Sag T-384/14

(offentliggørelse i uddrag)

Den Italienske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»EUGFL — Garantisektionen — EGFL og ELFUL — udgifter, der er udelukket fra finansiering — sektorerne for kvæg og får — fast finansiel korrektion — punktvis korrektion — artikel 48 og 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 — særlige rettigheder — begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 12. maj 2016

Landbrug – den fælles landbrugspolitik – integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger – enkeltbetalingsordning – beregning af referencebeløbet – hensyntagen til beløb, der er udbetalt i medfør af ordningen med særlige betalinger – medlemsstaternes mulighed for at anvende en anden metode til beregning af betalingsrettigheder – udelukket

(Rådets forordning nr. 1782/2003, art. 36, stk. 1, art. 47-50, 95 og 96)

Artikel 48 i forordning nr. 1782/2003 har ved indførelsen af enkeltbetalingen fastsat fælles regler for de direkte støtteordninger til fordel for landbrugerne som led i den fælles landbrugspolitik. I henhold til en ordlydsfortolkning af artikel 48 i forordning nr. 1782/2003, henset til de sammenhængende bestemmelser, gælder denne bestemmelse for en landbruger, som har været begunstiget af betalinger, der giver ret til betalingsrettigheder, som er underlagt særlige betingelser, som omhandlet i forordningens artikel 47, og som i referenceperioden ikke havde nogen hektar som omhandlet i forordningens artikel 43, med henblik på at fastsætte rettighederne til enkeltbetaling, eller hvis størrelse pr. hektar overstiger 5000 EUR. Denne landbruger, som enten ikke har hektarer eller ikke har hektarer, hvis rettigheder overstiger 5000 EUR pr. hektar, har ret til a) betaling, der svarer til dennes grundreferencebeløb, der svarer til de direkte betalinger, han er tildelt i den treårige gennemsnitsperiode, og b) betaling for hver 5000 EUR eller en brøkdel af referencebeløbet, dvs. de særlige betalinger), han er tildelt i den treårige gennemsnitsperiode.

Det følger heraf, at de særlige betalinger knyttes til referencebeløbet pr. hektar indtil 5000 EUR og over denne tærskel udgør en yderligere særlig betalingsrettighed. Artikel 47, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003 bestemmer, at de beløb, den nævner, skal medregnes i referencebeløbet på betingelserne fastsat i forordningens artikel 48. Det fremgår ligeledes af artikel 47, stk. 2, i forordning nr. 1782/2003, at uanset forordningens artikel 33, 43 og 44 skal beløbene for mælkepræmien og de tillægsbetalinger, der er omhandlet i forordningens artikel 95 og 96, fra 2007 indregnes i enkeltbetalingsordningen på de betingelser, der er fastsat i artikel 48-50. I den relevante lovgivning fastsættes således princippet om kumulering af betalinger, der hidrører fra forskellige dele af en enkeltbetaling.

Endvidere fastsætter artikel 48 i forordning nr. 1782/2003 hverken en alternativ metode til at fastsætte rettighederne til særlige betalinger eller nogen forpligtelse til at opretholde en adskillelse af betalinger, der hidrører fra forskellige rettigheder. Eftersom denne bestemmelse er obligatorisk og ikke overlader en skønsmargen til en medlemsstat, kan den sidstnævnte i denne forbindelse ikke gøre gældende, at dens alternative metode er lige så effektiv og egnet til at forebygge svig eller endog mere fordelagtig for landbrugeren.

(jf. præmis 89-91 og 93)