Sag C-457/12

S. mod Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel

og

Minister voor Immigratie, Integratie en Asiel mod G.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene))

»Artikel 20 TEUF, artikel 21, stk. 1, TEUF og artikel 45 TEUF — direktiv 2004/38/EF — ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — berettigede personer — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger — unionsborger, der er bosiddende og statsborger i samme medlemsstat — erhvervsmæssig beskæftigelse — regelmæssige rejser til en anden medlemsstat«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. marts 2014

1. Unionsborgerskab – ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede personer – tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger – ikke omfattet

   (Art. 21 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38)

2. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – unionsborger, der har bopæl på den medlemsstats område, hvor den pågældende er statsborger, og som regelmæssigt rejser til en anden medlemsstat som arbejdstager – opholdsret for familiemedlemmer – betingelse – den afskrækkende virkning, som et afslag på opholdsret har på den faktiske udøvelse af retten til at færdes frit – den nationale rets efterprøvelse

   (Art. 45 TEUF)

1.  Bestemmelserne i direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat giver afslag på opholdsret til en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, når unionsborgeren er statsborger i den nævnte medlemsstat og har bopæl i samme stat, men regelmæssigt rejser til en anden medlemsstat som led i sin erhvervsmæssige beskæftigelse.

   De nævnte bestemmelser giver nemlig kun en selvstændig opholdsret for unionsborgeren og en afledt opholdsret for dennes familiemedlemmer, når unionsborgeren udøver sin ret til fri bevægelighed ved at bosætte sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger.

   (jf. præmis 34 og 35 samt domskonkl.)

2.  Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den giver et familiemedlem til en unionsborger, der er tredjelandsstatsborger, en afledt opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, når unionsborgeren har bopæl i sidstnævnte medlemsstat, men regelmæssigt rejser til en anden medlemsstat som arbejdstager i nævnte bestemmelses forstand, såfremt et afslag på at indrømme den omhandlede tredjelandsstatsborger en opholdsret afskrækker den pågældende arbejdstager fra faktisk at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 45 TEUF, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   I denne henseende kan den omstændighed, at den pågældende tredjelandsstatsborger tager sig af unionsborgerens barn, udgøre et relevant forhold, som den nationale ret skal tage hensyn til. Den omstændighed, at det måtte forekomme ønskværdigt, at en sådan pasning varetages af tredjelandsstatsborgeren, der er slægtning i opstigende linje til unionsborgerens ægtefælle, er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til, at det kan fastslås, at der foreligger en sådan afskrækkende virkning.

   (jf. præmis 43, 44 og 46 samt domskonkl.)