Sag C-170/13

Huawei Technologies Co. Ltd

mod

ZTE Corp.

og

ZTE Deutschland GmbH

(anmodning om præjudiciel forelæggelse indgivet af Landgericht Düsseldorf)

»Konkurrence — artikel 102 TEUF — virksomhed, der er indehaver af et standard-essentielt patent, og som over for standardiseringsorganet har påtaget sig at indrømme tredjeparter licens på dette patent på retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, normalt kaldet »FRAND« (»fair, reasonable and non-discriminatory«) — misbrug af dominerende stilling — patentkrænkelsessøgsmål — søgsmål med påstand om undladelse — søgsmål med påstand om tilbagekaldelse af produkter — søgsmål med påstand om fremlæggelse af regnskabsoplysninger — erstatningssøgsmål — forpligtelser, der påhviler indehaveren af et standard-essentielt patent«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. juli 2015

1. Dominerende stilling – misbrug – begreb – udøvelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – betingelser

   (Art. 102 TEUF)

2. Dominerende stilling – misbrug – patentkrænkelsessøgsmål vedrørende et patent, for hvilket indehaveren over for et standardiseringsorgan har påtaget sig en uigenkaldelig forpligtelse til at indrømme tredjeparter licens på FRAND-vilkår, med påstand om undladelse af krænkelse eller tilbagekaldelse af produkter omfattet af patentet

   (Art. 102 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 2, og art. 47)

3. Dominerende stilling – misbrug – patentkrænkelsessøgsmål vedrørende et patent, for hvilket indehaveren over for et standardiseringsorgan har påtaget sig en uigenkaldelig forpligtelse til at indrømme tredjeparter licens på FRAND-vilkår, med påstand om fremlæggelse af regnskabsoplysninger eller tildeling af skadeserstatning – ingen betydning for fremkomsten eller den fortsatte tilstedeværelse på markedet af produkter, der er i overensstemmelse med standarden – intet misbrug

   (Art. 102 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf.præmis 45-47)

2.  Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at en indehaver af et patent, der er essentielt for en standard (SEP), der er fastsat af et standardiseringsorgan, og som har påtaget sig en uigenkaldelig forpligtelse over for dette organ til at indrømme tredjeparter licens på retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår (FRAND), ikke misbruger sin dominerende stilling som omhandlet i denne artikel ved at anlægge patentkrænkelsessøgsmål med påstand om undladelse af krænkelse af indehaverens patent eller tilbagekaldelse af produkter, som er blevet fremstillet under anvendelse af dette patent, når:

   —

   indehaveren, inden dette søgsmål anlægges, for det første har givet den påståede patentkrænker meddelelse om den krænkelse, vedkommende foreholdes, idet patentet angives, og det præciseres, hvorledes det er blevet krænket, og for det andet, efter at den påståede patentkrænker har udtrykt ønske om at indgå en licensaftale på retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår (FRAND), har overbragt denne krænker et konkret, skriftligt licenstilbud på sådanne vilkår, som bl.a. præciserer licensafgiften og fremgangsmåden for dens beregning, og

   —	denne krænker fortsætter med at udnytte patentet uden hurtigt at følge op på dette tilbud i overensstemmelse med sædvanlig anerkendt handelspraksis inden for området og i god tro, hvilket skal afgøres på grundlag af objektive kriterier og bl.a. indebærer fraværet af enhver forhalingstaktik.

   Disse krav tilsigter at sikre en retfærdig afvejning af de berørte interesser. Hvis den uigenkaldelige forpligtelse til at indrømme licenser på retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, som indehaveren af det standard-essentielle patent har påtaget sig over for et sådant organ, således ikke kan gøre de rettigheder, som indehaveren har i henhold til artikel 17, stk. 2, og artikel 47, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indholdsløse, begrunder den ikke desto mindre, at det pålægges indehaveren af et sådant patent at overholde de konkrete ovennævnte krav ved anlæggelse af søgsmål mod angivelige patentkrænkere med påstand om undladelse eller om tilbagekaldelse af produkter.

   (jf. præmis 55, 59 og 71 samt domskonkl. 1)

3.  Når indehaveren af et europæisk patent for det første har givet European Telecommunication Standards Institute (ETSI), som er et organ, der inden for området intellektuel ejendomsret har til formål at fastsætte standarder, der er tilpasset den europæiske telekommunikationssektors tekniske mål, meddelelse om dette patent som standard-essentielt patent for en sådan standard, og ved denne lejlighed har påtaget sig at udstede licenser til tredjeparter på retfærdige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår (FRAND), og når en tredjepart for det andet markedsfører produkter, der fungerer på grundlag af denne standard, og således udnytter patentet uden have licens dertil, uden at betale licensafgift til indehaveren af patentet og uden at aflægge fuldstændigt regnskab over for indehaveren for den hidtidige brug, skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen ikke under sådanne omstændigheder forbyder den virksomhed, der er indehaver af patentet, at anlægge patentkrænkelsessøgsmål mod den påståede patentkrænker af virksomhedens patent med påstand om fremlæggelse af regnskabsoplysninger vedrørende tidligere brug af dette patent eller tildeling af skadeserstatning for sådan brug.

   Under sådanne omstændigheder har patentkrænkelsessøgsmål anlagt af indehaveren af et sådant patent med en sådan påstand ikke direkte konsekvenser for fremkomsten eller den fortsatte tilstedeværelse på markedet af produkter, der er i overensstemmelse med den omhandlede standard, som er fremstillet af konkurrenter.

   (jf. præmis 74 og 76 samt domskonkl. 2)