Sag C-52/14

Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG

mod

Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen)

»Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3, stk. 1 — forældelsesfrist — fristens begyndelsestidspunkt — gentagne uregelmæssigheder — afbrydelse af forældelsesfristen — betingelser — den kompetente myndighed — den pågældende — handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden — frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juni 2015

1. Den Europæiske Unions egne indtægter — forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser — retsforfølgning af uregelmæssigheder — forældelsesfrist — anvendelse på såvel uregelmæssigheder, der straffes med en administrativ sanktion, som på uregelmæssigheder, der er genstand for en administrativ foranstaltning

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, 4 og 5)

2. Den Europæiske Unions egne indtægter — forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser — retsforfølgning af uregelmæssigheder — forældelsesfrist — afbrydelse — den kompetente myndigheds handling vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden, som den pågældende gøres bekendt med — begreb

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, tredje afsnit)

3. Den Europæiske Unions egne indtægter — forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser — vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder — bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, andet afsnit; Kommissionens forordning nr. 1998/78, som ændret ved forordning nr. 1714/88, art. 13, stk. 1, litra a)]

4. Den Europæiske Unions egne indtægter — forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser — retsforfølgning af uregelmæssigheder — forældelsesfrist — maksimal grænse — meddelelse til den berørte person om den kompetente myndigheds handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning — ingen indflydelse på udløbet af den maksimale frist

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, tredje og fjerde afsnit)

5. Den Europæiske Unions egne indtægter — forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser — retsforfølgning af uregelmæssigheder — vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder — forældelsesfrist — begyndelsestidspunkt

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, fjerde afsnit)

1.  Den i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser fastsatte forældelsesfrist finder anvendelse på såvel uregelmæssigheder, der medfører pålæggelse af en administrativ sanktion som omhandlet i forordningens artikel 5, som på uregelmæssigheder, der er genstand for en administrativ foranstaltning, der består i tilbagekaldelse af den uberettiget opnåede fordel som omhandlet i forordningens artikel 4.

   (jf. præmis 21 og 23)

2.  I henhold til artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser kan forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Hvad angår begrebet »den kompetente myndighed« som omhandlet i denne bestemmelse, skal det forstås som den myndighed, der i henhold til national lovgivning har kompetence til at foretage de omhandlede handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning, hvorved denne myndighed kan være en anden end den, som tildeler eller tilbagesøger beløb, der uberettiget er modtaget til skade for Unionens finansielle interesser.

   I den sammenhæng er den pågældende som omhandlet i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, blevet gjort bekendt med handlinger, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af en uregelmæssighed, når det på grundlag af de samlede faktiske omstændigheder kan fastslås, at den pågældende faktisk er blevet gjort bekendt med de omhandlede handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning. For så vidt angår en juridisk person er denne betingelse opfyldt, hvis en person, hvis adfærd i henhold til national ret kan tilregnes den juridiske person, faktisk er blevet gjort bekendt med den omhandlede handling, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Endvidere skal en handling, for at den kan kvalificeres som en handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning som omhandlet i denne bestemmelse, definere de transaktioner, som mistænkes for uregelmæssigheder, tilstrækkeligt præcist. Dette krav om præcision fordrer imidlertid ikke, at handlingen nævner muligheden for pålæggelse af en sanktion eller en bestemt administrativ foranstaltning.

   (jf. præmis 29, 33, 39 og 47 samt domskonkl. 1-3)

3.  Uregelmæssigheder er »vedvarende eller gentagne« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, hvis de er foretaget af en erhvervsdrivende, som drager økonomiske fordele af en række indbyrdes lignende transaktioner, som tilsidesætter den samme EU-retlige bestemmelse. I den henseende kræves det for så vidt angår den tidsmæssige sammenhæng, der skal være mellem flere uregelmæssigheder, for at de udgør »gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i denne bestemmelse, kun, at den tidsperiode, der adskiller hver uregelmæssighed fra den foregående, er kortere end den forældelsesfrist, der er foreskrevet i dette stykkes første afsnit. Uregelmæssigheder vedrørende beregningen af den af producenten oplagrede mængde af sukker, som har fundet sted i løbet af forskellige produktionsår, og som har medført, at producenten har afgivet fejlagtige indberetninger af disse mængder, og, grundet denne omstændighed, udbetaling af uberettigede beløb som refusion for lageromkostninger i henhold til forordning nr. 1998/78 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen med udligning af lageromkostninger for sukker, udgør i princippet »gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   Hvad angår begrebet »vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, er det baseret på objektive kriterier, som er særskilte for denne kategori af uregelmæssigheder og uafhængige af de nationale myndigheders adfærd over for den omhandlede erhvervsdrivende. Det er derfor ikke udelukket at kvalificere et samlet antal uregelmæssigheder som »vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i denne bestemmelse i det tilfælde, at de kompetente myndigheder ikke har underkastet den pågældende regelmæssige og omhyggelige kontroller.

   (jf. præmis 49, 56, 60 og 61 samt domskonkl. 4 og 5)

4.  Det fremgår af såvel ordlyden som opbygningen af artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, at denne bestemmelse i sit fjerde afsnit pålægger en absolut grænse, der finder anvendelse ved forældelse af retsforfølgning af en uregelmæssighed, idet forældelsen senest indtræder den dag, hvor en frist, der er dobbelt så lang som den forældelsesfrist, der er foreskrevet i bestemmelsens første afsnit, udløber, uden at den kompetente myndighed har pålagt en sanktion, undtagen i de tilfælde, hvor den administrative procedure er suspenderet i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1.

   Det følger heraf, at bortset fra dette sidstnævnte tilfælde afbryder den kompetente myndigheds handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning, som den pågældende gøres bekendt med, i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, ikke den i forordningens artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, foreskrevne frist.

   (jf. præmis 63, 72 og 74 samt domskonkl. 7)

5.  Artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at den i dette afsnit foreskrevne frist vedrørende vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder løber fra den dag, da de vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder er ophørt, uanset hvilken dato de nationale myndigheder har fået kendskab til uregelmæssigheden.

   I den henseende er den dato, hvor de nationale myndigheder har fået kendskab til en uregelmæssighed, uden betydning for begyndelsestidspunktet for denne frist. Ud over den omstændighed, at der ikke er noget i denne bestemmelses ordlyd, der giver anledning til en anden fortolkning, skal det således fremhæves, at der påhviler de nationale myndigheder en generel forpligtelse til at udvise omhu i undersøgelsen af, om de udbetalinger, de har foretaget, og som belaster Unionens budget, er lovlige. Denne forpligtelse indebærer, at de nationale myndigheder skal træffe foranstaltninger med henblik på hurtigt at afhjælpe uregelmæssigheder. Hvis det under disse omstændigheder accepteres, at den i artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 foreskrevne frist først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor myndighederne har fastslået disse uregelmæssigheder, kan det indbyde til en vis langsommelighed hos de nationale myndigheder med henblik på at forfølge disse uregelmæssigheder, samtidig med at de erhvervsdrivende udsættes for dels en lang periode med retlig usikkerhed, dels risikoen for ikke længere at kunne føre bevis for, at de pågældende transaktioner er lovlige efter en sådan periode.

   (jf. præmis 67-69 og domskonkl. 6)

Sag C-52/14

Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG

mod

Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen)

»Præjudiciel forelæggelse — beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3, stk. 1 — forældelsesfrist — fristens begyndelsestidspunkt — gentagne uregelmæssigheder — afbrydelse af forældelsesfristen — betingelser — den kompetente myndighed — den pågældende — handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden — frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juni 2015

1. Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser – retsforfølgning af uregelmæssigheder – forældelsesfrist – anvendelse på såvel uregelmæssigheder, der straffes med en administrativ sanktion, som på uregelmæssigheder, der er genstand for en administrativ foranstaltning

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, 4 og 5)

2. Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser – retsforfølgning af uregelmæssigheder – forældelsesfrist – afbrydelse – den kompetente myndigheds handling vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden, som den pågældende gøres bekendt med – begreb

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, tredje afsnit)

3. Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser – vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder – bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, andet afsnit; Kommissionens forordning nr. 1998/78, som ændret ved forordning nr. 1714/88, art. 13, stk. 1, litra a)]

4. Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser – retsforfølgning af uregelmæssigheder – forældelsesfrist – maksimal grænse – meddelelse til den berørte person om den kompetente myndigheds handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning – ingen indflydelse på udløbet af den maksimale frist

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, tredje og fjerde afsnit)

5. Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning om beskyttelse af Unionens finansielle interesser – retsforfølgning af uregelmæssigheder – vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder – forældelsesfrist – begyndelsestidspunkt

   (Rådets forordning nr. 2988/95, art. 3, stk. 1, fjerde afsnit)

1.  Den i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser fastsatte forældelsesfrist finder anvendelse på såvel uregelmæssigheder, der medfører pålæggelse af en administrativ sanktion som omhandlet i forordningens artikel 5, som på uregelmæssigheder, der er genstand for en administrativ foranstaltning, der består i tilbagekaldelse af den uberettiget opnåede fordel som omhandlet i forordningens artikel 4.

   (jf. præmis 21 og 23)

2.  I henhold til artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser kan forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Hvad angår begrebet »den kompetente myndighed« som omhandlet i denne bestemmelse, skal det forstås som den myndighed, der i henhold til national lovgivning har kompetence til at foretage de omhandlede handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning, hvorved denne myndighed kan være en anden end den, som tildeler eller tilbagesøger beløb, der uberettiget er modtaget til skade for Unionens finansielle interesser.

   I den sammenhæng er den pågældende som omhandlet i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, blevet gjort bekendt med handlinger, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af en uregelmæssighed, når det på grundlag af de samlede faktiske omstændigheder kan fastslås, at den pågældende faktisk er blevet gjort bekendt med de omhandlede handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning. For så vidt angår en juridisk person er denne betingelse opfyldt, hvis en person, hvis adfærd i henhold til national ret kan tilregnes den juridiske person, faktisk er blevet gjort bekendt med den omhandlede handling, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Endvidere skal en handling, for at den kan kvalificeres som en handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning som omhandlet i denne bestemmelse, definere de transaktioner, som mistænkes for uregelmæssigheder, tilstrækkeligt præcist. Dette krav om præcision fordrer imidlertid ikke, at handlingen nævner muligheden for pålæggelse af en sanktion eller en bestemt administrativ foranstaltning.

   (jf. præmis 29, 33, 39 og 47 samt domskonkl. 1-3)

3.  Uregelmæssigheder er »vedvarende eller gentagne« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, hvis de er foretaget af en erhvervsdrivende, som drager økonomiske fordele af en række indbyrdes lignende transaktioner, som tilsidesætter den samme EU-retlige bestemmelse. I den henseende kræves det for så vidt angår den tidsmæssige sammenhæng, der skal være mellem flere uregelmæssigheder, for at de udgør »gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i denne bestemmelse, kun, at den tidsperiode, der adskiller hver uregelmæssighed fra den foregående, er kortere end den forældelsesfrist, der er foreskrevet i dette stykkes første afsnit. Uregelmæssigheder vedrørende beregningen af den af producenten oplagrede mængde af sukker, som har fundet sted i løbet af forskellige produktionsår, og som har medført, at producenten har afgivet fejlagtige indberetninger af disse mængder, og, grundet denne omstændighed, udbetaling af uberettigede beløb som refusion for lageromkostninger i henhold til forordning nr. 1998/78 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen med udligning af lageromkostninger for sukker, udgør i princippet »gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   Hvad angår begrebet »vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95, er det baseret på objektive kriterier, som er særskilte for denne kategori af uregelmæssigheder og uafhængige af de nationale myndigheders adfærd over for den omhandlede erhvervsdrivende. Det er derfor ikke udelukket at kvalificere et samlet antal uregelmæssigheder som »vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder« som omhandlet i denne bestemmelse i det tilfælde, at de kompetente myndigheder ikke har underkastet den pågældende regelmæssige og omhyggelige kontroller.

   (jf. præmis 49, 56, 60 og 61 samt domskonkl. 4 og 5)

4.  Det fremgår af såvel ordlyden som opbygningen af artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, at denne bestemmelse i sit fjerde afsnit pålægger en absolut grænse, der finder anvendelse ved forældelse af retsforfølgning af en uregelmæssighed, idet forældelsen senest indtræder den dag, hvor en frist, der er dobbelt så lang som den forældelsesfrist, der er foreskrevet i bestemmelsens første afsnit, udløber, uden at den kompetente myndighed har pålagt en sanktion, undtagen i de tilfælde, hvor den administrative procedure er suspenderet i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1.

   Det følger heraf, at bortset fra dette sidstnævnte tilfælde afbryder den kompetente myndigheds handlinger vedrørende undersøgelse eller retsforfølgning, som den pågældende gøres bekendt med, i henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, ikke den i forordningens artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, foreskrevne frist.

   (jf. præmis 63, 72 og 74 samt domskonkl. 7)

5.  Artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at den i dette afsnit foreskrevne frist vedrørende vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder løber fra den dag, da de vedvarende eller gentagne uregelmæssigheder er ophørt, uanset hvilken dato de nationale myndigheder har fået kendskab til uregelmæssigheden.

   I den henseende er den dato, hvor de nationale myndigheder har fået kendskab til en uregelmæssighed, uden betydning for begyndelsestidspunktet for denne frist. Ud over den omstændighed, at der ikke er noget i denne bestemmelses ordlyd, der giver anledning til en anden fortolkning, skal det således fremhæves, at der påhviler de nationale myndigheder en generel forpligtelse til at udvise omhu i undersøgelsen af, om de udbetalinger, de har foretaget, og som belaster Unionens budget, er lovlige. Denne forpligtelse indebærer, at de nationale myndigheder skal træffe foranstaltninger med henblik på hurtigt at afhjælpe uregelmæssigheder. Hvis det under disse omstændigheder accepteres, at den i artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 foreskrevne frist først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor myndighederne har fastslået disse uregelmæssigheder, kan det indbyde til en vis langsommelighed hos de nationale myndigheder med henblik på at forfølge disse uregelmæssigheder, samtidig med at de erhvervsdrivende udsættes for dels en lang periode med retlig usikkerhed, dels risikoen for ikke længere at kunne føre bevis for, at de pågældende transaktioner er lovlige efter en sådan periode.

   (jf. præmis 67-69 og domskonkl. 6)