Sag C-111/15

Občina Gorje

mod

Republika Slovenija

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravno sodišče)

»Præjudiciel forelæggelse — fælles landbrugspolitik — forordning (EF) nr. 1698/2005 — forordning (EU) nr. 65/2011 — finansiering fra ELFUL — støtte til udvikling af landdistrikterne — regler for støtteberettigede operationer og udgifter — tidsmæssig betingelse — fuldstændig udelukkelse — nedsættelse af støtten«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2016

1. Institutionernes retsakter – forordninger – umiddelbar anvendelighed – gennemførelseskompetence, som er tillagt en medlemsstat – grænser

   (Art. 288, stk. 2, TEUF)

2. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over ELFUL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtteberettigede operationer og udgifter – tidsmæssige betingelse – national lovgivning, der begrænser støtteberettigede udgifter til kun at omfatte udgifter, der er afholdt efter afgørelsen om bevilling af støtte – lovlig

   (Rådets forordning nr. 1698/2005, femte betragtning og art. 71)

3. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over ELFUL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtteberettigede operationer og udgifter – nedsættelser og udelukkelser – national lovgivning, der fastsætter afslag på betalingsanmodning i sin helhed i tilfælde af udgifter, der er afholdt inden vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af støtte – uanvendelighed

   (Rådets forordning nr. 1698/2005, art. 71, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 65/2011, art. 30)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 34 og 35)

2.  Artikel 71 i forordning nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken det kun er udgifter, som afholdes efter vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af støtte, der kan komme i betragtning til bidrag fra ELFUL til medfinansiering af en operation til udvikling af landdistrikterne, som er valgt af den myndighed, der forvalter det omhandlede program for landdistriktsudvikling eller under dennes ansvar.

   Artikel 71, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005 fastsætter således reglerne for udgifters støtteberettigelse i princippet på nationalt plan med forbehold for de særlige betingelser, der i nævnte forordning er fastsat for visse foranstaltninger for landdistriktudvikling. Det følger heraf, at det, for så vidt som denne betingelse i princippet giver medlemsstaterne kompetencen til at fastsætte reglerne for udgifters støtteberettigelse, skal bemærkes, at nævnte medlemsstater kan fastsætte en betingelse for disses støtteberettigelse, som bl.a. er knyttet til den omstændighed, at disse udgifter er blevet afholdt, efter at støtteanmodningen er blevet godkendt. Da formålet med forordning nr. 1698/2005 ifølge femte betragtning hertil består i at fremme udviklingen af landdistrikterne, er en betingelse, der begrænser støtteberettigede udgifter til en medfinansieret operation til kun at omfatte udgifter, der er afholdt efter afgørelsen om bevilling af støtte, dermed i overensstemmelse med dette mål, for så vidt som den sikrer en mere effektiv tildeling af ELFUL-midler.

   (jf. præmis 37, 39, 41 og 45 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 71, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) sammenholdt med artikel 30 i forordning nr. 65/2011 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1698/2005 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at betalingsanmodningen skal afvises i sin helhed vedrørende en operation, der er valgt til medfinansiering af ELFUL, når visse udgifter, der er påløbet denne operation, er blevet afholdt inden vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af en sådan støtte, hvis den støtteberettigede ikke forsætligt har indsendt en urigtig anmeldelse i sin betalingsanmodning.

   Medlemsstaterne kan således ikke anvende en så drastisk foranstaltning til afslag på betaling i andre situationer end dem, der er fastsat i artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 65/2011 om tilfælde, hvor den støtteberettigede forsætligt har indsendt en urigtig anmeldelse. I alle andre tilfælde fastsætter denne forordnings artikel 30 en nedsættelse af støttebeløbet beregnet i overensstemmelse med den metode, der er foreskrevet i denne artikels stk. 1. En sådan metode, der består i at udelukke de udgifter, som ikke er støtteberettigede, indeholder et afskrækkende element, eftersom det beløb, der rent faktisk skal betales, nedsættes med et beløb, der er væsentligt højere end det, der svarer til den udgift, som ikke er støtteberettiget. På denne baggrund vil en sådan metode afværge såkaldt »dødvægtsvirkning« samtidig med, at den bevarer en forholdsmæssig karakter, idet de udgifter, der rent faktisk er støtteberettigede, ikke samlet set udelukkes fra at opnå støtte.

   (jf. præmis 53-55 og domskonkl. 2)