Sag C-223/14

Tecom Mican SL

og

José Arias Domínguez

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria)

»Præjudiciel forelæggelse — samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — begrebet »udenretsligt dokument« — privat dokument — grænseoverskridende virkninger — fungerende indre marked«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2015

1. Samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — forordning nr. 1393/2007 — udenretsligt dokument — begreb — selvstændig fortolkning

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 16)

2. Samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — forordning nr. 1393/2007 — udenretsligt dokument — begreb — privat dokument, som formelt skal fremsendes til den i udlandet bosiddende adressat med henblik på at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager — omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 16)

3. Samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — forordning nr. 1393/2007 — forkyndelse af et udenretsligt dokument i henhold til proceduren i forordningen efter en første forkyndelse af dette dokument — lovlig

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007)

4. Samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — forordning nr. 1393/2007 — udenretsligt dokument — betingelserne for anvendelsen af forordningens artikel 16 er opfyldt — forpligtelse til i hvert enkelt tilfælde at foretage en prøvelse af, om forkyndelsen af et udenretsligt dokument har grænseoverskridende virkninger og er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende — foreligger ikke

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 16)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32)

2.  Artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og om ophævelse af forordning nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at det i denne artikel omhandlede begreb »udenretsligt dokument« ikke alene omfatter dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, men ligeledes private dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i udlandet bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager.

   I mangel af en præcisering i selve ordlyden af artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal der – for at bestemme nævnte begrebs rækkevidde – tages hensyn til den sammenhæng, hvori artikel 16 indgår, og til de mål, der forfølges med denne forordning, samt i givet fald til denne forordnings tilblivelse.

   Hvad angår sammenhængen forholder det sig således, at forordning nr. 1393/2007, der er vedtaget på grundlag af artikel 61, litra c), EF, således som det fremgår af første betragtning hertil, indfører en ordning for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, der tager sigte på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

   I denne forbindelse følger det af anden betragtning til denne forordning, at forordningen har som mål at forbedre og fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende.

   Henset til forarbejderne til forordning nr. 1393/2007, og mere specifikt i sammenhængen for så vidt angår udviklingen på området for retsligt samarbejde i civile sager, som forordningen er en del af, skal begrebet »udenretsligt dokument« som omhandlet i forordningens artikel 16 fortolkes som omfattende både dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, og private dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i udlandet bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager.

   Den grænseoverskridende fremsendelse af sådanne private dokumenter under anvendelse af den ordning for forkyndelse, der er indført ved forordning nr. 1393/2007, medvirker nemlig ligeledes til, på området for civile eller kommercielle anliggender, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og tilsigter gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union.

   (jf. præmis 35-38 og 44-46 samt domskonkl. 1)

3.  Forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og om ophævelse af forordning nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at forkyndelse af et udenretsligt dokument i henhold til proceduren i denne forordning kan tillades, selv når rekvirenten allerede har ladet en første forkyndelse af dette dokument foretage ved hjælp af en form for fremsendelse, som ikke fremgår af nævnte forordning, eller en anden form for fremsendelse, som er indført ved denne forordning.

   Hvad for det første angår den situation, hvor en rekvirent har ladet den første forkyndelse foretage i henhold til en procedure, som ikke er omhandlet i forordning nr. 1393/2007, omhandler den nævnte forordning kun to omstændigheder, hvorunder forkyndelsen af et dokument mellem medlemsstaterne er undtaget fra dens anvendelsesområde og ikke kan foretages med de midler, som er indført ved denne forordning, nemlig dels når adressatens bopæl eller sædvanlige opholdssted er ukendt, dels når sidstnævnte har udpeget en godkendt repræsentant i den stat, hvor retssagen verserer. Denne forordning fastsætter ikke nogen yderligere undtagelse til anvendelsen af de former, som er fastsat for fremsendelsen mellem medlemsstaterne af et udenretsligt dokument, såfremt en rekvirent allerede i forvejen har ladet samme dokument forkynde ad anden vej end fastsat ved denne forordning.

   Hvad for det andet angår de konsekvenser, der knytter sig til den situation, hvor en rekvirent har ladet en første forkyndelse foretage ved hjælp af de former for fremsendelse, der er indført ved forordning nr. 1393/2007, forholder det sig således, at denne forordning udtømmende fastsætter forskellige former for fremsendelse, der finder anvendelse på forkyndelse af udenretslige dokumenter i medfør af forordningens artikel 16. Samme forordning har imidlertid ikke opstillet en rangorden mellem de forskellige former for fremsendelse, som den har indført. For at sikre en hurtig gennemførelse af den grænseoverskridende fremsendelse af de pågældende dokumenter, er hverken de fremsendende eller modtagende instanser, de diplomatiske eller konsulære repræsentanter, stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten i henhold til denne forordning beføjet til at efterprøve, om grundene til, at en rekvirent lader forkyndelse af et dokument foretage på tværs af de indførte former for fremsendelse, er hensigtsmæssige eller relevante. Det følger heraf, at på området for forkyndelse af et udenretsligt dokument står det rekvirenten frit for at vælge ikke alene en af disse former for fremsendelse, som er indført ved forordning nr. 1393/2007, men ligeledes at anvende, samtidig eller efter hinanden, to eller flere former for fremsendelse, som rekvirenten under hensyn til omstændighederne i det konkrete tilfælde mener vil være de mest hensigtsmæssige eller mest egnede.

   (jf. præmis 49, 51, 52, 54, 57-59 og 61 samt domskonkl. 2)

4.  Artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og om ophævelse af forordning nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at når betingelserne for anvendelsen af denne artikel er opfyldt, skal der ikke i hvert enkelt tilfælde foretages en prøvelse af, om forkyndelsen af et udenretsligt dokument har grænseoverskridende virkninger og er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende.

   Hvad først angår de grænseoverskridende virkninger, forholder det sig således, at forordning nr. 1393/2007 i henhold til ordlyden af artikel 61, litra c), EF og artikel 65 EF henhører under området for retligt samarbejde i civile sager, har den netop sådanne virkninger.

   Således fastsætter nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, udtrykkeligt, at forordningen, med forhold af de sektorer, der ikke er omfattet, finder anvendelse i civile og kommercielle sager, hvor et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes »fra en medlemsstat til en anden« for at blive forkyndt dér.

   Idet de grænseoverskridende virkninger af en fremsendelse af et retsligt dokument eller et udenretsligt dokument, derved udgør en objektiv betingelse for anvendeligheden af forordning nr. 1393/2007, skal den nødvendigvis altid anses for at være opfyldt, når forkyndelsen af et sådant dokument henhører under denne forordnings anvendelsesområde, og skal således foretages i overensstemmelse med den ordning, der er indført ved denne forordning.

   Hvad for det andet angår spørgsmålet om det indre markeds tilfredsstillende funktion, udgør dette, således som det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 1393/2007, hovedformålet med den ordning for forkyndelse, som er fastsat i denne sidstnævnte forordning.

   For så vidt som alle former for fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter, der er fastsat i nævnte forordning, udtrykkeligt er indført for at nå det nævnte mål, er det i denne forbindelse berettiget at antage, at forkyndelsen af sådanne dokumenter, når først betingelserne for anvendelse af disse former for fremsendelse er opfyldt, nødvendigvis medvirker til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

   (jf. præmis 63-67 og 69 samt domskonkl. 3)