Sag T-76/14

Morningstar, Inc.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence — misbrug af dominerende stilling — verdensmarkedet for konsoliderede realtidsdatafeeds — afgørelse, hvorved tilsagn afgivet af en virksomhed i en dominerende stilling gøres bindende — artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 15. september 2016

1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – bedømmelseskriterier – Kommissionens afgørelse, hvorved tilsagn foreslået af en virksomhed, der er underkastet en procedure for vurdering af misbrug af en dominerende stilling, gøres bindende – potentielt konkurrerende virksomhed, som risikerer at opleve negative virkninger som følge af disse tilsagn, og som har deltaget aktivt i den administrative procedure – antagelighed

   (Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 9, stk. 1)

2. Konkurrence – administrativ procedure – standsning af overtrædelser – Kommissionens beføjelse – tilsagn – skøn – overholdelse af proportionalitetsprincippet – domstolskontrol – rækkevidde

   (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 9)

3. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – uddybning af et eksisterende anbringende – grænser

   [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2]

4. Konkurrence – administrativ procedure – standsning af overtrædelser – Kommissionens afgørelse, hvorved tilsagn, der er påtaget i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1/2003, gøres bindende – åbenbart urigtigt skøn – foreligger ikke

   (Art. 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 9)

5. Konkurrence – administrativ procedure – standsning af overtrædelser – Kommissionens afgørelse, hvorved tilsagn, der er påtaget i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1/2003, gøres bindende – begrundelsespligt – rækkevidde – ingen tilsidesættelse

   (Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 9)

1.  Selv om en virksomheds blotte deltagelse i den administrative procedure, der fører til vedtagelsen af en afgørelse, hvorved de tilsagn, som var foreslået af en anden virksomhed, der var omfattet af en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og artikel 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), gøres bindende i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1/2003, ganske vist ikke i sig selv kan godtgøre, at en sagsøger er individuelt berørt af den afgørelse, hvorved disse tilsagn gøres bindende, forholder det sig ikke desto mindre således, at dens aktive deltagelse i den administrative procedure er et forhold, der tages hensyn til på konkurrenceområdet, herunder også på det mere specifikke område for tilsagn i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1/2003, med henblik på i forening med andre specifikke omstændigheder at godtgøre, at sagen kan antages til påkendelse. En sådan specifik omstændighed kan udgøres af påvirkningen af sagsøgerens stilling på det relevante marked. Dette er navnlig tilfældet, når sagsøgeren driver virksomhed på et marked, der er kendetegnet ved et begrænset antal konkurrenter, og hvorpå virksomheden, som har indgået de nævnte tilsagn, har en dominerende stilling. I et sådant tilfælde kan restriktive foranstaltninger fra en virksomhed, der har en dominerende stilling, som dem, der var genstand for Kommissionens foreløbige vurdering, have negative virkninger, der kan påvirke sagsøgerens aktiviteter.

   (jf. præmis 30, 31, 34 og 35)

2.  Som led i det system, der er indført ved artikel 9 i forordning nr. 1/2003, har Kommissionen et vidt skøn med hensyn til at gøre tilsagn bindende eller afvise tilsagn, som en virksomhed foreslår med henblik på at imødekomme betænkelighederne vedrørende et eventuelt misbrug af dominerede stilling, som Kommissionen udtrykker i sin foreløbige vurdering. Eftersom Kommissionen skal foretage en analyse, der giver behov for at tage hensyn til talrige økonomiske faktorer, såsom en fremtidsanalyse med henblik på at vurdere, om de af den pågældende virksomhed afgivne tilsagn er passende, har den en skønsmargen, som Retten skal tage hensyn til som led i sin prøvelse. Det følger heraf, at det inden for rammerne af den begrænsede kontrol, som Unionens retsinstanser foretager af sådanne komplekse økonomiske situationer, ikke tilkommer dem at sætte deres eget økonomiske skøn i stedet for Kommissionens.

   Hvad angår tilsagnenes forholdsmæssighed består den test, som Kommissionen skal foretage som led i proceduren i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1/2003, i at undersøge, om tilsagnene var tilstrækkelige til hensigtsmæssigt at imødekomme dens betænkeligheder under hensyn til sagens omstændigheder, dvs. betænkelighedernes alvor, deres udstrækning og tredjemands interesser. Unionens retsinstansers prøvelse er begrænset til en efterprøvelse af, om Kommissionens vurdering er åbenbart urigtigt, henset til de nævnte principper.

   Den omstændighed, at andre tilsagn ligeledes kunne have været accepteret, eller endog have været gunstigere for konkurrencen, kan ikke føre til annullation af Kommissionens afgørelse, hvorved disse tilsagn blev gjort bindende, for så vidt som Kommissionen med rimelighed kunne konkludere, at tilsagnene i denne afgørelse gjorde det muligt at fjerne de betænkeligheder, der var identificeret i den foreløbige vurdering

   (jf. præmis 40, 41, 45, 46, 56, 58, 59, 78 og 84-88)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 53 og 54)

4.  Kommissionen har ikke begået en retlig fejl ved at finde, at dens betænkeligheder vedrørende et eventuelt misbrug af dominerende stilling ikke kan fjernes ved at pålægge en virksomhed, der har en dominerende stilling på verdensmarkedet for konsoliderede realtidsdatafeeds, adfærdsregulerende foranstaltninger i forhold til dens kunder og tredjeparter og ikke i forhold til dens konkurrenter, idet dens kunder tilbydes forskellige muligheder med henblik på at skifte leverandør, uanset om de ligger inden i eller uden for deres infrastruktur. Kommissionen har ved at acceptere sådanne tilsagn vurderet, at det for at imødekomme de betænkeligheder, som den har givet udtryk for, ikke er nødvendigt at inkludere virksomhedens konkurrenter i de licensvilkår, som den har tilbudt sine kunder og tredjepartsudviklere.

   Hvad angår de byrder og omkostninger, som de ændringer, der bliver nødvendige med de tilsagn, som pålægges en virksomhed i dominerende stilling, indebærer for kunderne, har Kommissionen heller ikke begået en retlig fejl, når disse tilsagn efter et forbedret tilbud fra den dominerende virksomhed til sine kunder giver dem mulighed for et reelt fremskridt, således at de ikke længere skal afholde uoverkommelige omkostninger med henblik på at skifte leverandør. Det samme gælder for Kommissionens konklusion om, at et samarbejde mellem leverandører af konsoliderede realtidsdatafeeds og tredjepartsudviklere kan skabe stordriftsfordele, som kan sænke omkostningerne ved at skifte leverandør, hvilket kan være et yderligere incitament for kunderne, herunder for mindre kunder, til at skifte leverandør.

   (jf. præmis 62, 63, 67 og 69)

5.  Hvad angår afgørelser, hvorved tilsagn gøres bindende, som træffes i henhold til artikel 9 i forordning nr. 1/2003 med henblik på at imødekomme Kommissionens betænkeligheder ved et eventuelt misbrug af dominerende stilling, opfylder Kommissionen sin begrundelsespligt ved at redegøre for de faktiske og retlige forhold, som har foranlediget den til at fastslå, at de tilbudte tilsagn hensigtsmæssigt imødekommer de betænkeligheder på konkurrenceområdet, som den har identificeret, således at den ikke længere har nogen grund til at gribe ind. Desuden bemærkes, at elv om Kommissionen er forpligtet til at begrunde den afgørelse, den vedtager, er den ikke forpligtet til i begrundelsen at forklare, hvorfor den har undladt at vedtage en anden afgørelse.

   (jf. præmis 97 og 101)