Sag C-397/14

Polkomtel sp. z o.o.

mod

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy)

»Præjudiciel forelæggelse — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/22/EF — artikel 28 — ikke-geografiske numre — adgang for slutbrugere, der har bopæl i udbyderens medlemsstat, til at benytte tjenester, der bruger ikke-geografiske numre — direktiv 2002/19/EF — Artikel 5, 8 og 13 — nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og ansvar i forbindelse med netadgang og samtrafik — fastlæggelse, ændring eller tilbagetrækning af forpligtelser — indførsel af forpligtelser for virksomheder, der kontrollerer adgangen til slutbrugere — priskontrol — virksomhed, der ikke har en stærk markedsposition — direktiv 2002/21/EF — tvistbilæggelse mellem virksomheder — national tilsynsmyndigheds afgørelse, der fastlægger samarbejdsvilkårene og retningslinjer for taksering af tjenesteydelser mellem virksomheder«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. april 2016

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – forsyningspligt og brugernes rettigheder – direktiv 2002/22 – mulighed for at kalde numre og benytte elektroniske kommunikationstjenester – ikke-geografiske numre – national lovgivning, der fastsætter en pligt for en operatør til at sikre adgang til ikke-geografiske numre på det nationale område for alle slutbrugere af operatørens net og ikke blot for slutbrugere fra andre medlemsstater – lovlig

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, art. 28)

2. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – nødvendigheden af en præjudiciel afgørelse og relevansen af de forelagte spørgsmål – den nationale rets vurdering – formodning for, at de forelagte spørgsmål er relevante

   (Art. 267 TEUF)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – forsyningspligt og brugernes rettigheder – direktiv 2002/22 – de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og ansvar – direktiv 2002/19 – tvistbilæggelse mellem virksomheder – direktiv 2002/21 – den nationale tilsynsmyndigheds beføjelse til at pålægge en operatør pligt til såvel at sikre slutbrugerne adgang til tjenester, der anvender ikke-geografiske numre, som udbydes på en anden operatørs net, som andre takstforpligtelser – overholdelse af proportionalitetsprincippet – den nationale rets vurdering

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19, art. 5, stk. 1, art. 8, stk. 3 og 4, samt artikel 13; direktiv 2002/21, art. 6-8, samt direktiv 2002/22, art. 28)

1.  Artikel 28 i direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) skal fortolkes således, at en medlemsstat kan bestemme, at en operatør af et offentligt elektronisk kommunikationsnet skal sikre, at adgangen til ikke-geografiske numre er sikret for alle slutbrugere af operatørens net i den pågældende medlemsstat og ikke blot for slutbrugere fra andre medlemsstater.

   (jf. præmis 35 og domskonkl. 1)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37 og 38)

3.  Artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i direktiv 2002/19 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), sammenholdt med artikel 28 i direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), skal fortolkes således, at de gør det muligt for en national tilsynsmyndighed i forbindelse med bilæggelsen af en tvist mellem to operatører at pålægge den ene operatør en forpligtelse til at sikre slutbrugerne adgang til tjenester, der bruger ikke-geografiske numre, som udbydes på den anden operatørs net, og på grundlag af artikel 13 i direktiv 2002/19 at fastsætte sådanne retningslinjer for taksering af denne adgang imellem de nævnte operatører, for så vidt som disse forpligtelser er objektive, transparente, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende, tager udgangspunkt i det konkrete problem og er berettigede i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i artikel 8 i direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), og hvor procedurerne i sidstnævnte direktivs artikel 6 og 7 i givet fald er blevet overholdt, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

   I denne forbindelse er adgangsdirektivets artikel 8, stk. 3, ikke til hinder for, at forpligtelser vedrørende priskontrol såsom dem, der er omhandlet i adgangsdirektivets artikel 13, stk. 1, i forbindelse med anvendelsen af forsyningspligtdirektivets artikel 28 pålægges en operatør, der ikke har en stærk markedsposition på et bestemt marked, for så vidt som disse forpligtelser udgør nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at slutbrugerne har adgang til tjenester, der bruger ikke-geografiske numre inden for EU.

   Eftersom artikel 13 i adgangsdirektivet i øvrigt ikke fastlægger retningslinjer for taksering, tilkommer det de nationale tilsynsmyndigheder at fastlægge disse retningslinjer på en sådan måde, at de opfylder betingelserne i direktivets artikel 8, stk. 4.

   Endelig tilsidesætter den omstændighed, at en national tilsynsmyndighed har mulighed for at træffe en afgørelse, der ville erstatte en kontrakt mellem de pågældende operatører, ikke friheden til at oprette og drive egen virksomhed, forudsat at de forpligtelser, der pålægges i forbindelse med bilæggelsen af tvisten mellem de pågældende operatører, er nødvendige og proportionale. Ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse kan således underlægges begrænsninger, forudsat at sådanne begrænsninger er nødvendige for at tilgodese almene hensyn, som Unionen forfølger, og forudsat at begrænsningerne ikke, når henses til deres formål, indebærer et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for det centrale indhold af rettighederne.

   (jf. præmis 51, 52 og 55-62 samt domskonkl. 2)