Sag C-220/13 P

Kalliopi Nikolaou

mod

Den Europæiske Revisionsret

»Appel — ansvar uden for kontraktforhold — Revisionsrettens undladelser — påstand om erstatning for tab — princippet om uskyldsformodning — princippet om loyalt samarbejde — beføjelser — forløbet af indledende undersøgelser«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juli 2014

1. Revisionsretten – medlemmernes forpligtelser – tilsidesættelse – en national rets dom, der frifinder den berørte person for enhver anklage – Revisionsrettens forpligtelse til at træffe en afgørelse om frifindelse og til at offentliggøre den – foreligger ikke – juridiske bedømmelse af de faktiske omstændigheder foretaget af den nationale ret binder ikke institutionen

   (Art. 247, stk. 7, EF)

2. Erstatningssøgsmål – selvstændig karakter – søgsmål, som omhandler faktiske omstændigheder, der allerede er blevet bedømt af en national ret – juridisk bedømmelse af de nævnte faktiske omstændigheder binder ikke Unionens retsinstanser – tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde med hensyn til de nationale retter – foreligger ikke

   (Art. 10 EF, 235 EF og 288 EF)

3. Revisionsretten – medlemmernes forpligtelser – tilsidesættelse – fremsendelse til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af oplysninger indhentet under en undersøgelse – forpligtelse til at underrette en person, der er involveret i en undersøgelse – rækkevidde

   (Revisionsrettens beslutning 99/50, art. 4, stk. 1)

1.  Eftersom det på den ene side udelukkende tilkommer de nationale retslige myndigheder at bedømme anklagerne på det strafferetlige plan mod et tidligere medlem af Revisionsretten og på den anden side tilkommer Domstolen at bedømme anklagerne på det disciplinære plan i medfør af artikel 247, stk. 7, EF, har Revisionsretten inden for rammerne af Unionens institutionelle struktur i sig selv hverken kompetence til at træffe en formel afgørelse, der frifinder den berørte for enhver anklage mod denne på det disciplinære eller det strafferetlige plan, eller til at offentliggøre den pågældendes frifindelse i pressen. Idet Revisionsretten som den myndighed, der indbringer sagen for Domstolen i medfør af artikel 247, stk. 7, EF, endvidere ikke er bundet af den juridiske bedømmelse af de faktiske omstændigheder, der er foretaget under en national straffesag, kan den ikke efter en dom om frifindelse, der er afsagt i en medlemsstat, være forpligtet til at udføre de handlinger eller udvise den adfærd, som sagsøgeren har påberåbt sig.

   (jf. præmis 39 og 40)

2.  Erstatningssøgsmålet vedrørende Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold for dets institutioners handlinger eller undladelser i henhold til artikel 235 EF og 288 EF er indført som et selvstændigt retsmiddel i forhold til andre retsmidler og har en særlig funktion i søgsmålssystemet og er underlagt betingelser, som er udformet med henblik på dets specielle formål.

   Det følger heraf, at selv om de konstateringer, der foretages under en national straffesag vedrørende de samme faktiske omstændigheder, som bedømmes inden for rammerne af en procedure efter artikel 235 EF, kan tages i betragtning af den af Fællesskabets retsinstanser, for hvilken tvisten verserer, er sidstnævnte dog ikke bundet af straffedomstolens juridiske vurdering af nævnte faktiske omstændigheder, men det tilkommer den under udøvelse af sin fulde prøvelsesret selv at analysere dem for at efterprøve, om betingelserne er opfyldt, for at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold. Det kan således ikke foreholdes Fællesskabets retsinstanser, at de har tilsidesat princippet om loyalt samarbejde i artikel 10 EF ved at bedømme visse faktiske forhold på en måde, der var forskellig i forhold til de betragtninger, som den nationale ret har anført.

   (jf. præmis 54-56)

3.  Uden på nogen måde at præcisere typen af den omhandlede undersøgelse, fastslår artikel 4, stk. 1, første punktum, i Revisionsrettens beslutning 99/50 om betingelser og nærmere vilkår for interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Fællesskabernes finansielles interesser blot, at hvis det fremgår, at et medlem, en tjenestemand eller en anden ansat ved Revisionsretten kan være personligt involveret, skal den pågældende underrettes »hurtigt«, såfremt der ikke er risiko for, at dette skader undersøgelsen. Det følger heraf, at bestemmelsen på den ene side ikke fastsætter en forpligtelse til at underrette straks, når undersøgelsen indledes, og på den anden side, at den opstiller et forbehold til denne forpligtelse ved at stille krav om beskyttelse af undersøgelsens effektivitet.

   (jf. præmis 87 og 88)