Sag T-247/14

Meica Ammerländische Fleischwarenfabrik Fritz Meinen GmbH & Co. KG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket STICK MiniMINI Beretta — det ældre EF-ordmærke MINI WINI — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/96«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 4. februar 2016

1. EF-varemærker — klagesag — prøvelse ved appelkamrene — modpartens anfægtelse af den anfægtede afgørelse i sit indlæg — de i artikel 60 i forordning nr. 207/2009 fastsatte betingelser finder ikke anvendelse

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 60; Kommissionens forordning nr. 216/96, art. 8, stk. 3)

2. EF-varemærker — definition og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

3. EF-varemærker — definition og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — afslag på registrering, da der foreligger en relativ registreringshindring, selv om denne er begrænset til en del af Unionen

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

4. EF-varemærker — definition og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — lighed mellem de pågældende varemærker — bedømmelseskriterier — sammensat varemærke

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

5. EF-varemærker — definition og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — det ældre varemærkes høje grad af særpræg — bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

6. EF-varemærker — definition og erhvervelse af et EF-varemærke — relative registreringshindringer — indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art — risiko for forveksling med det ældre varemærke — figurmærket STICK MiniMINI Beretta og ordmærket MINI WINI

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.  Det fremgår af ordlyden af artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 216/96 om fastsættelse af forretningsordenen for appelkamrene ved Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked (varemærker og mønstre), at modparten i forbindelse med sagen for appelkammeret i sit indlæg kan udøve sin ret til at anfægte den afgørelse, der er anfægtet. Denne kan således alene i sin egenskab af modpart anfægte bl.a. gyldigheden af indsigelsesafdelingens afgørelse. Denne bestemmelse begrænser desuden ikke denne ret til de anbringender, der allerede er nævnt i klagen. I henhold til denne bestemmelse vedrører anmodningen nemlig et punkt, som ikke er nævnt i klagen. Bestemmelsen henviser i øvrigt heller ikke til den omstændighed, at modparten selv kunne have indgivet en klage over den anfægtede afgørelse. Således kan denne afgørelse anfægtes i form af en selvstændig klage, som fastlagt i artikel 60 i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, eller i form af de anbringender, der er fastlagt i artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 216/96

   Den omstændighed, at de påstande, som sagsøgeren har gjort gældende i forbindelse med sit indlæg, antages til realitetsbehandling, giver ikke sagsøgte mulighed for at indgive klage til appelkammeret i strid med fristen og kravet om betaling af klagegebyret i artikel 60 i forordning nr. 207/2009. Det fremgår nemlig tydeligt af ordlyden af artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 216/96, at muligheden for at nedlægge påstand om annullation eller ændring af den anfægtede afgørelse på et punkt, der ikke er nævnt i klagen, er begrænset til inter-partes-sager. Disse påstande skal fremsættes i indlægget afgivet i forbindelse med de nævnte sager. Det er derfor, at denne bestemmelse fastsætter, at sådanne påstande ikke længere har noget formål, hvis sagsøgeren trækker klagen for appelkammeret tilbage. Med henblik på at anfægte en afgørelse fra indsigelsesafdelingen er en selvstændig klage som fastsat i artikel 60 i forordning nr. 207/2009 således det eneste retsmiddel, der med sikkerhed giver mulighed for at fremsætte disse anbringender. Det følger heraf, at påstande om annullation eller ændring af den anfægtede afgørelse på et punkt, der ikke er nævnt i klagen, som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 216/96 adskiller sig fra klagen i artikel 60 i forordning nr. 207/2009. Således finder de betingelser, der fastsat i artikel 60 i forordning nr. 207/2009, ikke anvendelse på de nævnte påstande.

   Følgelig er modparten, der i forbindelse med sit indlæg og inden for den fastsatte frist nedlægger påstand om ændring af indsigelsesafdelingens afgørelse, ikke forpligtet til at overholde fristen og indbetale klagegebyret i henhold til artikel 60 i forordning nr. 207/2009.

   (jf. præmis 22-25)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32-34, 37 og 66)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 38)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45-47 og 53)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 67 og 68)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 73-80)