Sag C‑393/13 P

Rådet for Den Europæiske Union

mod

Alumina d.o.o.

»Appel — dumping — gennemførelsesforordning (EU) nr. 464/2011 — import af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina — forordning (EF) nr. 1225/2009 — artikel 2 — fastsættelse af den normale værdi — begrebet »normal handel«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. oktober 2014

1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt – juridisk kvalifikation af fakta – antagelse til realitetsbehandling

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

2. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – afgørende faktor – prisen i normal handel – undtagelser fastsat i antidumpinggrundforordningen – udtømmende karakter

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 1, første afsnit, og art. 3, stk. 1)

3. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel som grundlag – begrebet normal handel

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 2, 3 og 6)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 16-19)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 20 og 21)

3.  Ved afgørelsen af, om en vare er genstand for dumping, sigter begrebet normal handel til selve arten af den pågældende afsætning og ikke til prisen på varen. Såfremt et salg finder sted på vilkår og betingelser, der ikke er i overensstemmelse med den handelspraksis, der gælder for salg af de samme varer på dette marked på det tidspunkt, der er relevant for konstateringen af, om der foreligger antidumping, udgør salget ikke et passende grundlag for at fastlægge den normal værdi for samme vare på det nævnte marked.

   Eftersom prisen på en vare kun er et af vilkårene i en handelstransaktion, afhænger spørgsmålet om, hvorvidt en pris er udtryk for normal handel, ligeledes af de øvrige vilkår i en transaktion, der kan påvirke prisen, såsom transaktionens størrelse, de af parterne yderligere påtagede forpligtelser og leveringsfristen. Inden for rammerne af denne bedømmelse, der skal foretages fra sag til sag, skal institutionerne tage hensyn til alle de relevante faktorer og særlige omstændigheder, der vedrører de omhandlede salg.

   Hvad angår medregningen ved beregningen af en fortjenstmargen med henblik på fastsættelsen af den normale værdi af en risikopræmie for manglende betaling, der kunstigt forhøjer resultatet af beregningen af den normale værdi, på en sådan måde, at dette resultat ikke længere er et så pålideligt udtryk som muligt for varens salgspris, som denne ville være ved salg af varen i dens oprindelsesland i normal handel, svarer en sådan medregning til, at der indgår en faktor i beregningen, som ikke kan bidrage til fastsættelsen af den pris, som den omhandlede vare sælges til under normale omstændigheder i det indre marked, og som udelukkende vedrører den finansielle kapacitet hos en bestemt køber på hjemmemarkedet. I et sådant tilfælde skal institutionerne foretage en undersøgelse af, om disse betingelser er blevet anvendt på alle kunder på generel vis på markedet for den samme vare.

   (jf. præmis 25, 27-30 og 32)

Sag C‑393/13 P

Rådet for Den Europæiske Union

mod

Alumina d.o.o.

»Appel — dumping — gennemførelsesforordning (EU) nr. 464/2011 — import af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina — forordning (EF) nr. 1225/2009 — artikel 2 — fastsættelse af den normale værdi — begrebet »normal handel«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. oktober 2014

1. Appel — anbringender — urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder — afvisning — Domstolens prøvelse af bedømmelsen af beviserne — udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt — juridisk kvalifikation af fakta — antagelse til realitetsbehandling

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

2. Fælles handelspolitik — beskyttelse mod dumping — dumpingmargen — fastsættelse af normalværdien — afgørende faktor — prisen i normal handel — undtagelser fastsat i antidumpinggrundforordningen — udtømmende karakter

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 1, første afsnit, og art. 3, stk. 1)

3. Fælles handelspolitik — beskyttelse mod dumping — dumpingmargen — fastsættelse af normalværdien — de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel som grundlag — begrebet normal handel

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 2, 3 og 6)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 16-19)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 20 og 21)

3.  Ved afgørelsen af, om en vare er genstand for dumping, sigter begrebet normal handel til selve arten af den pågældende afsætning og ikke til prisen på varen. Såfremt et salg finder sted på vilkår og betingelser, der ikke er i overensstemmelse med den handelspraksis, der gælder for salg af de samme varer på dette marked på det tidspunkt, der er relevant for konstateringen af, om der foreligger antidumping, udgør salget ikke et passende grundlag for at fastlægge den normal værdi for samme vare på det nævnte marked.

   Eftersom prisen på en vare kun er et af vilkårene i en handelstransaktion, afhænger spørgsmålet om, hvorvidt en pris er udtryk for normal handel, ligeledes af de øvrige vilkår i en transaktion, der kan påvirke prisen, såsom transaktionens størrelse, de af parterne yderligere påtagede forpligtelser og leveringsfristen. Inden for rammerne af denne bedømmelse, der skal foretages fra sag til sag, skal institutionerne tage hensyn til alle de relevante faktorer og særlige omstændigheder, der vedrører de omhandlede salg.

   Hvad angår medregningen ved beregningen af en fortjenstmargen med henblik på fastsættelsen af den normale værdi af en risikopræmie for manglende betaling, der kunstigt forhøjer resultatet af beregningen af den normale værdi, på en sådan måde, at dette resultat ikke længere er et så pålideligt udtryk som muligt for varens salgspris, som denne ville være ved salg af varen i dens oprindelsesland i normal handel, svarer en sådan medregning til, at der indgår en faktor i beregningen, som ikke kan bidrage til fastsættelsen af den pris, som den omhandlede vare sælges til under normale omstændigheder i det indre marked, og som udelukkende vedrører den finansielle kapacitet hos en bestemt køber på hjemmemarkedet. I et sådant tilfælde skal institutionerne foretage en undersøgelse af, om disse betingelser er blevet anvendt på alle kunder på generel vis på markedet for den samme vare.

   (jf. præmis 25, 27-30 og 32)