Sag C-76/15.

Paul Vervloet m.fl.

mod

Ministerraad

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Grondwettelijk Hof)

»Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – støtte iværksat af Kongeriget Belgien til fordel for finansielle kooperativer i ARCO-koncernen – indskudsgarantiordninger – direktiv 94/19/EF – anvendelsesområde – garantiordning til beskyttelse af individuelle andelshavere i kooperativer, der er aktive i finanssektoren – ikke omfattet – artikel 107 TEUF og 108 TEUF – Kommissionens afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. december 2016

1. Præjudicielle spørgsmål–antagelighed–nødvendigheden af en præjudiciel afgørelse og relevansen af de forelagte spørgsmål–den nationale rets vurdering–formodning om, at de forelagte spørgsmål er relevante

   (Art. 267 TEUF)

2. Etableringsfrihed–fri udveksling af tjenesteydelser–kreditinstitutter–indskudsgarantiordninger–direktiv 94/19–anvendelsesområde–indskud–begreb–andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren–ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2005/1, art. 1, nr. 1, første og andet afsnit)

3. Etableringsfrihed–fri udveksling af tjenesteydelser–kreditinstitutter–indskudsgarantiordninger–direktiv 94/19–anvendelsesområde–godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren–ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2005/1, art. 1, nr. 1, første og fjerde afsnit)

4. Etableringsfrihed–fri udveksling af tjenesteydelser–kreditinstitutter–indskudsgarantiordninger–direktiv 94/19–national lovgivning, som fastsætter en garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren–lovlighed–betingelser

   (Art. 107 TEUF og 108 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2005/1, art. 2 og 3)

5. Statsstøtte–begreb–tildeling af en fordel til støttemodtagerne–garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren–omfattet

   (Art. 107 TEUF)

6. Statsstøtte–begreb–foranstaltningens selektive karakter–garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren–omfattet

   (Art. 107, stk. 1, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19, som ændret ved direktiv 2005/1, første betragtning)

7. Statsstøtte–påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne–konkurrencebegrænsning–garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren–bedømmelseskriterier

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

8. Statsstøtte–kommissionsafgørelse, hvorved det fastslås, at en støtte er uforenelig med det indre marked–begrundelsespligt–rækkevidde

   (Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF)

9. Annullationssøgsmål–anbringender–manglende eller utilstrækkelig begrundelse–anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

   (Art. 263 TEUF og 296 TEUF)

10. Statsstøtte–påtænkte støtteforanstaltninger–pligt til forudgående anmeldelse og til udsættelse af iværksættelsen af støtten–rækkevidde

    (Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 3, TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 56 og 57)

2.  Hvad angår det materielle anvendelsesområde for direktiv 94/19 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved direktiv 2005/1, følger det af selve titlen på dette direktiv, at det vedrører indskudsgarantiordninger. I medfør af direktivets artikel 1, nr. 1), første afsnit, forstås ved »indskud« i dette direktiv dels indestående beløb, der hidrører fra indlån eller fra mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger, og som skal tilbagebetales af et kreditinstitut på bestemte vilkår fastsat ved lov eller ved aftale, dels fordringer udstedt af kreditinstituttet i form af værdipapirer. Andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, er ikke omfattet af denne definition. Det synes det nemlig, at sådanne andele grundlæggende er andele i en virksomheds egenkapital, mens indskud som omhandlet i direktiv 94/19 er kendetegnet ved, at de hører til et kreditinstituts fremmedkapital.

   Mens indskud i medfør af definitionen heraf i artikel 1, stk. 1, i direktiv 94/19 skal tilbagebetales til deres ejer på bestemte vilkår fastsat ved lov eller ved aftale, afspejler det udbetalte beløb, såfremt ejeren af andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, udtager dem, endvidere udviklingen i disse selskabers indtjening. Erhvervelsen af sådanne andele må således snarere sidestilles med erhvervelsen af selskabsaktier, i forhold til hvilke direktiv 94/19 ikke foreskriver nogen garanti, end med en indbetaling på en bankkonto. Endvidere kan andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, ikke sidestilles med aktier i britiske eller irske »building societies«, som i henhold til den særlige udvidelse af indskudsbegrebet i artikel 1, nr. 1), andet afsnit, i direktiv 94/19 anses for indskud. Intet forhold i tilblivelseshistorien for dette afsnit antyder, at denne bestemmelse tilsigter at omfatte andre instrumenter end dem, der er udtrykkeligt nævnt heri. Endvidere udelukker denne bestemmelse udtrykkeligt aktier i disse »building societies«, som er af egenkapitallignende art.

   (jf. præmis 65-69)

3.  Hvad angår det personelle anvendelsesområde for direktiv 94/19 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved direktiv 2005/1, har de to typer indskud, der er omfattet af dette direktivs artikel 1, nr. 1), første afsnit, det fællestræk, at de blev gennemført hos et kreditinstitut. Artikel 1, nr. 4), i direktiv 94/19 definerer begrebet »kreditinstitut« som et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. Det synes ikke, at godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, modtager indlån fra offentligheden eller normalt yder lån for egen regning i lighed med banker. Det følger heraf, at andele i disse selskaber ikke hører under det personelle anvendelsesområde for direktiv 94/19.

   (jf. præmis 70-72)

4.  Artikel 2 og 3 i direktiv 94/19 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved direktiv 2005/1, skal fortolkes således, at de hverken pålægger medlemsstaterne at vedtage en garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, eller er til hinder for, at en medlemsstat vedtager en sådan ordning, forudsat at denne ordning ikke bringer den praktiske virkning af den indskudsgarantiordning, som det i medfør af dette direktiv er pålagt medlemsstaterne at indføre, i fare, hvilket det tilkommer den nationale retsinstans at efterprøve, og forudsat at ordningen er i overensstemmelse med EUF-traktaten, herunder bl.a. artikel 107 TEUF og 108 TEUF.

   (jf. præmis 87 og domskonkl. 1)

5.  Hvad angår kvalificeringen af statsstøtte som omhandlet i artikel 107 TEUF af en garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, er betingelsen om, at fordelen ydes ved et statsligt indgreb, opfyldt, når en koncern er begunstiget af denne ordning, som selskaberne i modsætning til andre godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, i øvrigt selv har anmodet om at måtte drage og senere har draget fordel af. Med denne garantiordning blev denne koncern nemlig beskyttet mod de private investorers truende flugt fra selskaberne i denne koncern og blev således samtidig sat i stand til at medvirke til rekapitaliseringen af en stor national bank, hvori den var hovedaktionær. Den omstændighed, at andre berørte parter, nemlig andelshaverne i selskaberne i denne koncern samt i den pågældende bank, ligeledes var begunstigede af visse fordele i medfør af denne garantiordning, kan ikke udelukke, at den nævnte koncern skal anses for modtager heraf.

   (jf. præmis 89, 91, 94 og 95)

6.  Artikel 107, stk. 1, TEUF kræver således en stillingtagen til, om en national foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning kan begunstige visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre virksomheder, der under hensyntagen til formålet med den nævnte ordning befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

   Hvad angår en indskudsgarantiordning, som en medlemsstat har udvidet til andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, giver begunstigelsen af denne garantiordning disse selskaber en økonomisk fordel i forhold til andre økonomiske aktører, som tilbyder deres virksomhedsandele til salg i form af aktier uden at være begunstiget af en sådan garantiordning. Godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, befinder sig – henset til indskudsgarantiordningens formål, der, som det fremgår af første betragtning til direktiv 94/19 om indskudsgarantiordninger, som ændret ved direktiv 2005/1, består i at give opsparerne en garanti, hvis de indskud, der er overdraget til kreditinstitutterne, bliver indisponible, og i at styrke stabiliteten i banksystemet – på trods af visse særlige egenskaber, der følger af disse selskabers juridiske form, i en retlig og faktisk situation, der svarer til situationen for andre økonomiske operatører – uanset om der er tale om kooperativer eller ej – som tilbyder deres virksomhedsandele til salg i form af aktier, hvorved de stiller en investeringsform til rådighed for offentligheden, som ikke er omfattet af indskudsgarantiordningen.

   Følgelig bevirker udvidelsen af garantiordningen til andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, at disse selskaber gives en økonomisk fordel i forhold til andre økonomiske aktører, der i betragtning af det med denne ordning forfulgte formål befinder sig i en faktisk eller retlig situation, som kan sammenlignes med disse kooperativers situation, og udvidelsen er dermed selektiv.

   (jf. præmis 98-101)

7.  Hvad angår kvalificeringen af en garantiordning for andele i godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, som statsstøtte, kan den omstændighed, at værdien af de andele, som ejes af individuelle andelshavere i disse selskaber, generelt er ubetydelig, ikke udelukke, at den omhandlede garantiordning fordrejer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. En sådan ordnings påvirkning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne skal nemlig bedømmes set ud fra alle de andele i kooperativer, der er aktive i finanssektoren, som er omfattet af den, og ikke ud fra en enkelt privat andelshavers garanterede kapital. Under alle omstændigheder udelukker den omstændighed, at en støtte er forholdsvis ubetydelig, eller at den støttemodtagende virksomhed er af beskeden størrelse, ikke på forhånd, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan være påvirket.

   (jf. præmis 106 og 107)

8.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 110, 111, 113 og 114)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 116)

10.  Forbuddet mod at gennemføre en påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger inden en endelig afgørelse fra Kommissionen som omhandlet i artikel 108, stk. 3, sidste punktum, TEUF skal sikre, at en støtte ikke udfolder sine virkninger, før Kommissionen har haft en rimelig frist til at undersøge støtteforanstaltningen i detaljer og til eventuelt at indlede den i artikel 108, stk. 2, TEUF fastlagte procedure.

    Hvad i denne forbindelse angår indlemmelsen af godkendte kooperativer, der er aktive i finanssektoren, i indskudsgarantiordningen, kan en underretning til Kommissionen på så sent et tidspunkt, dvs. den dato, hvor den pågældende medlemsstat accepterede anmodningen om denne garantiordnings beskyttelse af kapitalen i disse selskaber, ikke anses for betids som omhandlet i artikel 108, stk. 3, TEUF. Denne ordning blev under alle omstændigheder anmeldt på et tidspunkt, hvor den ikke længere var påtænkt som omhandlet i denne bestemmelse. Følgelig blev princippet om Kommissionens forebyggende kontrol tilsidesat. Det følger heraf, at artikel 108, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en sådan garantiordning, for så vidt som sidstnævnte er gennemført i strid med de forpligtelser, der følger af denne bestemmelse.

    (jf. præmis 120, 123, 124, 126 og 128 samt domskonkl. 3)