Sag C-492/12

Conseil national de l’ordre des médecins

mod

Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 2005/36/EF — anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — tandlægeerhvervet — specificitet og adskillelse i forhold til lægeerhvervet — fælles uddannelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013

1. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – arbejdstagere – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – direktiv 2005/36 – national lovgivning, som laver en specialuddannelse på såvel læge- som tandlægeområdet, hvis benævnelse ikke svarer til de benævnelser, der er opregnet i bilag V til dette direktiv – lovlig – betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35, art. 24 og 34 og bilag V)

2. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – arbejdstagere – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – direktiv 2005/36 – national lovgivning, hvorefter fag, der henhører under lægeområdet, udgør en del af en specialuddannelse på tandlægeområdet – lovlig

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36)

1.  Direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en medlemsstat laver en specialuddannelse på såvel læge- som tandlægeområdet, hvis benævnelse ikke svarer til de benævnelser, der for så vidt angår den pågældende medlemsstat er opregnet i bilag V til dette direktiv. En sådan uddannelse kan være åben for såvel personer, der alene har gennemgået grunduddannelsen som læge, som personer, der alene har gennemført og bestået studier i forbindelse med grunduddannelsen som tandlæge. Hvis en medlemsstat derimod har oprettet en specialuddannelse, der ikke ved sin benævnelse svarer til et af de specialer, der er nævnt i bilag V til direktiv 2005/36, og ikke giver ret til tildeling af en titel som nævnt i dette bilag, er denne specialisering ikke en uddannelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 25 og 35, hvorfor direktivet ikke regulerer adgangskravene for og indholdet af den oprettede uddannelse.

   Henset til direktiv 2005/36 kan en sådan specialuddannelse, der ikke er omfattet af bilag V, ikke føre til udstedelsen af et eksamensbevis som læge med grunduddannelse eller et eksamensbevis som tandlæge med grunduddannelse, idet uddannelsen ikke opfylder kravene i direktivets artikel 24 eller 34 for så vidt angår grunduddannelsen som læge eller tandlæge. Direktiv 2005/36 er således til hinder for, at en person, som ikke er i besiddelse af et eksamensbevis fra en grunduddannelse som læge, udøver lægehvervet, og at en person uden eksamensbevis fra en grunduddannelse som tandlæge udøver tandlægehvervet.

   (jf. præmis 38-41, 44 og 45 samt domskonkl. 1)

2.  Direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de fag, der henhører under lægeområdet, udgør en del af en specialuddannelse på tandlægeområdet.

   (jf. præmis 50 og domskonkl. 2 )

Sag C-492/12

Conseil national de l’ordre des médecins

mod

Ministre de l’Enseignement supérieur et de la Recherche og Ministre des Affaires sociales et de la Santé

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — direktiv 2005/36/EF — anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — tandlægeerhvervet — specificitet og adskillelse i forhold til lægeerhvervet — fælles uddannelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. september 2013

1. Fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — arbejdstagere — anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — direktiv 2005/36 — national lovgivning, som laver en specialuddannelse på såvel læge- som tandlægeområdet, hvis benævnelse ikke svarer til de benævnelser, der er opregnet i bilag V til dette direktiv — lovlig — betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35, art. 24 og 34 og bilag V)

2. Fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — arbejdstagere — anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — direktiv 2005/36 — national lovgivning, hvorefter fag, der henhører under lægeområdet, udgør en del af en specialuddannelse på tandlægeområdet — lovlig

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36)

1.  Direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en medlemsstat laver en specialuddannelse på såvel læge- som tandlægeområdet, hvis benævnelse ikke svarer til de benævnelser, der for så vidt angår den pågældende medlemsstat er opregnet i bilag V til dette direktiv. En sådan uddannelse kan være åben for såvel personer, der alene har gennemgået grunduddannelsen som læge, som personer, der alene har gennemført og bestået studier i forbindelse med grunduddannelsen som tandlæge. Hvis en medlemsstat derimod har oprettet en specialuddannelse, der ikke ved sin benævnelse svarer til et af de specialer, der er nævnt i bilag V til direktiv 2005/36, og ikke giver ret til tildeling af en titel som nævnt i dette bilag, er denne specialisering ikke en uddannelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 25 og 35, hvorfor direktivet ikke regulerer adgangskravene for og indholdet af den oprettede uddannelse.

   Henset til direktiv 2005/36 kan en sådan specialuddannelse, der ikke er omfattet af bilag V, ikke føre til udstedelsen af et eksamensbevis som læge med grunduddannelse eller et eksamensbevis som tandlæge med grunduddannelse, idet uddannelsen ikke opfylder kravene i direktivets artikel 24 eller 34 for så vidt angår grunduddannelsen som læge eller tandlæge. Direktiv 2005/36 er således til hinder for, at en person, som ikke er i besiddelse af et eksamensbevis fra en grunduddannelse som læge, udøver lægehvervet, og at en person uden eksamensbevis fra en grunduddannelse som tandlæge udøver tandlægehvervet.

   (jf. præmis 38-41, 44 og 45 samt domskonkl. 1)

2.  Direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de fag, der henhører under lægeområdet, udgør en del af en specialuddannelse på tandlægeområdet.

   (jf. præmis 50 og domskonkl. 2 )