EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CJ0520

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. maj 2016.
Gemeente Borsele mod Staatssecretaris van Financiën og Staatssecretaris van Financiën mod Gemeente Borsele.
Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 9, stk. 1 – afgiftspligtige personer – økonomisk virksomhed – begreb – skoletransport.
Sag C-520/14.

Court reports – general

Sag C-520/14

Gemeente Borsele

mod

Staatssecretaris van Financiën

og

Staatssecretaris van Financiën

mod

Gemeente Borsele

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 9, stk. 1 — afgiftspligtige personer — økonomisk virksomhed — begreb — skoletransport«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. maj 2016

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112 – skoletransport leveret af en lokal myndighed – forskel mellem driftsudgifter for skoletransportydelser og de beløb, der er modtaget som modydelse herfor, som antyder, at der snarere foreligger et gebyr end et vederlag – manglende direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og den modtagne modværdi – ikke omfattet

[Rådets direktiv nr. 2006/112, art. 2, stk. 1, litra c), og art. 9, stk. 1]

Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en lokal myndighed, der leverer en skoletransportydelse, ikke udøver økonomisk virksomhed og dermed ikke har egenskab af afgiftspligtig person i et tilfælde, hvor kommunen kun opkræver en ganske lille del af de afholdte udgifter ved de bidrag, den modtager. Det er nemlig ikke enhver bruger, der har pligt til at betale de omhandlede bidrag, idet kun en tredjedel af brugerne skal betale, således at det indbetalte beløb alene dækker 3% af de samlede transportudgifter, mens det resterende beløb finansieres med offentlige midler. En sådan forskel mellem udgifterne til driften af de udbudte ydelser og de beløb, der er modtaget som modydelse herfor, kan antyde, at forældrebidraget snarere skal sidestilles med et gebyr end med et vederlag.

Det følger af en sådan asymmetri, at der ikke består en reel sammenhæng mellem det indbetalte beløb og den leverede tjenesteydelse. Det fremgår følgelig ikke, at sammenhængen mellem den transportydelse, som kommunen har leveret, og den modværdi, som forældrene skulle betale herfor, har den direkte karakter, som kræves, for at modværdien kan anses for en modydelse, der udgør et vederlag for denne ydelse, og for, at denne ydelse kan anses for økonomisk virksomhed som omhandlet i momsdirektivets artikel 9, stk. 1.

(jf. præmis 33, 34 og 36 samt domskonkl.)

Top