RETTENS DOM (Appelafdelingen)

15. juli 2015

Thierry Rouffaud

mod

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)

»Appel — personalesag — kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner — ændring af kontrakten — regel om overensstemmelse mellem stævningen og klagen — tjenestemandsvedtægtens artikel 91, stk. 2«

Angående:

Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 9. april 2014, Rouffaud mod EEAS (F-59/13, Sml. Pers., EU:F:2014:49), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:

Retten for EU-Personalesagers dom (Tredje Afdeling) af 9. april 2014, Rouffaud mod EEAS (F-59/13, Sml. Pers., EU:F:2014:49), ophæves. Sagen hjemvises til Personaleretten. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet – identitet mellem genstand og årsag – anbringender og argumenter ikke indeholdt i klagen, men snævert forbundet hermed – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

Reglen om overensstemmelse mellem klagen som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 2, og den efterfølgende stævning indebærer – idet søgsmålet ellers kan afvises – at et anbringende, der fremsættes for Unionens retsinstanser, allerede er blevet fremført under den administrative procedure, således at ansættelsesmyndigheden har været i stand til at gøre sig bekendt med de klagepunkter, som den pågældende fremfører mod den anfægtede afgørelse. Denne regel er begrundet i selve formålet med den administrative procedure, hvorefter hensigten er at lette adgangen til forlig i tvister, der opstår mellem på den ene side de pågældende tjenestemænd og andre ansatte og på den anden side administrationen. Det følger heraf, at de påstande, som nedlægges for Unionens retsinstanser, kun kan vedrøre indsigelser, der hviler på samme grundlag som de i klagen anførte, hvorved præciseres, at disse indsigelser kan uddybes for Unionens retsinstanser ved anbringender og argumenter, som ikke nødvendigvis er indeholdt i klagen, men som står i nøje forbindelse hermed.

Følgelig skal klagerne ikke fortolkes indskrænkende, men skal tværtimod undersøges ved indtagelse af en smidig holdning. Aktens indhold går i denne henseende forud for dens form. Herefter er det i forbindelse med undersøgelsen af rækkevidden af de i klagen indeholdte indsigelser ikke tilstrækkeligt udelukkende at henholde sig til den formelle ansøgning, som klageren har fremført heri.

For at formålet med den administrative procedure i henhold til vedtægtens artikel 91, stk. 2, kan nås, må administrationen desuden tilstrækkeligt præcist være bekendt med de klagepunkter, som de berørte fremfører over den anfægtede afgørelse. Administrationen skal således være i stand til at få et tilstrækkeligt præcist kendskab til den pågældendes klagepunkter eller ønsker for at kunne forsøge at nå frem til en mindelig løsning.

(jf. præmis 24, 28 og 32)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 29. juni 2000, Politi mod ETF, C-154/99 P, Sml., EU:C:2000:354, præmis 17

Retten: dom af 25. oktober 2013, Kommissionen mod Moschonaki, T-476/11 P, Sml. Pers., EU:T:2013:557, præmis 71-73 og 76-78 og den deri nævnte retspraksis, og af 14. juli 1998, Brems mod Rådet, T-219/97, Sml. Pers., EU:T:1998:165, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis