Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 10. april 2014 – Macedo Maia m.fl.

(Sag C-511/12)

»Artikel 99 i Domstolens procesreglement — præjudiciel forelæggelse — direktiv 80/987/EØF — direktiv 2002/74/EF — beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens — garantiinstitutioner — begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse — løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af en retssag med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent«

Socialpolitik — tilnærmelse af lovgivningerne — beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens — direktiv 80/987 — begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse — national lovgivning, der udelukker løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent — lovlig (Rådets direktiv 80/987, som ændret ved direktiv 2002/74) (jf. præmis 20-27 og konkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunal Central Administrativo – fortolkning af artikel 4 og 10 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23) – begrænsning af garantiinstitutionernes betalingspligt – national lovgivning, der begrænser den nævnte forpligtelse til at betale de tilgodehavender, der er stiftet inden for de seneste seks måneder forud for anlæggelsen af søgsmål med henblik på konstatering af arbejdsgiverens insolvens – anvendelse af denne begrænsning i tilfælde af indgivelse af søgsmål ved arbejdsretterne med henblik på fastsættelse af tilgodehavender, der ikke er blevet udbetalt inden for seks måneder efter tilgodehavendets stiftelse.

Konklusion

Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der ikke stiller garanti for løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent, selv om arbejdstagerne inden påbegyndelsen af denne periode har anlagt en retssag mod deres arbejdsgiver med henblik på fastsættelsen af størrelsen på tilgodehavenderne og tvangsinddrivelsen heraf.

Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 10. april 2014 – Macedo Maia m.fl.

(Sag C-511/12)

»Artikel 99 i Domstolens procesreglement — præjudiciel forelæggelse — direktiv 80/987/EØF — direktiv 2002/74/EF — beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens — garantiinstitutioner — begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse — løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af en retssag med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent«

Socialpolitik — tilnærmelse af lovgivningerne — beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens — direktiv 80/987 — begrænsning af garantiinstitutionernes betalingsforpligtelse — national lovgivning, der udelukker løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent — lovlig (Rådets direktiv 80/987, som ændret ved direktiv 2002/74) (jf. præmis 20-27 og konkl.)

Angående

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunal Central Administrativo – fortolkning af artikel 4 og 10 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23) – begrænsning af garantiinstitutionernes betalingspligt – national lovgivning, der begrænser den nævnte forpligtelse til at betale de tilgodehavender, der er stiftet inden for de seneste seks måneder forud for anlæggelsen af søgsmål med henblik på konstatering af arbejdsgiverens insolvens – anvendelse af denne begrænsning i tilfælde af indgivelse af søgsmål ved arbejdsretterne med henblik på fastsættelse af tilgodehavender, der ikke er blevet udbetalt inden for seks måneder efter tilgodehavendets stiftelse.

Konklusion

Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der ikke stiller garanti for løntilgodehavender, der er forfaldet mere end seks måneder forud for anlæggelse af søgsmål med påstand om, at arbejdsgiveren erklæres insolvent, selv om arbejdstagerne inden påbegyndelsen af denne periode har anlagt en retssag mod deres arbejdsgiver med henblik på fastsættelsen af størrelsen på tilgodehavenderne og tvangsinddrivelsen heraf.