Sag T-579/14

Birkenstock Sales GmbH

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærke, der gengiver et motiv af bølgede linjer, der krydser hinanden - absolut registreringshindring - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - overflademønster - anvendelse af et overflademønster på en vares emballage«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 9. november 2016

1. EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – figurmærke, der er sammensat af bestanddelenes gentagne sekvenser – anvendelse af et sådant varemærke som overflademønster på varerne eller på disses emballage – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

2. EF-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – figurmærke, der gengiver et motiv af bølgede linjer, der krydser hinanden gentagne gange

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

3. EU-varemærker – procedureregler – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – registrering af nyt varemærke – absolutte registreringshindringer – bevisbyrde

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, og art. 76, stk. 1)

1.  Kriterierne for bedømmelsen af, om tredimensionale varemærker, der består af selve varens udseende, har fornødent særpræg, er ikke forskellige fra dem, der finder anvendelse på andre typer varemærker. Ved anvendelsen af disse kriterier skal der imidlertid tages hensyn til, at gennemsnitsforbrugerens opfattelse ikke nødvendigvis er den samme, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, der består af selve varens udseende, som når der er tale om et ord- eller figurmærke, der består af et tegn, som er uafhængigt af udseendet af de varer, det omfatter. Gennemsnitsforbrugerne er nemlig ikke vant til at udlede varers oprindelse af deres form eller af emballagens form uden nogen grafisk eller tekstmæssig bestanddel, og det kan derfor vise sig vanskeligere at bevise, at et sådant tredimensionalt varemærke har særpræg, end at et ord- eller figurmærke har det. Kun et tredimensionalt varemærke, der består af selve varens udseende, og som afviger betydeligt fra normen eller branchesædvanen og derfor kan opfylde sin grundlæggende oprindelsesfunktion, mangler ikke fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker.

   Disse kriterier, der er udviklet i forhold til varemærker, der forveksles med varens udseende, finder ligeledes anvendelse i tilfælde af et tegn, der består af et motiv, der anbringes på en vares overflade.

   I denne henseende er et tegn, der er sammensat af en række bestanddele, der gentages regelmæssigt, navnlig egnet til at blive anvendt som overflademønster. Der foreligger derfor i princippet en med dette tegn forbundet sandsynlighed for, at det anvendes som overflademønster, hvilket er uafhængigt af, om ansøgeren af varemærket har betegnet det som et figurmærke, et tredimensionalt varemærke, et overflademønster eller andet. Under disse omstændigheder er det alene, såfremt anvendelsen af et overflademønster er usandsynlig på grund af de omhandlede varers art, at et sådant tegn ikke kan anses for at være et overflademønster med hensyn til de omhandlede varer. I andre tilfælde kan det antages, at det omhandlede tegn, der indeholder kendetegn, der er typiske for overflademønstre på grund af bestanddelenes gentagne sekvenser, faktisk udgør et overflademønster. Der er tale om et objektivt kriterium, der ikke afhænger af den berørte virksomheds kommercielle intentioner.

   De kriterier, der er fastsat i retspraksis, vedrørende vurderingen af de varemærkers særpræg, der er sammenfaldende med varernes udseende, finder anvendelse på overflademønstre, der anbringes på emballagen for varer, der almindeligvis sælges i en emballage, og som normalt kun tages ud af emballagen, lige inden de forbruges.

   Anvendelsen af denne retspraksis er imidlertid ikke begrundet i et tilfælde, hvor et overflademønster anbringes på en almindelig transportemballage. Et overflademønster, der er anbragt på en almindelig transportemballage, kan nemlig ikke forbindes med en vares udseende.

   (jf. præmis 23, 24, 26, 54, 55, 57, 66 og 67)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 129-133, 145, 152 og 153)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 136)