Sag C-121/15

Association nationale des opérateurs détaillants en énergie (ANODE)

mod

Premier ministre m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — direktiv 2009/73/EF — energi — gasindustrien — fastsættelse af priser for levering af naturgas til de endelige forbrugere — lovbestemte tariffer — hindring — forenelighed — bedømmelseskriterier — formål om at sikre forsyningssikkerheden og den territoriale samhørighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. september 2016

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73 – forpligtelse til offentlig tjeneste for operatørerne – fastsættelse af priser for levering af naturgas – kvalificering af hindring for realiseringen af et konkurrencebaseret marked for naturgas

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73, art. 3, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73 – forpligtelse til offentlig tjeneste for operatørerne – fastsættelse af priser for levering af naturgas – lovlig – betingelser – forfølgelse af formål af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skøn – grænser

   (Art. 14 TEUF og 106 TEUF; protokol nr. 36, der er knyttet som bilag til EU- og EUF-traktaten; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 36; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73, art. 3, stk. 1 og 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73 – forpligtelse til offentlig tjeneste for operatørerne – fastsættelse af priser for levering af naturgas – lovlig – betingelser – overholdelse af proportionalitetsprincippet – foranstaltningens nødvendighed – bedømmelseskriterier

   (Art. 106 TEUF; Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/73, art. 3, stk. 2)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73 – forpligtelse til offentlig tjeneste for operatørerne – fastsættelse af priser for levering af naturgas – lovlig – betingelser – foranstaltningens ikke-diskriminerende karakter

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73, art. 3, stk. 1 og 2)

1.  Artikel 3, stk. 1, i 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas skal fortolkes således, at en medlemsstats indgreb, der består i at pålægge visse leverandører, heriblandt den oprindelige leverandør, at tilbyde levering af naturgas til den endelige forbruger til lovbestemte tariffer, i sagens natur udgør en hindring for at etablere et konkurrencebaseret naturgasmarked, som fastsat i denne bestemmelse, og denne hindring består, selv om dette indgreb ikke er til hinder for, at samtlige leverandører på markedet kan fremsætte konkurrerende tilbud til priser, der er lavere end disse tariffer.

   Selv om det således ikke fremgår af nogen af bestemmelserne i direktiv 2009/73, at prisen for levering af naturgas udelukkende bestemmes af forholdet mellem udbud og efterspørgsel, følger dette krav af selve målet med og den generelle opbygning af det pågældende direktiv, der har til formål at etablere et indre marked for naturgas, som reelt er åbent og konkurrencebaseret, hvor alle forbrugerne frit kan vælge deres leverandører, og hvor alle leverandørerne frit kan vælge de produkter, de ønsker at levere til deres kunder. I denne henseende påvirker en fastsættelse af tariffer som følge af et indgreb fra de offentlige myndigheder nødvendigvis markedskræfterne, og derfor er en lovgivning, der indeholder en pligt til at udbyde naturgas på markedet til en fast pris, uforenelig med målet om at etablere et åbent og konkurrencebaseret marked for naturgas, som fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/73. Desuden kan den omstændighed, at de virksomheder, der er berørt af de lovbestemte tariffer, ligeledes frit kan fastsætte deres udbud på markedet, ikke ændre konstateringen af, at det omhandlede statslige indgreb påvirker konkurrencekræfterne. Selve den omstændighed, at der findes to segmenter på markedet, dvs. et segment, hvor priserne på produktet eller tjenesten fastsættes uden markedskræfternes medvirken, og et segment, hvor prisfastsættelsen er overladt til markedskræfterne, er nemlig uforeneligt med etableringen af et åbent og konkurrencebaseret indre marked for naturgas.

   (jf. præmis 26, 31-33 og domskonkl. 1)

2.  Et statsligt indgreb i fastsættelsen af prisen for levering af naturgas til den endelige forbruger vil kunne tillades inden for rammerne af direktiv 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas, såfremt tre betingelser er opfyldt. For det første, at statens indgreb forfølger en almindelig økonomisk interesse, for det andet, at det overholder proportionalitetsprincippet og for det tredje, at det er klart defineret, gennemsigtigt, ikke-diskriminerende, kontrollerbart og sikrer EU-naturgasselskaberne lige adgang til forbrugerne.

   Hvad angår den første betingelse vedrørende en almindelig økonomisk interesse, skal fortolkningen heraf ses i lyset af den nye kontekst, der følger af ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, idet denne ud over artikel 106 TEUF ligeledes indeholder artikel 14 TEUF, protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til EU-traktaten, som affattet ved Lissabontraktaten, og til TEUF, samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som har samme juridiske værdi som traktaterne, herunder navnlig dennes artikel 36 vedrørende adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Medlemsstaterne har således ret til under overholdelse af EU-retten at fastlægge rækkevidden og tilrettelæggelsen af deres tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. De kan særligt tage hensyn til egne indenrigspolitiske mål. I denne henseende tilkommer det medlemsstaterne inden for rammerne af den vurdering, som de skal foretage i henhold til direktiv 2009/73 med henblik på at vurdere, om der i almindelig økonomisk interesse skal pålægges de virksomheder, der opererer i gassektoren, offentlige serviceforpligtelser, at foretage en afvejning af formålet med liberaliseringen og de andre formål, der forfølges med dette direktiv. I denne sammenhæng indeholder artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/73 en ikke-udtømmende opregning af de former for foranstaltninger, der kan kræve iværksættelse af offentlige serviceforpligtelser, som medlemsstaterne under overholdelse af EU-retten frit kan definere, hvilke formål af almindelig økonomiske interesse, de vil forfølge ved pålæggelsen af offentlige serviceforpligtelser. Disse forpligtelser skal imidlertid altid have som formål at opfylde et eller flere formål af almindelig økonomisk interesse.

   Heraf følger, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/73, sammenholdt med artikel 14 TEUF og 106 TEUF samt protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til EU-traktaten, som affattet ved Lissabontraktaten, og til EUF-traktaten, skal fortolkes således, at den giver medlemsstaterne mulighed for at afgøre, om der af hensyn til den almene økonomiske interesse er grund til at pålægge virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtelser i forhold til leveringsprisen for naturgas, med henblik på bl.a. at sikre forsyningssikkerheden og den territoriale samhørighed, forudsat dels, at alle de i dette direktivs artikel 3, stk. 2, opstillede betingelser, og nærmere bestemt sådanne forpligtelsers ikke-diskriminerende karakter, er opfyldt, dels at pålæggelsen af disse forpligtelser overholder proportionalitetsprincippet.

   (jf. præmis 36, 37, 40, 44, 45, 50 og 73 samt domskonkl. 2)

3.  Artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en omkostningsbaseret metode til fastsættelse af prisen, forudsat at anvendelsen af en sådan metode ikke bevirker, at det statslige indgreb går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte mål af almen økonomisk interesse. Det fremgår nemlig af selve ordlyden af artikel 106 TEUF, at de offentlige serviceforpligtelser, som nævnte artikel 3, stk. 2, giver mulighed for at pålægge virksomhederne, skal overholde proportionalitetsprincippet, og at disse forpligtelser således kun må være til skade for den frie fastsættelse af priser for levering af naturgas efter den 1. juli 2007, for så vidt som det er nødvendigt for at gennemføre det formål om almindelig økonomisk interesse, som forfølges, og følgelig i en periode, som nødvendigvis er tidsbegrænset.

   Hvad angår et indgreb støttet på princippet om, at den oprindelige leverandørs omkostninger skal dækkes fuldt ud ved at anvende metoder, der repræsenterer den oprindelige leverandørs forsyningsomkostninger, og beregner dennes omkostninger bortset fra forsyningsomkostninger, og som foretages efter at den regulerende myndighed har foretaget sin årlige analyse af udviklingen i omkostningerne, kræver kravet om nødvendighed i princippet, at det element vedrørende gasprisen, der nødvendiggør et indgreb for at nå målet med det påtænkte statslige indgreb, påvises. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om denne iværksatte metode vedrørende indgreb i priserne ikke går videre end nødvendigt for at nå de forfulgte mål af almindelig økonomisk interesse, og om der ikke findes mere hensigtsmæssige og mindre indgribende foranstaltninger. Desuden skal kravet om nødvendighed ligeledes vurderes, henset til foranstaltningens personelle anvendelsesområde og mere præcist dem, der drager fordel deraf.

   (jf. præmis 53, 65-67 og 73 samt domskonkl. 2)

4.  Hvad angår den tredje betingelse for, at et statsligt indgreb i fastsættelsen af prisen for levering af naturgas vil kunne tillades inden for rammerne af direktiv 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas, hvorefter det statslige indgreb skal fastsætte offentlige serviceforpligtelser, som er klart definerede, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og sikre, at Unionens gasselskaber har lige adgang til forbrugerne, gør artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/73 det muligt at pålægge virksomheder i gassektoren generelt og ikke blot visse virksomheder offentlige serviceforpligtelser. Ydermere fastsætter dette direktivs artikel 3, stk. 1, at medlemsstaterne afstår fra at forskelsbehandle naturgasselskaberne for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser. I denne forbindelse kan et system til udpegning af virksomheder til at varetage forsyningspligten som udgangspunkt ikke på forhånd udelukke nogen virksomheder inden for gassektoren.

   (jf. præmis 70 og 71)