EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CJ0174

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. oktober 2015.
Saudaçor – Sociedade Gestora de Recursos e Equipamentos da Saúde dos Açores SA mod Fazenda Pública.
Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift – direktiv 2006/112/EF. – artikel 13, stk. 1 – momsfritagelse – begrebet »offentligretligt organ« – aktieselskab, som er pålagt at levere tjenesteydelser på området for planlægning og administration af sundhedsordningen i den selvstyrende region Azorerne – fastlæggelsen af fremgangsmåderne for disse tjenester, herunder vederlaget herfor, i programaftaler indgået mellem dette selskab og denne region.
Sag C-174/14.

Court reports – general

Sag C-174/14

Saudaçor – Sociedade Gestora de Recursos e Equipamentos da Saúde dos Açores SA

mod

Fazenda Pública

(anmodning om præjudiciel afgørelse

indgivet af Supremo Tribunal Administrativo)

»Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF. — artikel 13, stk. 1 — momsfritagelse — begrebet »offentligretligt organ« — aktieselskab, som er pålagt at levere tjenesteydelser på området for planlægning og administration af sundhedsordningen i den selvstyrende region Azorerne — fastlæggelsen af fremgangsmåderne for disse tjenester, herunder vederlaget herfor, i programaftaler indgået mellem dette selskab og denne region«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. oktober 2015

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige personer — offentligretlige organer — afgiftsfritagelse for former for virksomhed udført af offentlige organer i egenskab af offentlig myndighed — undtagelser — levering af tjenesteydelser mod vederlag — begreb

    (Rådets direktiv 2006/112, art. 9 og 13)

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige personer — økonomisk aktivitet — begreb — levering af tjenesteydelser på området for planlægning og administration af en regional sundhedsordning — omfattet

    (Rådets direktiv 2006/112, art. 9, stk. 1)

  3. EU-ret — fortolkning — principper — selvstændig fortolkning — grænser

  4. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige personer — offentligretlige organer — afgiftsfritagelse for former for virksomhed udført af offentlige organer i egenskab af offentlig myndighed — begreb — et selskabs levering af tjenesteydelser på området for planlægning og administration af en regional sundhedsordning — omfattet — betingelser — spørgsmålet, om der foreligger en økonomisk virksomhed — spørgsmålet, om selskabet skal kvalificeres som et offentligretligt organ — selvstændig fortolkning

    (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 9; Rådets direktiv 2006/112, art. 13, sk. 1)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 31-33)

  2.  Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en aktivitet, som for et selskab består i til en region at levere tjenesteydelser på området for planlægning og administration af den regionale sundhedsordning inden for rammerne af programaftaler indgået mellem dette selskab og denne region, udgør økonomisk virksomhed i denne bestemmelses forstand.

    Den direkte forbindelse, som findes mellem leveringen af tjenesteydelsen og vederlaget herfor, ses ikke at blive bragt i tvivl på grund af den omstændighed, at tjenesteyderens virksomhed har til formål at udføre en forfatningsmæssig forpligtelse, som udelukkende og direkte tilfalder staten i henhold til den nationale forfatning, nemlig forpligtelsen til at gennemføre et universelt nationalt sundhedssystem, der tilstræber at være gratis, som i det væsentlige skal finansieres af offentlige midler. En afgiftspligtig person er således ifølge artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112 enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

    (jf. præmis 39, 40 og 42 samt domskonkl. 1)

  3.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 52)

  4.  Artikel 13, stk. 1, i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en aktivitet, som for et selskab består i til en region at levere tjenesteydelser på området for planlægning og administration af den regionale sundhedsordning inden for rammerne af programaftaler indgået mellem dette selskab og denne region, henhører under reglen om fritagelse for merværdiafgift i denne bestemmelse i tilfælde af, at denne aktivitet udgør økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 9, stk. 1, hvis det kan fastslås – hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge – at selskabet skal kvalificeres som et offentligretligt organ, og at det udfører den pågældende virksomhed som offentlig myndighed, for så vidt som den nationale ret fastslår, at afgiftsfritagelsen for denne virksomhed ikke kan medføre konkurrencefordrejning af en vis betydning.

    I denne forbindelse skal begrebet andre offentligretlige organer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 13, stk. 1, ikke fortolkes som en henvisning til definitionen af begrebet offentligretligt organ i artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

    (jf. præmis 75 og domskonkl. 2)

Top