelsen«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. oktober 2016
Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – national lovgivning, som blot undgår byrder, der ikke eksisterer i en normal situation – udelukket – betingelser
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – formål, som staten forfølger – ingen betydning
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – hoc-foranstaltning vedrørende en enkelt virksomhed – omfattet – behov for sammenligning af den begunstigede med andre erhvervsdrivende, som befinder sig i en faktisk og retlig sammenlignelig situation i forhold til det formål, der forfølges ved foranstaltningen – foreligger ikke
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
En national lovgivning, som hverken medfører en fordel for et selskabs aktionærer eller for selskabet selv, idet den blot forhindrer, at dette selskabs budget belastes med en omkostning, der under normale omstændigheder ikke ville være forekommet, idet denne lovgivning således alene indeholder en særlig mulighed uden at lette omkostninger, som dette selskab normalt skulle have båret, kan ikke anses for en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
Imidlertid skal denne regel alene finde anvendelse på sager vedrørende en dobbelt fravigende ordning, dvs. en ordning, som med henblik på at forhindre, at støttemodtagerens budget belastes med en byrde, som ikke havde eksisteret i en normal situation, fastsætter en undtagelse, der tilsigter at ophæve en tidligere undtagelse til ordningen efter de almindelige regler.
(jf. præmis 25 og 27)
Artikel 107, stk. 1, TEUF, sondrer ikke ud fra grundene til eller formålet med de statslige indgreb, men definerer disse i kraft af deres virkninger.
(jf. præmis 38)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 53 og 54)
For at kvalificere en national foranstaltning som statsstøtte skal Kommissionen ikke godtgøre, at støtten reelt påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og faktisk fordrejer konkurrencen, men alene undersøge, om denne støtte er i stand til at påvirke denne samhandel og fordreje konkurrencen.
I denne forbindelse er den omstændighed, at en økonomisk sektor har været genstand for liberalisering på EU-plan, tilstrækkelig med henblik på redegørelsen for den faktiske eller potentielle virkning af støtten for konkurrencen såvel som for støttens påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne.
Hvad angår betingelsen om fordrejning af konkurrencen fordrejer støtte, der sigter mod at fritage en virksomhed for omkostninger, som den normalt ville skulle afholde i sin almindelige forvaltning eller drift, i princippet konkurrencebetingelserne.
(jf. præmis 64-66)