This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62013CJ0376
Kommissionen mod Bulgarien
Kommissionen mod Bulgarien
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 23. april 2015 –
Kommissionen mod Bulgarien
(Sag C-376/13) 1 ( 1 )
»Traktatbrud — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/77/EF — brugsrettigheder til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv — indkaldelse af ansøgninger — kriterierne for udvælgelse af tilbudsgiverne — proportionalitet — særlige rettigheder«
|
1. |
Traktatbrudssøgsmål — Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget — relevante forhold — forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF) (jf. præmis 43 og 45) |
|
2. |
Traktatbrudssøgsmål — administrativ procedure — formål — begrundet udtalelse — indhold (art. 258 TEUF) (jf. præmis 53-55) |
Konklusion
|
1) |
Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester, idet den i henhold til punkt 5a, stk. 1 og 2, i overgangsbestemmelserne og de endelige bestemmelser i lov om elektronisk kommunikation (Zakon za elektronnite saobshteniya) har begrænset de virksomheder, der kan tildeles en brugsret til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv, og til hvilke der kan gives tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester, til to virksomheder. |
|
2) |
Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21 af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved direktiv 2009/140, samt til artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/77, ved i henhold til artikel 47a, stk. 1 og 2, og artikel 48, stk. 3, i lov om elektronisk kommunikation at forbyde leverandører af tv-indhold, hvis programmer ikke vises i Bulgarien, og dermed forbundne personer, at deltage i indkaldelse til ansøgninger med henblik på at tildele brugsrettigheder til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv og udbud af dertil knyttede tjenester. |
|
3) |
Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/20, som ændret ved direktiv 2009/140, artikel 9, stk. 1, i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, samt artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/77, ved i henhold til artikel 48, stk. 5, i lov om elektronisk kommunikation at forbyde modtagerne af brugsrettigheder til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv at etablere elektroniske kommunikationsnet til transmission af radio- og tv-programmer. |
|
4) |
Republikken Bulgarien betaler sagens omkostninger. |
( 1 ) – EUT C 252 af 31.8.2013.
Nøgleord
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF) (jf. præmis 43 og 45)
2. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – formål – begrundet udtalelse – indhold (art. 258 TEUF) (jf. præmis 53-55)
Afgørelse
Konklusion
1) Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester, idet den i henhold til punkt 5a, stk. 1 og 2, i overgangsbestemmelserne og de endelige bestemmelser i lov om elektronisk kommunikation (Zakon za elektronnite saobshteniya) har begrænset de virksomheder, der kan tildeles en brugsret til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv, og til hvilke der kan gives tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester, til to virksomheder.
2) Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21 af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved direktiv 2009/140, samt til artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/77, ved i henhold til artikel 47a, stk. 1 og 2, og artikel 48, stk. 3, i lov om elektronisk kommunikation at forbyde leverandører af tv-indhold, hvis programmer ikke vises i Bulgarien, og dermed forbundne personer, at deltage i indkaldelse til ansøgninger med henblik på at tildele brugsrettigheder til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv og udbud af dertil knyttede tjenester.
3) Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/20, som ændret ved direktiv 2009/140, artikel 9, stk. 1, i direktiv 2002/21, som ændret ved direktiv 2009/140, samt artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2002/77, ved i henhold til artikel 48, stk. 5, i lov om elektronisk kommunikation at forbyde modtagerne af brugsrettigheder til radiofrekvenser til digitalt jordbaseret tv at etablere elektroniske kommunikationsnet til transmission af radio- og tv-programmer.
4) Republikken Bulgarien betaler sagens omkostninger.