Forenede sager T-515/13 og T-719/13,

Kongeriget Spanien m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte — skibsbygning — skattebestemmelser, der finder anvendelse på visse aftaler indgået med henblik på finansiering og erhvervelse af skibe — afgørelse, der erklærer en støtte delvist uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf — annullationssøgsmål — individuelt berørt — formaliteten — fordel — selektiv karakter — påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne — konkurrencebegrænsning — begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 17. december 2015

1. Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt — kommissionsafgørelse, tilstillet en medlemsstat, hvorved fastslås en støttes delvise uforenelighed med det indre marked — søgsmål anlagt af en virksomhed, der har modtaget en individuel støtte ydet i henhold til denne ordning, og som skal tilbagesøges — formaliteten

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

2. Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retlig interesse — retlig interesse er godtgjort for en af sagsøgerne — en anden sagsøgers angiveligt manglende retlige interesse — realitetspåkendelse af annullationssøgsmålet

   (Art. 263 TEUF)

3. EU-ret — fortolkning — institutionernes retsakter — begrundelse — hensyn ved fortolkningen af den dispositive del

4. Statsstøtte — begreb — foranstaltningens selektive karakter — undtagelse fra den almindelige beskatningsordning — foranstaltning, der begunstiger en bestemt type investering — transaktion åben på de samme betingelser og uden forskel for alle virksomheder — ingen selektiv karakter

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

5. Statsstøtte — begreb — foranstaltningens selektive karakter — undtagelse fra den almindelige beskatningsordning — foranstaltning af generel karakter, der finder anvendelse uden forskel for enhver erhvervsdrivende — angivelig skønsbeføjelse ved indrømmelse af skattefordel — ingen selektiv karakter

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

6. Annullationssøgsmål — anbringender — tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — manglende eller utilstrækkelig begrundelse — efterprøvelse af egen drift

   (Art. 263 TEUF og 296 TEUF)

7. Retslig procedure — fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling — utilstrækkelig begrundelse — anbringende, der kan fremsættes på ethvert trin under sagen

   (Art. 263 TEUF og 296 TEUF; Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

8. Statsstøtte — afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at en støtte er uforenelig med det indre marked — begrundelsespligt — rækkevidde — kendetegn ved konkurrencebegrænsning og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne

   (Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 85-89)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 90)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 94)

4.  Inden for statsstøtteområdet gælder det ved vurderingen af en statslig foranstaltnings selektivitet, at det forhold, at der foreligger en afvigelse eller en undtagelse fra referencerammen ikke i sig selv gør det muligt at påvise, at den omtvistede foranstaltning begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, når denne foranstaltning umiddelbart er tilgængelig for alle virksomheder.

   Den omstændighed, at de omhandlede fordele tildeles på grund af en investering i et særligt aktiv, men ikke andre aktiver eller andre typer af investeringer, gør dem således ikke selektive over for investorerne, for så vidt som transaktionen er åben for enhver virksomhed på de samme betingelser og uden forskel.

   Når der indrømmes en fordel på de samme betingelser til enhver virksomhed som følge af, at der foretages en bestemt type investering, som er tilgængelig for alle erhvervsdrivende, har den en generel karakter med hensyn til disse erhvervsdrivende og udgør ikke en statsstøtte til fordel for disse erhvervsdrivende.

   (jf. præmis 140-143, 146-148, 155 og 180)

5.  Inden for statsstøtteområdet kan en skattefordel, som enhver virksomhed kan nyde godt af som følge af, at der foretages en bestemt type investering, som er tilgængelig for alle erhvervsdrivende, ikke anses for at være selektiv på grundlag af skattemyndighedens angivelige skønsbeføjelse, for så vidt som dette skøn de jure og de facto kun består i at definere den type af transaktioner, der er omfattet af de omhandlede skattefordel.

   (jf. præmis 160 og 163)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 177 og 183)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 183)

8.  Inden for statsstøtteområdet indebærer begrundelseskravet, at Kommissionen skal angive sine grunde for at antage, at den pågældende foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, TEUF. Selv i de tilfælde hvor det fremgår af de omstændigheder, hvorunder støtten ydes, at den kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencen, påhviler det i det mindste Kommissionen at angive disse omstændigheder i afgørelsens begrundelse.

   Derudover skal Kommissionen, når visse særlige omstændigheder kræver det, give en mere detaljeret begrundelse for sin afgørelse ved at angive forhold af betydning for støttens forventede virkninger på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater.

   I denne forbindelse har konstateringen i Kommissionens afgørelse om, at investorerne er aktive i alle erhvervssektorer, og at fordelene styrker deres position på deres respektive markeder, en generel karakter, som kan anvendes på enhver form for statsstøtte uden at henvise til noget bestemt forhold, som forklarer, hvorfor de anfægtede foranstaltninger risikerer at fordreje konkurrencen og påvirker samhandelen på de markeder, som investorerne er aktive på.

   Under de særlige omstændigheder vedrørende en ordning, der giver rederier mulighed for at købe skibe bygget af en medlemsstats skibsværfter med en rabatter, der resulterer i, at medlemmer af konkurrerende skibsværftsgrupper mister skibsbygningskontrakter, påhviler det Kommissionen at tilvejebringe flere oplysninger, der gør det muligt at forstå, hvordan den fordel, som blev indrømmet investorerne og ikke rederierne eller skibsværfterne, var i stand til at fordreje eller true med at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF på de markeder, hvor de var aktive.

   (jf. præmis 192, 193, 198, 200, 204 og 207)