Sag C-355/14

»Polihim-SS« EOOD

mod

Nachalnik na Mitnitsa Svishtov

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Аdministrativen sad Pleven)

»Præjudiciel forelæggelse — indirekte skatter — punktafgifter — direktiv 2008/118/EF — punktafgifternes forfald — artikel 7, stk. 2 — begrebet »punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning« — beskatning af energiprodukter og elektricitet — direktiv 2003/96/EF — artikel 14, stk. 1, litra a) — anvendelse af energiprodukter til produktion af elektricitet — en mellemhandlers køb og videresalg af energiprodukter, der befinder sig i et afgiftsoplag — direkte levering af energiprodukterne til en erhvervsdrivende med henblik på produktion af elektricitet — angivelse i afgiftsdokumenterne af mellemhandleren som »modtager« af varerne — manglende opfyldelse af de i national ret fastsatte krav for punktafgiftsfritagelse — afslag på fritagelse — bevis for anvendelse af varerne på vilkår, der giver mulighed for punktafgiftsfritagelse — proportionalitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. juni 2016

1. EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – punktafgifter – direktiv 2008/118 – punktafgifternes forfald – overgang til forbrug – begreb – vare, som en godkendt oplagshaver har oplagt i et afgiftsoplag – punktafgiftens forfald på tidspunktet for den fysiske udtagelse af varen fra oplaget

   (Rådets direktiv 92/12 og 2008/118, art. 7, stk. 1 og 2)

3. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – beskatning af energiprodukter og elektricitet og punktafgifter – direktiv 2003/96 og 2008/118 – afgiftsfritagelse for de energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet eller til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet – vilkår – iagttagelse af proportionalitetsprincippet

   [Rådets direktiv 2003/96, art. 14, stk. 1, litra a), og 2008/118, art. 7]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 45)

2.  Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2008/118 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12 skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare, som en godkendt oplagshaver har oplagt i et afgiftsoplag, først indebærer en overgang til forbrug heraf på det tidspunkt, hvor varen fysisk forlader dette afgiftsoplag. Da en punktafgift, således som det fremgår af niende betragtning til direktiv 2008/118, er en afgift, der pålægges forbruget, og ikke salget, skal forfaldstidspunktet således være så tæt som muligt på forbrugeren.

   I denne henseende definerer den nævnte bestemmelses stk. 1 forfaldstidspunktet som det tidspunkt, hvor den punktafgiftspligtige vare overgår til forbrug. Det fremgår desuden af det nævnte direktivs artikel 7, stk. 2, litra a), at der ved »overgang til forbrug« bl.a. skal forstås, når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt. Punktafgiftspligtige varers frigivelse fra en afgiftssuspensionsordning henviser derfor til den fysiske udtagelse af disse varer fra afgiftsoplaget, og ikke salget af disse.

   En sådan fortolkning svarer til de med direktivet forfulgte formål. Da punktafgiften er en afgift, der pålægges forbruget, og ikke salget, skal forfaldstidspunktet være så tæt som muligt på forbrugeren. Så længe de pågældende varer forbliver i afgiftsoplaget hos en godkendt oplagshaver, kan der derfor ikke være tale om forbrug, heller ikke selv om denne godkendte oplagshaver har solgt varerne.

   Desuden kan henvisningen til bl.a. den situation, hvor en punktafgiftspligtig vare uretmæssigt forlader en afgiftssuspensionsordning, kun forstås således, at den vedrører den fysiske udtagelse af en vare fra en sådan ordning.

   Endelig forholder det sig således, at for så vidt som punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning oplægges af en godkendt oplagshaver i et afgiftsoplag, forfalder punktafgiften ikke, så længe denne godkendte oplagshaver oplægger de pågældende varer i et sådant oplag

   (jf. præmis 46-55 og domskonkl. 1)

3.  Artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/96 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, sammenholdt med artikel 7 i direktiv 2008/118 om den generelle ordning for punktafgifter, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de nationale myndigheder giver afslag på at punktafgiftsfritage energiprodukter, der efter at være blevet solgt af en godkendt oplagshaver til en mellemhandler videresælges af sidstnævnte til en endelig forbruger, som opfylder samtlige krav i national ret for en punktafgiftsfritagelse, og til hvem den godkendte oplagshaver direkte har leveret varerne fra sit afgiftsoplag, alene med den begrundelse, at den mellemliggende køber, der af den godkendte oplagshaver er blevet angivet som modtager heraf, ikke har egenskab af endelig forbruger, som i henhold til national ret har tilladelse til at modtage punktafgiftsfritagne energiprodukter.

   Selv om den omstændighed, at punktafgiftsfritagelsen er betinget af, at der i afgiftsdokumenterne angives en modtager, som opfylder de i national ret fastsatte vilkår for at modtage afgiftsfritagne energiprodukter, skal anses for at gøre det muligt at opfylde formålet om at gøre tilsynet med anvendelsen af punktafgiftsfritagelserne lettere, idet risikoen for en anvendelse af produkterne, der ikke giver ret til fritagelse, nedsættes, går et sådant afslag, der gives, uden at det er blevet efterprøvet, om de materielle betingelser for, at disse varer anvendes til punktafgiftsfritagende formål, er opfyldt på det tidspunkt, hvor de sidstnævnte forlader afgiftsoplaget, nemlig ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en korrekt og ligefrem anvendelse af disse fritagelser og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug.

   (jf. præmis 58, 62 og 63 samt domskonkl. 2)