This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CJ0538
eVigilo
eVigilo
Sag C-538/13
eVigilo Ltd
mod
Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas prie Vidaus reikalų ministerijos
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas)
»Præjudiciel forelæggelse — offentlige kontrakter — direktiv 89/665/EØF og 2004/18/EF — ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed — den valgte tilbudsgivers forbindelse til den ordregivende myndigheds sagkyndige — pligt til at tage hensyn til denne forbindelse — bevisbyrden for en sagkyndigs partiskhed — manglende indvirkning af en sådan partiskhed på det endelige resultat af vurderingen — klagefrister — anfægtelse af abstrakte tildelingskriterier — præcisering af disse kriterier efter meddelelsen af de udtømmende grunde for tildeling af kontrakten — graden af tilbuddenes forenelighed med de tekniske specifikationer som vurderingskriterium«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. marts 2015
Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 89/665 og 2004/18 – tildeling af kontrakter – principperne om ligebehandling af bydende og gennemsigtighed – rækkevidde – den valgte tilbudsgivers forbindelse til de af den ordregivende myndighed udnævnte sagkyndige – omstændighed, der er tilstrækkelig til at fastslå, at vurderingen af tilbuddene er ulovlig – bevisbyrde
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2, art. 44, stk. 1, og art. 53, stk. 1, litra a); Rådets direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2007/66, art. 1, stk. 1, tredje afsnit]
Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 89/665 og 2004/18 – søgsmålsfrister – påstand om, at det fastslås, at betingelserne i et udbud er ulovlige – tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe – datoen, hvorpå de pågældende betingelser forstås af en oplyst og påpasselig tilbudsgiver i givet fald indtil meddelelsen af afgørelsen om tildeling af kontrakten
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2, art. 44, stk. 1, og art. 53, 1, litra a); Rådets direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2007/66, art. 1, stk. 1, tredje afsnit]
Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – procedurens forløb – tildeling af kontrakter – tilbudsgivernes bedømmelseskriterier – graden af de indgivne tilbuds overensstemmelse med de krav, der figurerer i udbudsmaterialet – lovlig
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2 og art. 53, stk. 1, litra a)]
Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 2007/66, og artikel 2, artikel 44, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at de i princippet ikke er til hinder for, at det fastslås, at vurderingen af tilbudsgivernes tilbud er ulovlig alene som følge af, at ordremodtageren har betydningsfulde forbindelser med den ordregivende myndigheds sagkyndige, der har vurderet tilbuddene. Den ordregivende myndighed har under alle omstændigheder pligt til at efterprøve, om der foreligger eventuelle interessekonflikter, og at træffe passende foranstaltninger med henblik på at forebygge, identificere og afhjælpe dem. I forbindelse med undersøgelsen af en påstand om annullation af en afgørelse om tildeling som følge af partiskhed hos sagkyndige kan det ikke kræves, at den forbigåede tilbudsgiver konkret beviser, at de sagkyndiges adfærd er partisk. Det henhører i princippet under national ret at fastlægge, om og i hvilket omfang de relevante administrative og judicielle myndigheder skal tage hensyn til den omstændighed, at en eventuel partiskhed hos sagkyndige har haft en indvirkning på en afgørelse om tildeling af en kontrakt eller ej.
En interessekonflikt medfører nemlig en risiko for, at den offentlige ordregivende myndighed lader sig lede af betragtninger, der er den omhandlede kontrakt uvedkommende, og for at der af denne grund alene gives præference til en tilbudsgiver. En sådan interessekonflikt kan således udgøre en tilsidesættelse af artikel 2 i direktiv 2004/18. I denne forbindelse kan den omstændighed, at den ordregivende myndighed har udnævnt sagkyndige, der på den ordregivende myndigheds vegne skal vurdere de fremsatte tilbud, ikke fritage myndigheden for ansvaret for at overholde de EU-retlige krav. En konstatering af, at der foreligger partiskhed hos en sagkyndig, forudsætter bl.a. en bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviser, som henhører under kompetencen hos de ordregivende myndigheder og de administrative eller judicielle kontrolmyndigheder.
Hvad angår bevisreglerne i denne forbindelse skal de ordregivende myndigheder i henhold til artikel 2 i direktiv 2004/18 overholde principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af økonomiske aktører og skal handle på en gennemsigtig måde. Det følger heraf, at de ordregivende myndigheder er tildelt en aktiv rolle i forbindelse med anvendelsen af disse principper for indgåelse af offentlige kontrakter.
Såfremt den forbigåede tilbudsgiver fremlægger objektive oplysninger, der rejser tvivl om partiskheden hos den ordregivende myndigheds sagkyndige, påhviler det denne ordregivende myndighed at undersøge alle de relevante omstændigheder, der førte til vedtagelsen af afgørelsen om tildeling af kontrakten, med henblik på at forebygge, identificere og afhjælpe interessekonflikter, herunder i givet fald at anmode parterne om at levere visse oplysninger og beviser.
(jf. præmis 35-37, 42, 44 og 47 samt domskonkl. 1)
Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs – samt bygge – og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 2007/66, og artikel 2, artikel 44, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at disse bestemmelser kræver, at der skal være adgang til at klage over udbuddets lovlighed efter udløbet af den frist, der er fastsat i national ret, for en rimeligt oplyst og normalt påpasselig bydende, som først har kunnet forstå udbudsbetingelserne på det tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed – efter at have vurderet tilbuddene – giver udtømmende oplysninger om grundene til sin afgørelse. En sådan klageret kan udøves indtil udløbet af fristen for klage over afgørelsen om tildeling af kontrakten.
(jf. præmis 58 og domskonkl. 1)
Artikel 2 og artikel 53, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at de i princippet giver en ordregivende myndighed mulighed for som bedømmelseskriterium for de tilbud, der indgives af tilbudsgiverne i et offentligt udbud, at anvende graden af overensstemmelse af disse tilbud med de krav, der er anført i udbudsmaterialet.
Eftersom opregningen af bedømmelseskriterier for tilbud i den pågældende artikel 53, stk. 1, litra a), ikke er udtømmende, har den ordregivende myndighed mulighed for at fastsætte andre tildelingskriterier, for så vidt som disse er forbundet med kontraktens genstand og iagttager de principper, der er fastsat i artikel 2 i direktiv 2004/18.
(jf. præmis 60-62 og 65 samt domskonkl. 2)
Sag C-538/13
eVigilo Ltd
mod
Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas prie Vidaus reikalų ministerijos
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas)
»Præjudiciel forelæggelse — offentlige kontrakter — direktiv 89/665/EØF og 2004/18/EF — ligebehandlingsprincippet og princippet om gennemsigtighed — den valgte tilbudsgivers forbindelse til den ordregivende myndigheds sagkyndige — pligt til at tage hensyn til denne forbindelse — bevisbyrden for en sagkyndigs partiskhed — manglende indvirkning af en sådan partiskhed på det endelige resultat af vurderingen — klagefrister — anfægtelse af abstrakte tildelingskriterier — præcisering af disse kriterier efter meddelelsen af de udtømmende grunde for tildeling af kontrakten — graden af tilbuddenes forenelighed med de tekniske specifikationer som vurderingskriterium«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. marts 2015
Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 89/665 og 2004/18 — tildeling af kontrakter — principperne om ligebehandling af bydende og gennemsigtighed — rækkevidde — den valgte tilbudsgivers forbindelse til de af den ordregivende myndighed udnævnte sagkyndige — omstændighed, der er tilstrækkelig til at fastslå, at vurderingen af tilbuddene er ulovlig — bevisbyrde
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2, art. 44, stk. 1, og art. 53, stk. 1, litra a); Rådets direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2007/66, art. 1, stk. 1, tredje afsnit]
Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 89/665 og 2004/18 — søgsmålsfrister — påstand om, at det fastslås, at betingelserne i et udbud er ulovlige — tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe — datoen, hvorpå de pågældende betingelser forstås af en oplyst og påpasselig tilbudsgiver i givet fald indtil meddelelsen af afgørelsen om tildeling af kontrakten
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 2, art. 44, stk. 1, og art. 53, 1, litra a); Rådets direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2007/66, art. 1, stk. 1, tredje afsnit]
Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18 — procedurens forløb — tildeling af kontrakter — tilbudsgivernes bedømmelseskriterier — graden af de indgivne tilbuds overensstemmelse med de krav, der figurerer i udbudsmaterialet — lovlig