Sag T-752/14

Combaro SA

mod

Europa-Kommissionen

»Toldunion – associeringsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Letland – artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter – import af linnedstof fra Letland – billighedsklausul – særlig situation – urigtigheder eller åbenlys forsømmelse – Kommissionens afgørelse, som fastslår, at der ikke er grundlag for fritagelse for importafgifter«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 19. juli 2017

1. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen – betingelser – særlig situation – der foreligger ikke omstændigheder, der medfører, at den berettigede har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed – kumulativ karakter

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239, Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)

2. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen – betingelser – særlig situation – begreb – Kommissionens mangelfulde kontrol med den korrekte anvendelse af en antidumpingforordning – omfattet

   (Art. 17, stk. 1, TEU; protokol nr. 3 til associeringsaftalen EØF-Letland, art. 32, stk. 3; Rådet forordning nr. 2913/92, art. 239)

3. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen – betingelser – særlig situation – bedømmelseskriterier

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239)

4. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen – betingelser – der foreligger ikke omstændigheder, der medfører, at den berettigede har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed – bevisbyrde

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239)

5. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen – betingelser – der foreligger ikke omstændigheder, der medfører, at den berettigede har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed – begrebet åbenlys forsømmelse – indskrænkende fortolkning – kriterier

   (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239)

6. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – omfang – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – afvisning fra realitetsbehandling

   (Art. 296 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39-41)

2.  Kommissionens mangelfulde kontrol med den korrekte anvendelse af en associeringsaftale kan medføre, at der foreligger en særlig situation, hvor den berettigede hverken har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenlys forsømmelse som omhandlet i artikel 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks. Selv om Kommissionen råder over et skøn vedrørende anvendelsen af toldkodeksens artikel 239, kan den ikke se bort fra sin pligt til at foretage en reel afvejning dels af Unionens interesse i en fuldstændig overholdelse af toldbestemmelserne, uanset om den er af EU-retlig karakter eller bindende for Unionen, dels af interessen for en importør i god tro i ikke at lide tab, der overskrider den normale handelsrisiko Kommissionen kan derfor ikke ved behandlingen af en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse for importafgiften alene nøjes med at vurdere importørens og eksportørens adfærd og handlinger. Kommissionen skal bl.a. også tage hensyn til virkningen af dens egen adfærd på sagens konkrete situation i forbindelse med dens overvågnings- og kontrolpligt.

   Det bemærkes, at Kommissionen som vogter af traktaten og af aftaler indgået i henhold hertil skal drage omsorg for den korrekte gennemførelse i et tredjeland af forpligtelser, som det har indgået i henhold til en aftale med Unionen, ved midler fastsat i aftalen eller ved afgørelser truffet i henhold hertil. Denne pligt følger ligeledes af den associeringsaftale, der er indgået mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Letland samt af de dertilhørende protokoller. Det følger heraf, at Kommissionen fuldt ud skal anvende de beføjelser, som den råder over i henhold til associeringsaftalen, og de afgørelser, der er truffet med henblik på dens gennemførelse, idet den ellers tilsidesætter sine forpligtelser til overvågning og kontrol med nævnte aftales korrekte anvendelse. Dette gælder så meget desto mere, hvor der er indicier for de nationale myndigheders mulige indblanding i udstedelsen af de varecertifikater, som attesterede, at dets oprindelse. Under sådanne omstændigheder påhvilet Kommissionen at anmode om præciseringer med hensyn til de undersøgelser, der var blevet foretaget af de omhandlede nationale myndigheder med henblik på at belyse de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag.

   Kommissionens forpligtelse til at overvåge, at associeringsaftalen anvendes korrekt, indebærer, at denne gennem medlemsstaternes toldmyndigheder på ethvert tidspunkt råder over alle de elementer, der gør det muligt for den at foretage en effektiv kontrol, idet aftryk af stempler og underskrifter, der blev anvendt af de omhandlede toldkontorer, ubestrideligt udgør sådanne elementer. I denne henseende fremgår det af artikel 32, stk. 3, i protokol nr. 3 i associeringsaftalen, som ændret ved afgørelse nr. 4/98 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Letland, at udførselslandets toldmyndigheder er berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig. Hvis der ikke foreligger oplysninger i denne henseende fra de omhandlede nationale toldmyndigheder, bør Kommissionen derfor, navnlig hvis en undersøgelse af stempelaftrykkene og underskrifterne ikke er mulig, have spurgt de nævnte toldmyndigheder, om sådanne kontroller er blevet foretaget, og i benægtende fald hvorfor ikke.

   Det følger heraf, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at overvåge og kontrollere, at associeringsaftalen anvendes korrekt, eftersom det, hvis den fuldt ud havde gjort brug af de beføjelser, som den har inden for rammerne af nævnte aftale med henblik på denne aftales korrekte anvendelse, kunne have været fastslået med større sikkerhed, om de omtvistede certifikater var ægte eller falske.

   (jf. præmis 43-45, 67, 68, 74, 75, 77, 80, 81, 83 og 85)

3.  Det egentlige indhold af de forpligtelser, der i medfør af den gældende lovgivning i hvert konkret tilfælde påhviler henholdsvis tredjelandsmyndighederne og Kommissionen, skal undersøges for at vurdere, om de pågældende myndigheder og/eller Kommissionen har gjort sig skyldig i forsømmelser, der kan antages at udgøre særlige situationer i henhold til artikel 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.

   (jf. præmis 48)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 100)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 102)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 110)