Sag C-117/14

Grima Janet Nisttahuz Poclava

mod

Jose María Ariza Toledano

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 23 de Madrid)

»Præjudiciel forelæggelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — national lovgivning, der bestemmer, at en tidsubegrænset ansættelseskontrakt skal indeholde en prøvetid på et år — gennemførelse af EU-retten — foreligger ikke — Domstolen inkompetent«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. februar 2015

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning af Unionens charter om grundlæggende rettigheder – national lovgivning, der ikke udgør en foranstaltning til gennemførelse af EU-retten – Domstolen ikke kompetent

   (Art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1)

2. Socialpolitik – rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP – direktiv 1999/70 – anvendelsesområde – tidsubegrænset ansættelseskontrakt til støtte for iværksættere, der fastsætter en prøvetid på et år – ikke omfattet

   (Rådets direktiv 1999/70, bilaget, § 2 og 3)

3. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – fortolkning af bestemmelser i international ret, som er bindende for medlemsstaterne uden for EU-rettens rammer – ikke omfattet

   (Art. 267 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 28, 29, 38, 40, 41 og 44)

2.  Direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og rammeaftalen finder anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver. I henhold til rammeaftalens § 2, stk. 1, finder denne anvendelse på arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse, der har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.

   I overensstemmelse med definitionerne i rammeaftalens § 3 forstås der ved »en person med tidsbegrænset ansættelse«»en person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold, etableret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier, såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed«.

   En i national ret fastsat kontrakt såsom »den tidsubegrænsede ansættelseskontrakt til støtte for iværksættere«, som er kendetegnet ved den omstændighed, at kontrakten indgås for en ubegrænset periode og er reguleret af bestemmelserne i loven om arbejdstagernes rettigheder og af de kollektive aftaler, som finder anvendelse på tidsubegrænsede kontrakter, kun med undtagelse af prøvetidens varighed, er ikke en tidsbegrænset kontrakt, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 1999/70. Prøvetiden tjener nemlig i det væsentlige til at afprøve arbejdstagerens egnethed og færdigheder, mens den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt finder anvendelse, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier.

   (jf. præmis 31-34, 36 og 38)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43)

Sag C-117/14

Grima Janet Nisttahuz Poclava

mod

Jose María Ariza Toledano

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social no 23 de Madrid)

»Præjudiciel forelæggelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — national lovgivning, der bestemmer, at en tidsubegrænset ansættelseskontrakt skal indeholde en prøvetid på et år — gennemførelse af EU-retten — foreligger ikke — Domstolen inkompetent«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 5. februar 2015

1. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — anmodning om fortolkning af Unionens charter om grundlæggende rettigheder — national lovgivning, der ikke udgør en foranstaltning til gennemførelse af EU-retten — Domstolen ikke kompetent

   (Art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1)

2. Socialpolitik — rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — direktiv 1999/70 — anvendelsesområde — tidsubegrænset ansættelseskontrakt til støtte for iværksættere, der fastsætter en prøvetid på et år — ikke omfattet

   (Rådets direktiv 1999/70, bilaget, § 2 og 3)

3. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — fortolkning af bestemmelser i international ret, som er bindende for medlemsstaterne uden for EU-rettens rammer — ikke omfattet

   (Art. 267 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 28, 29, 38, 40, 41 og 44)

2.  Direktiv 1999/70 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og rammeaftalen finder anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver. I henhold til rammeaftalens § 2, stk. 1, finder denne anvendelse på arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse, der har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat.

   I overensstemmelse med definitionerne i rammeaftalens § 3 forstås der ved »en person med tidsbegrænset ansættelse«»en person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold, etableret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier, såsom en bestemt dato, fuldførelsen af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed«.

   En i national ret fastsat kontrakt såsom »den tidsubegrænsede ansættelseskontrakt til støtte for iværksættere«, som er kendetegnet ved den omstændighed, at kontrakten indgås for en ubegrænset periode og er reguleret af bestemmelserne i loven om arbejdstagernes rettigheder og af de kollektive aftaler, som finder anvendelse på tidsubegrænsede kontrakter, kun med undtagelse af prøvetidens varighed, er ikke en tidsbegrænset kontrakt, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 1999/70. Prøvetiden tjener nemlig i det væsentlige til at afprøve arbejdstagerens egnethed og færdigheder, mens den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt finder anvendelse, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastlagt ud fra objektive kriterier.

   (jf. præmis 31-34, 36 og 38)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43)