Sag C-2/15

DHL Express (Austria) GmbH

mod

Post-Control-Kommission
og
Bundesminister für Verkehr, Innovation und Technologie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 97/67/EF – artikel 9 – posttjenester i Den Europæiske Union – pligt til at bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af forvaltningsmyndigheden for postsektoren – rækkevidde«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. november 2016

1. EU-ret-fortolkning-metoder-fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

2. Fri udveksling af tjenesteydelser-posttjenester-direktiv 97/67-vilkår for levering af posttjenester og adgang til postnettet-udstedelse af tilladelser for at garantere, at de væsentlige krav overholdes-mulighed for at gøre tildelingen betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til den national forvaltningsmyndigheds driftsomkostninger-national lovgivning, der forpligter samtlige postbefordrende virksomheder til at bidrage til nævnte omkostninger-formaliteten

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67, art. 9, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 19)

2.  Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, fjerde led, i direktiv 97/67 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved direktiv 2008/6, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der forpligter samtlige postbefordrende virksomheder, herunder dem, der ikke leverer postydelser omfattet af befordringspligten, til at bidrage til finansieringen af den nationale forvaltningsmyndighed, der er ansvarlig for denne sektor.

   Det følger således af gennemgangen af den overordnede opbygning af artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 97/67, at de forpligtelser, der er fastsat i denne bestemmelse, afhængig af den omhandlede pligt, kan pålægges enten kun virksomheder, der leverer en befordringspligt, eller en tjeneste, der betragtes som sådan, eller alle postbefordrende virksomheder.

   For det første fastsætter dette direktivs artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, udtrykkeligt, at forpligtelserne og kravene i nævnte artikel 9, stk. 2, andet afsnit, første led, kun kan pålægges de udpegede befordringspligtige virksomheder som omhandlet i samme direktivs artikel 4.

   Desuden tillader artikel 9, stk. 2, andet afsnit, tredje led, i direktiv 97/67 medlemsstaterne at gøre udstedelsen af tilladelser betinget af en pligt til at bidrage til den i dette direktivs artikel 7, stk. 4, fastsatte udligningsfond. Som denne bestemmelse er affattet, omhandler den ganske vist ikke udtrykkeligt de befordringspligtige virksomheder. Det følger imidlertid af nævnte direktivs artikel 7, stk. 3, at medlemsstaternes mulighed for at oprette en sådan fond er knyttet til den mulighed, som medlemsstaterne har, for at indføre en mekanisme, hvorefter nettoomkostningerne ved befordringspligten fordeles, når disse sidstnævnte udgør en urimelig byrde for virksomhederne. Det fremgår særligt klart af 27. betragtning til direktiv 2008/6 om de postbefordrende virksomheders pligt til at bidrage til finansieringen af befordringspligten i de tilfælde, hvor der oprettes en udligningsfond, at medlemsstaterne for at afgøre, hvilke virksomheder der kan pålægges pligt til at bidrage til en udligningsfond, bør overveje, om de pågældende virksomheders ydelser set fra brugernes synsvinkel kan anses for at kunne træde i stedet for ydelser, der er omfattet af befordringspligt.

   For det andet tillader artikel 9, stk. 2, andet afsnit, andet led, i direktiv 97/67 medlemsstaterne at lade udstedelsen af tilladelser om nødvendigt omfatte overholdelsen af krav til de pågældende tjenesters kvalitet, tilgængelighed og udførelse. Det fremgår af forarbejderne til direktiv 2008/6, at EU-lovgiver ønskede at fjerne ikke blot de sidste hindringer for fuld markedsåbning for visse befordringspligtige virksomheder, men også alle andre hindringer for levering af posttjenester. I mangel af oplysninger om det modsatte og under hensyntagen til den omhandlede pligts art må det således antages, at samtlige postbefordrende virksomheder kan være underlagt pligten i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, andet led, i direktiv 97/67.

   På samme måde tillader artikel 9, stk. 2, andet afsnit, femte led, i direktiv 97/67 medlemsstaterne at gøre udstedelsen af tilladelser betinget af, at de arbejdsvilkår, som er fastsat i den nationale lovgivning, overholdes. En indskrænkende fortolkning af denne bestemmelse – som kun omhandlende befordringspligtige virksomheder – kan kun tiltrædes, såfremt dette direktivs artikel 9, stk. 1, gør udstedelsen af generelle tilladelser – som omhandler de tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten – betinget af overholdelsen af de væsentlige krav i nævnte direktivs artikel 2, nr. 19), herunder overholdelsen af de arbejdsvilkår, som er fastsat i den nationale lovgivning.

   Hvad angår den specifikke pligt til at bidrage til finansieringen af den forvaltningsmyndighed, som er ansvarlig for postsektoren, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, fjerde led, i direktiv 97/67, omhandler de aktiviteter, som påhviler de nationale forvaltningsmyndigheder, hele postsektoren og ikke kun de tjenesteydere, der er omfattet af befordringspligten.

   Dette direktivs artikel 22, stk. 1, fastsætter således, at medlemsstaterne udpeger en eller flere nationale forvaltningsmyndigheder for postsektoren. Denne artikels stk. 2 bestemmer ganske vist, at disse myndigheders særlige opgave er at sikre, at forpligtelserne i nævnte direktiv efterleves, navnlig ved at tilrettelægge overvågnings- og reguleringsprocedurer til sikring af, at befordringspligttjenesterne udføres. Denne bestemmelse fastsætter imidlertid ligeledes, at disse samme myndigheder også kan få til opgave at sikre, at konkurrencereglerne overholdes i hele postsektoren.

   For så vidt som at EU-lovgiver har defineret de nationale forvaltningsmyndigheders rolle og opgaver således, at de skal gavne alle postsektorens aktører, skal artikel 9, stk. 2, andet afsnit, fjerde led, i direktiv 97/67 fortolkes således, at samtlige postbefordrende virksomheder kan forpligtes til at bidrage til finansieringen af disse myndigheders aktiviteter.

   (jf. præmis 23, 24-27, 29-32 og domskonkl.)