Sag C-417/13

ÖBB Personenverkehr AG

mod

Gotthard Starjakob

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a) — artikel 6, stk. 1 — forskelsbehandling på grundlag af alder — national lovgivning, hvorefter medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på fastlæggelse af lønnen betinges af en forlængelse af oprykningsfristerne — begrundelse — egnethed til at nå det tilsigtede mål — mulighed for at anfægte forlængelsen af oprykningsfristerne«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. januar 2015

1. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national lovgivning, hvorefter medregning af uddannelses- og tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på fastlæggelse af lønnen betinges af en forlængelse af oprykningsfristerne – lovgivning, som indebærer forskelsbehandling – begrundet i forfølgelsen af legitime formål – overholdelsen af erhvervede rettigheder og beskyttelsen af den berettigede forventning – proportionalitet – foreligger ikke

   (Rådets direktiv 2000/78, art. 2 og art. 6, stk. 1)

2. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – tilsidesættelse af princippet om ikke-diskrimination på grund af alder i medfør af den nationale lovgivning vedrørende løn – følger – forpligtelse til med tilbagevirkende kraft at tildele de diskriminerede ansatte et beløb, der svarer til forskellen mellem den faktisk oppebårne løn og lønnen oppebåret af de favoriserede ansatte – foreligger ikke – de diskriminerede ansattes ret til de fordele, der tildeles de favoriserede ansatte

   (Rådets direktiv 2000/78, art. 16)

3. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – tilsidesættelse af princippet om ikke-diskrimination på grund af alder i medfør af den nationale lovgivning vedrørende løn – følger – national lovgivning, der indfører en forpligtelse for de diskriminerede ansatte til med henblik på hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år at stille den for disse perioder relevante dokumentation til rådighed for deres arbejdsgiver – lovlig – nægtelse af at samarbejde og anlæggelse af søgsmål med henblik på at opnå en betaling, der skal genindføre ligebehandlingen – udgør ikke retsmisbrug

   (Rådets direktiv 2000/78, art. 16)

4. EU-retten – rettigheder tillagt borgerne – nationale procedureregler – overholdelse af effektivitetsprincippet – national bestemmelse, der fastsætter en forældelsesfrist – frist, der begynder at løbe før tidspunktet for Domstolens afsigelse af en dom, som har afklaret retsstillingen på området – lovlig

   (Art. 267 TEUF)

1.  EU-retten, navnlig artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør tager hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men som samtidig indeholder en regel, der reelt kun finder anvendelse på de ansatte, der er udsat for denne forskelsbehandling, og som forlænger den periode, der kræves for oprykning på hvert af de tre første løntrin, med ét år, og herved definitivt opretholder en forskelsbehandling på grund af alder.

   I det omfang denne etårige forlængelse kun finder anvendelse på ansatte, der har tilbagelagt tjenesteperioder inden det fyldte 18. år, må det nemlig konstateres, at den førnævnte nationale lovgivning indebærer en forskelsbehandling, der er direkte baseret på et alderskriterium som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78.

   For så vidt angår begrundelsen for en sådan forskelsbehandling skal det for det første bemærkes, at budgetmæssige overvejelser ikke i sig selv kan udgøre et legitimt formål som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78. Hvad for det andet angår overholdelsen af erhvervede rettigheder og beskyttelsen af den berettigede forventning hos de ansatte, der favoriseres ved den tidligere ordning for så vidt angår deres løn, bemærkes, at de udgør legitime beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske mål, der i en overgangsperiode kan begrunde opretholdelsen af den hidtidige løn og følgelig den ordning, der indebærer forskelsbehandling på grund af alder.

   Disse formål kan imidlertid ikke begrunde en foranstaltning, der definitivt, om end kun for visse personer, opretholder den forskelsbehandling på grund af alder, som reformen af en diskriminerende ordning, hvori denne foranstaltning indgår, har til formål at fjerne. Selv hvis en sådan foranstaltning kan sikre beskyttelsen af erhvervede rettigheder og den berettigede forventning i forhold til de ansatte, der stilles bedre i henhold til den tidligere ordning, er den ikke egnet til at indføre en ikke-diskriminerende ordning for de ansatte, der behandles ringere ved den tidligere ordning.

   (jf. præmis 31, 36, 37-39 og 40 samt domskonkl. 1)

2.  EU-retten, navnlig artikel 16 i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at en national lovgivning, der tilsigter at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør, ikke nødvendigvis skal gøre det muligt for en ansat, hvis tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år ikke er blevet medregnet ved beregningen af hans oprykning, at opnå en økonomisk kompensation, der svarer til udbetalingen af forskellen mellem den løn, han ville have oppebåret, hvis der ikke var sket en sådan forskelsbehandling, og den løn, han faktisk har oppebåret.

   På denne baggrund gælder, at i tilfælde, hvor det konstateres, at der foreligger forskelsbehandling i strid med EU-retten, kan overholdelsen af ligebehandlingsprincippet, så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, som genindfører ligebehandlingen, kun sikres ved, at personer tilhørende den kategori, som forskelsbehandles, indrømmes de samme rettigheder som de personer, der tilhører den privilegerede kategori, idet disse regler er de eneste, man kan henholde sig til, når EU-retten ikke er korrekt anvendt.

   Denne løsning kan kun finde anvendelse, når der foreligger regler, man kan henholde sig til.

   I det omhandlede tilfælde, og så længe der ikke er vedtaget et system, der afskaffer forskelsbehandlingen på grund af alder på en måde, der er i overensstemmelse med det i direktiv 2000/78 fastsatte, indebærer en genindførelse af ligebehandling følgelig, at de ansatte, der behandles ringere ved den tidligere ordning, indrømmes de samme fordele som de ansatte, der favoriseres ved denne ordning, har kunnet nyde godt af for så vidt angår hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men ligeledes oprykning i løntrin.

   (jf. præmis 45, 47 og 49 samt domskonkl. 2)

3.  EU-retten, navnlig artikel 16 i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver med henblik på hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år fastsætter en samarbejdsforpligtelse, i henhold til hvilken den ansatte skal stille den for de nævnte perioder relevante dokumentation til rådighed for sin arbejdsgiver.

   Hverken artikel 16 i direktiv 2000/78 eller nogen anden bestemmelse i dette direktiv er til hinder for, at en national bestemmelse fastsætter en samarbejdsforpligtelse, i medfør af hvilken den ansatte skal stille dokumentation for tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år til rådighed for sin arbejdsgiver med henblik på hensyntagen til disse.

   Konstatering af et misbrug kræver, at både en objektiv og en subjektiv betingelse er opfyldt. Hvad angår den objektive betingelse skal det fremgå af et sammenfald af objektive omstændigheder, at det formål, som EU-bestemmelserne forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i disse bestemmelser formelt er overholdt. Hvad angår den subjektive betingelse skal det fremgå, at der er et ønske om at drage fordel af EU-bestemmelserne ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel.

   Den omstændighed, at en ansat nægter at samarbejde med henblik på anvendelsen af en national lovgivning, som indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, der er i strid med direktiv 2000/78, samt hans søgsmål med henblik på at opnå en betaling, der har til formål at genindføre ligebehandlingen i forhold til de ansatte, der favoriseres ved den tidligere ordning, udgør ikke et retsmisbrug.

   (jf. præmis 54, 56 og 58 samt domskonkl.3)

4.  Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en national forældelsesfrist for rettigheder, der støttes på EU-retten, begynder at løbe før tidspunktet for Domstolens afsigelse af en dom, som har afklaret retsstillingen på området.

   Den fortolkning, Domstolen anlægger af en EU-retlig regel under udøvelse af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 267, belyser og præciserer nemlig i nødvendigt omfang betydningen og rækkevidden af denne regel, således som den skal forstås og anvendes, henholdsvis burde have været forstået og anvendt fra sin ikrafttræden. Med andre ord har en præjudiciel afgørelse ikke retsstiftende, men alene konstaterende karakter, med den konsekvens, at den fortolkende dom i princippet får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel.

   Hvad desuden angår forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er det fastslået, at det principielt henhører under national ret, og Domstolens eventuelle fastslåelse af, at EU-retten er blevet tilsidesat, er principielt uden betydning for dette begyndelsestidspunkt.

   (jf. præmis 63, 64 og 69 samt domskonkl. 4)

Sag C-417/13

ÖBB Personenverkehr AG

mod

Gotthard Starjakob

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 2000/78/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a) — artikel 6, stk. 1 — forskelsbehandling på grundlag af alder — national lovgivning, hvorefter medregning af tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på fastlæggelse af lønnen betinges af en forlængelse af oprykningsfristerne — begrundelse — egnethed til at nå det tilsigtede mål — mulighed for at anfægte forlængelsen af oprykningsfristerne«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 28. januar 2015

1. Socialpolitik — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — direktiv 2000/78 — forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — national lovgivning, hvorefter medregning af uddannelses- og tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år med henblik på fastlæggelse af lønnen betinges af en forlængelse af oprykningsfristerne — lovgivning, som indebærer forskelsbehandling — begrundet i forfølgelsen af legitime formål — overholdelsen af erhvervede rettigheder og beskyttelsen af den berettigede forventning — proportionalitet — foreligger ikke

   (Rådets direktiv 2000/78, art. 2 og art. 6, stk. 1)

2. Socialpolitik — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — direktiv 2000/78 — forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — tilsidesættelse af princippet om ikke-diskrimination på grund af alder i medfør af den nationale lovgivning vedrørende løn — følger — forpligtelse til med tilbagevirkende kraft at tildele de diskriminerede ansatte et beløb, der svarer til forskellen mellem den faktisk oppebårne løn og lønnen oppebåret af de favoriserede ansatte — foreligger ikke — de diskriminerede ansattes ret til de fordele, der tildeles de favoriserede ansatte

   (Rådets direktiv 2000/78, art. 16)

3. Socialpolitik — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — direktiv 2000/78 — forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — tilsidesættelse af princippet om ikke-diskrimination på grund af alder i medfør af den nationale lovgivning vedrørende løn — følger — national lovgivning, der indfører en forpligtelse for de diskriminerede ansatte til med henblik på hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år at stille den for disse perioder relevante dokumentation til rådighed for deres arbejdsgiver — lovlig — nægtelse af at samarbejde og anlæggelse af søgsmål med henblik på at opnå en betaling, der skal genindføre ligebehandlingen — udgør ikke retsmisbrug

   (Rådets direktiv 2000/78, art. 16)

4. EU-retten — rettigheder tillagt borgerne — nationale procedureregler — overholdelse af effektivitetsprincippet — national bestemmelse, der fastsætter en forældelsesfrist — frist, der begynder at løbe før tidspunktet for Domstolens afsigelse af en dom, som har afklaret retsstillingen på området — lovlig

   (Art. 267 TEUF)

1.  EU-retten, navnlig artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør tager hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men som samtidig indeholder en regel, der reelt kun finder anvendelse på de ansatte, der er udsat for denne forskelsbehandling, og som forlænger den periode, der kræves for oprykning på hvert af de tre første løntrin, med ét år, og herved definitivt opretholder en forskelsbehandling på grund af alder.

   I det omfang denne etårige forlængelse kun finder anvendelse på ansatte, der har tilbagelagt tjenesteperioder inden det fyldte 18. år, må det nemlig konstateres, at den førnævnte nationale lovgivning indebærer en forskelsbehandling, der er direkte baseret på et alderskriterium som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/78.

   For så vidt angår begrundelsen for en sådan forskelsbehandling skal det for det første bemærkes, at budgetmæssige overvejelser ikke i sig selv kan udgøre et legitimt formål som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78. Hvad for det andet angår overholdelsen af erhvervede rettigheder og beskyttelsen af den berettigede forventning hos de ansatte, der favoriseres ved den tidligere ordning for så vidt angår deres løn, bemærkes, at de udgør legitime beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske mål, der i en overgangsperiode kan begrunde opretholdelsen af den hidtidige løn og følgelig den ordning, der indebærer forskelsbehandling på grund af alder.

   Disse formål kan imidlertid ikke begrunde en foranstaltning, der definitivt, om end kun for visse personer, opretholder den forskelsbehandling på grund af alder, som reformen af en diskriminerende ordning, hvori denne foranstaltning indgår, har til formål at fjerne. Selv hvis en sådan foranstaltning kan sikre beskyttelsen af erhvervede rettigheder og den berettigede forventning i forhold til de ansatte, der stilles bedre i henhold til den tidligere ordning, er den ikke egnet til at indføre en ikke-diskriminerende ordning for de ansatte, der behandles ringere ved den tidligere ordning.

   (jf. præmis 31, 36, 37-39 og 40 samt domskonkl. 1)

2.  EU-retten, navnlig artikel 16 i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at en national lovgivning, der tilsigter at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør, ikke nødvendigvis skal gøre det muligt for en ansat, hvis tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år ikke er blevet medregnet ved beregningen af hans oprykning, at opnå en økonomisk kompensation, der svarer til udbetalingen af forskellen mellem den løn, han ville have oppebåret, hvis der ikke var sket en sådan forskelsbehandling, og den løn, han faktisk har oppebåret.

   På denne baggrund gælder, at i tilfælde, hvor det konstateres, at der foreligger forskelsbehandling i strid med EU-retten, kan overholdelsen af ligebehandlingsprincippet, så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, som genindfører ligebehandlingen, kun sikres ved, at personer tilhørende den kategori, som forskelsbehandles, indrømmes de samme rettigheder som de personer, der tilhører den privilegerede kategori, idet disse regler er de eneste, man kan henholde sig til, når EU-retten ikke er korrekt anvendt.

   Denne løsning kan kun finde anvendelse, når der foreligger regler, man kan henholde sig til.

   I det omhandlede tilfælde, og så længe der ikke er vedtaget et system, der afskaffer forskelsbehandlingen på grund af alder på en måde, der er i overensstemmelse med det i direktiv 2000/78 fastsatte, indebærer en genindførelse af ligebehandling følgelig, at de ansatte, der behandles ringere ved den tidligere ordning, indrømmes de samme fordele som de ansatte, der favoriseres ved denne ordning, har kunnet nyde godt af for så vidt angår hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år, men ligeledes oprykning i løntrin.

   (jf. præmis 45, 47 og 49 samt domskonkl. 2)

3.  EU-retten, navnlig artikel 16 i direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver med henblik på hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år fastsætter en samarbejdsforpligtelse, i henhold til hvilken den ansatte skal stille den for de nævnte perioder relevante dokumentation til rådighed for sin arbejdsgiver.

   Hverken artikel 16 i direktiv 2000/78 eller nogen anden bestemmelse i dette direktiv er til hinder for, at en national bestemmelse fastsætter en samarbejdsforpligtelse, i medfør af hvilken den ansatte skal stille dokumentation for tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år til rådighed for sin arbejdsgiver med henblik på hensyntagen til disse.

   Konstatering af et misbrug kræver, at både en objektiv og en subjektiv betingelse er opfyldt. Hvad angår den objektive betingelse skal det fremgå af et sammenfald af objektive omstændigheder, at det formål, som EU-bestemmelserne forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i disse bestemmelser formelt er overholdt. Hvad angår den subjektive betingelse skal det fremgå, at der er et ønske om at drage fordel af EU-bestemmelserne ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel.

   Den omstændighed, at en ansat nægter at samarbejde med henblik på anvendelsen af en national lovgivning, som indebærer en forskelsbehandling på grund af alder, der er i strid med direktiv 2000/78, samt hans søgsmål med henblik på at opnå en betaling, der har til formål at genindføre ligebehandlingen i forhold til de ansatte, der favoriseres ved den tidligere ordning, udgør ikke et retsmisbrug.

   (jf. præmis 54, 56 og 58 samt domskonkl.3)

4.  Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en national forældelsesfrist for rettigheder, der støttes på EU-retten, begynder at løbe før tidspunktet for Domstolens afsigelse af en dom, som har afklaret retsstillingen på området.

   Den fortolkning, Domstolen anlægger af en EU-retlig regel under udøvelse af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 267, belyser og præciserer nemlig i nødvendigt omfang betydningen og rækkevidden af denne regel, således som den skal forstås og anvendes, henholdsvis burde have været forstået og anvendt fra sin ikrafttræden. Med andre ord har en præjudiciel afgørelse ikke retsstiftende, men alene konstaterende karakter, med den konsekvens, at den fortolkende dom i princippet får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel.

   Hvad desuden angår forældelsesfristens begyndelsestidspunkt er det fastslået, at det principielt henhører under national ret, og Domstolens eventuelle fastslåelse af, at EU-retten er blevet tilsidesat, er principielt uden betydning for dette begyndelsestidspunkt.

   (jf. præmis 63, 64 og 69 samt domskonkl. 4)