Sag C-619/13 P

Mamoli Robinetteria SpA

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – koordinering af salgspriser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – samarbejdsordning – forordning (EF) nr. 1/2003 – artikel 23, stk. 2 – loft på 10% af omsætningen – udøvelse af den fulde prøvelsesret«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. januar 2017

1. Retslig procedure–fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling–betingelser–anbringender støttet på omstændigheder, som er kommet frem under sagens behandling–foreligger ikke–uddybning af et allerede fremført anbringende–uddybning foreligger ikke–afvisning

   [Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2]

2. Appel–anbringender–anbringende rettet mod en overflødig konstatering af faktiske omstændigheder–anbringende uden betydning–ikke lagt til grund

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

3. Appel–anbringender–ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl–anbringende, som mangler præcision–afvisning

   [Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 168, stk. 1, litra d)]

4. Appel–anbringender–anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte–ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl–afvisning

   (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 169, stk. 2)

5. Konkurrence–EU-regler–Kommissionens meddelelser om samarbejde, bødefritagelse og bødenedsættelse–gyldighed

   (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

6. Appel–anbringender–urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder–afvisning–Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne–udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt–Domstolens prøvelse af, om begrundelsespligten er overholdt–omfattet

   (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

7. Appel–anbringender–utilstrækkelig begrundelse–Rettens anvendelse af en stiltiende begrundelse–tilladt–betingelser

   (Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og art. 53, stk. 1)

8. Konkurrence–bøder–beløb–fastsættelse–maksimumsbeløb–anvendelse af maksimumsbeløbet på alle de sanktionerede virksomheder, der har deltaget i den samme overtrædelse–tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet–foreligger ikke

   (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

9. Konkurrence–bøder–beløb–fastsættelse–kriterier–overtrædelsens grovhed–skønselementer

   (Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 22 og 25)

10. Konkurrence–bøder–beløb–fastsættelse–domstolskontrol–Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret–rækkevidde–grænse–overholdelse af ligebehandlingsprincippet–hensyntagen til de forskelle og omstændigheder, der er karakteristiske for de pågældende virksomheder

    (Art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13, 19-22, 25, 28 og 29)

11. Appel–anbringender–en doms præmisser, der er behæftet med en tilsidesættelse af EU-retten–konklusionen berettiget af andre retlige grunde–ikke lagt til grund

    (Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

12. Retslig procedure–foranstaltninger til bevisoptagelse–vidneafhøring–Rettens skønsbeføjelser

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 30-35)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37 og 38)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 42 og 50)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43, 44 og 62)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 51-55)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 63-65 og 113)

7.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 66-69)

8.  Den grænse på 10% af omstætningen, som er fastsat i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, har til formål at undgå, at der pålægges bøder, som virksomhederne under hensyn til deres størrelse, således som denne, ganske vist omtrentligt og ufuldstændigt, fremgår af deres samlede omsætning, kan forudses ikke at være i stand til at betale. Der er således tale om en grænse, der finder ensartet anvendelse på samtlige virksomheder, og som er fastsat under hensyn til den enkelte virksomheds størrelse, med det formål at undgå bøder på et urimeligt og uforholdsmæssigt niveau. Denne øvre grænse har dermed et formål, der adskiller sig fra og er selvstændigt i forhold til formålet med kriterierne vedrørende overtrædelsens grovhed og varighed.

   Det følger heraf, at fastsættelsen af bøden for alle de sanktionerede virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, til 10% af virksomhedernes respektive omsætninger, når denne alene er en følge af anvendelsen af det loft, som er fastsat i artikel 23, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1/2003, ikke kan udgøre en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

   (jf. præmis 83-85)

9.  Selv om der ved vurderingen af grovheden af en overtrædelse af bestemmelserne i artikel 101 TEUF og den efterfølgende fastsættelse af størrelsen af den bøde, som skal pålægges, kan tages hensyn til bl.a. overtrædelsens geografiske udstrækning og det antal undergrupper af produkter, der er omfattet af overtrædelsen, kan den omstændighed, at en overtrædelse har en videre udstrækning og omfatter flere produkter i forhold til en anden, ikke i sig selv nødvendigvis medføre, at denne første overtrædelse samlet set skal anses for mere alvorlig end den anden og dermed begrunde en fastsættelse af en højere koefficient for »ekstrabeløb« end den, der var fastsat til beregning af bøden for denne anden overtrædelse.

   (jf. præmis 101)

10.  Overholdelsen af ligebehandlingsprincippet gælder navnlig for Retten, når denne udøver sin fulde prøvelsesret i forhold til en kommissionsafgørelse om pålæggelse af bøder. Udøvelsen af en sådan prøvelsesret kan ikke medføre, at der ved fastsættelsen af bøderne sker en forskellig behandling mellem de virksomheder, der har deltaget i en aftale eller en samordnet praksis i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF.

    For at bedømme en overtrædelses grovhed skal en inddragelse af forskellene mellem de virksomheder, der har deltaget i et og samme kartel, bl.a. med hensyn til den geografiske udstrækning af deres respektive deltagelse, ikke nødvendigvis finde sted ved fastsættelsen af koefficienterne for »overtrædelsens grovhed« og »ekstrabeløb«, men kan ske i forbindelse med beregningen af bøden, som tilfældet er med justeringen af grundbeløbet på grundlag af skærpende og formildende omstændigheder i henhold til punkt 28 og 29 i retningslinjerne for beregningen af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003. Sådanne forskelle kan ligeledes vise sig i forbindelse med den værdi af afsætningen, der lægges til grund ved beregningen af bødens grundbeløb, for så vidt som denne værdi for hver deltagende virksomhed afspejler betydningen af dens deltagelse i den omhandlede overtrædelse i henhold til punkt 13 i retningslinjerne af 2006, hvilket gør det muligt at tage udgangspunkt i et beløb, som afspejler overtrædelsens økonomiske betydning og virksomhedens bidrag til denne overtrædelse ved beregningen af bøden.

    (jf. præmis 103-105)

11.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 107 og 108)

12.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 117-120)