Sag C-361/14 P

Europa-Kommissionen

mod

Peter McBride m.fl.

»Appel — foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne og omstrukturering af fiskerisektoren — anmodninger om øget sikkerhedstonnage — Unionens retsinstansers annullation af den oprindelige afgørelse om afslag — artikel 266 TEUF — ophævelse af hjemmelen for nævnte afgørelse — kompetence og hjemmel til vedtagelse af nye afgørelser — Rettens annullation af de nye afgørelser om afslag — retssikkerhedsprincippet«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. juni 2016

1. Annullationssøgsmål – dom om annullation – gennemførelsesforanstaltninger – ophævelse af hjemmelen til at vedtage en ny retsakt til erstatning for den annullerede retsakt – mulighed for vedtagelse på grundlag af artikel 266 TEUF – foreligger ikke – krav om en hjemmel, der er i kraft på tidspunktet for vedtagelsen

   (Art. 5, stk. 2, TEU; art. 266 TEUF)

2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – henvisning til hjemmelen for en retsakt

   (Art. 296 TEUF)

3. Annullationssøgsmål – frister – afgørelse, der ikke er blevet anfægtet rettidigt – endelig i forhold til adressaten – senere anfægtelse af afgørelsen – udelukket

   (Art. 263 TEUF)

4. Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens begrundelse fremgår indirekte – lovlighed – betingelser

   (Art. 256 EF; statutten for Domstolen, art. 36 og art. 53, stk. 1)

1.  Artikel 266 TEUF bestemmer, at en institution, fra hvilken en retsakt, som er blevet annulleret af Unionens retsinstanser, hidrører, har pligt til at gennemføre de foranstaltninger, som er nødvendige til opfyldelse af den dom, hvorved denne retsakt er blevet annulleret. Inden den institution, fra hvilken den annullerede retsakt hidrører, vedtager sådanne foranstaltninger, skal imidlertid spørgsmålet om denne institutions kompetence afklares, eftersom EU-institutionerne kun kan handle inden for grænserne af den kompetence, som de er blevet tildelt. I denne henseende udgør den handlepligt, som følger af artikel 266 TEUF, ikke en kilde til en kompetence for den berørte institution, og den tillader heller ikke denne institution at lægge en hjemmel til grund, som i mellemtiden er blevet ophævet.

   Endvidere skal de materielle bestemmelser, som er i kraft på tidspunktet for de omhandlede faktiske omstændigheder, af hensyn til overholdelsen af principperne for den tidsmæssige anvendelse af retsregler, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ganske vist anvendes, selv om disse bestemmelser ikke længere er i kraft på det tidspunkt, hvor EU-institutionen vedtager en retsakt, men en bestemmelse, som udgør hjemmelen for en retsakt, og som bemyndiger EU-institutionen til at vedtage den pågældende retsakt, skal derimod være i kraft på det tidspunkt, hvor retsakten udstedes. Proceduren for vedtagelse af denne retsakt skal endvidere forløbe i overensstemmelse med de regler, som er gældende på tidspunktet for vedtagelsen. I denne henseende er det ikke muligt for en institution gennem anvendelsen af almindelige EU-retlige principper at gøre brug af en hjemmel, som er udløbet, med henblik på at bemyndige den til at anvende en materiel bestemmelse som grundlag for en afgørelse, efter at Unionens retsinstanser har annulleret den oprindelige afgørelse.

   (jf. præmis 35, 36, 38, 40, 45)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 47 og 48)

3.  En afgørelse, der ikke er anfægtet af adressaten inden for den i artikel 263 TEUF fastsatte frist, bliver endelig i forhold til denne. Retssikkerhedsprincippet indebærer dermed, at gyldigheden af en sådan afgørelse, som er begunstigende for adressaten, eller som er blevet endelig, ikke påvirkes af en dom afsagt af Unionens retsinstanser vedrørende andre afgørelser.

   (jf. præmis 55 og 56)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 61)