Sag C-177/14

María José Regojo Dans

mod

Consejo de Estado

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — § 3 og § 4 — princippet om forbud mod forskelsbehandling — »reservepersonale«‐ afslag på at tildele et treårigt anciennitetstillæg — objektive forhold«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2015

1. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« – hjælpepersonale – omfattet

   (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 3, punkt 1)

2. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – formål

   (Rådets direktiv 1999/70, 14. betragtning, bilag, § 1, litra a), og § 4))

3. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – forbud mod forskelsbehandling af personer med tidsbegrænset ansættelse – ansættelsesvilkår – begreb – anciennitetstillæg – omfattet

   (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 4, punkt 1)

4. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – forbud mod forskelsbehandling af personer med tidsbegrænset ansættelse – national lovgivning, der uden nogen objektiv begrundelse udelukker hjælpepersonale fra retten til at modtage et treårigt anciennitetstillæg, som tildeles fastansatte tjenestemænd, når disse to kategorier af arbejdstagere befinder sig i sammenlignelige situationer – ikke tilladt – efterprøvelse påhviler den nationale ret

   (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 3, punkt 2, og § 4, punkt 1)

5. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – forskellig behandling begrundet i objektive forhold – begreb – anvendelige kriterier

   (Rådets direktiv 1999/70, bilag, § 4, punkt 1)

1.  Begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« som omhandlet i § 3, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at det finder anvendelse på en arbejdstager som er en del af hjælpepersonalet i henhold til national ret.

   Direktiv 1999/70 og rammeaftalen finder således anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver. Den blotte omstændighed, at en arbejdstager karakteriseres som hjælpepersonale i national ret, eller at vedkommendes ansættelseskontrakt udviser visse særlige aspekter, såsom en midlertidig karakter, at udnævnelse og afskedigelse kan ske uden restriktioner, eller den omstændighed, at denne arbejdstager skal udføre opgaver, der omfatter særlig rådgivning og fortrolighed, er uden betydning i denne forbindelse, idet den effektive virkning af direktiv 1999/70 og af rammeaftalen samt den ensartede anvendelse af disse i medlemsstaterne ellers ville blive bragt i alvorlig fare, da disse derved vilkårligt kunne udelukke visse kategorier af personer fra den beskyttelse, der er tilsigtet med de pågældende EU-retlige forskrifter.

   (jf. præmis 33, 34 og 37 samt domskonkl. 1)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 40-42)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43)

4.  § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der uden nogen objektiv begrundelse udelukker hjælpepersonale fra retten til at modtage et treårigt anciennitetstillæg, som bl.a. tildeles fastansatte tjenestemænd, når disse to kategorier af arbejdstagere med hensyn til tildelingen af dette tillæg befinder sig i sammenlignelige situationer, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   De treårige anciennitetstillæg, der udgør arbejdsvilkår som omhandlet i rammeaftalens § 4, stk. 1, må således ikke være mindre gunstige for personer med tidsbegrænset ansættelse end dem, der gælder for fastansatte, der befinder sig i en sammenlignelig situation, medmindre dette er objektivt begrundet. Ved bedømmelsen af, om arbejdstagere udfører samme eller tilsvarende arbejde i rammeaftalens forstand, skal der i henhold til rammeaftalens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, tages hensyn til en helhed af omstændigheder, herunder arbejdets art, arbejdstagernes kvalifikationer og kompetencer, uddannelseskrav og arbejdsforhold.

   (jf. præmis 44, 46 og 62 samt domskonkl. 2)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 54-57)